1. Bosætning og byvækst

HOVEDSTRUKTUR

Kommuneplan 2026-38 tager sit afsæt i Planstrategi 2024, hvor det blev besluttet at arbejde videre ud fra to hovedtemaer:

• Bosætning - den moderne købstad og levende landsbyer
• Strategisk erhvervsplanlægning

Planstrategi 2024 kan ses her. 

Principper for klima og byudvikling
Der skal med Kommuneplan 2026-38 arbejdes med de langsigtede visioner for, hvordan og hvor byområder skal udvikle sig i Ringsted. Derudover inddrager Kommuneplanen også dele af Klimaplanens mål og retningslinjer i den fysiske planlægning. Dette skal være med til at sikre, at kommunens tiltag i forhold til klimaforandringer og bæredygtighed er central i den fysiske planlægning.

Som udspring af dette, er der udarbejdet både byudviklings- og klimaprincipper, som skal fungere som overordnet strategisk rammesætning for, hvordan bosætning, byvækst og generel byudvikling skal tænkes i fremtiden. Byudviklings- og klimaprincipper findes i deres helhed i undertemaerne 1.2 Principper for byudvikling i Ringsted By og Benløse og 1.5 Byudvikling i landsbyer.

Der er behov for, at placering af vores fremtidige boligområder og omdannelsesområder indtænkes i en langsigtet strategisk planlægning, hvor også behovet for arealer til erhvervsudvikling, infrastrukturanlæg, natur, skov, vedvarende energianlæg, klimahensyn m.fl. indtænkes, således at Ringsted Kommune kan udvikle sig på en bæredygtig måde. 

Aktiv bosætning
Der er lige nu mange eksisterende boligudlæg i Ringsted Kommune. Der er derfor ikke behov for nye udlæg i denne kommuneplanperiode, for at kunne imødekomme efterspørgslen på nye boliger, og for at Ringsted Kommune kan fortsætte den positive befolkningsudvikling. Der er behov for at underbygge en aktiv boligrotation, med etablering af flere rækkehusbebyggelser eller lignende, så den ældre generation har mulighed for at flytte ud af parcelhuset, men stadig blive i det lokalområde de er knyttet til. Dette åbner så muligheden for, at nye børnefamilier kan flytte ind i de allerede etablerede parcelhuse.

For at tiltrække flere borgere til Ringsted Kommune, er det væsentligt, at der føres en aktiv bosætningsstrategi, som bygger på, at der investeres i at gøre Ringsted Kommune mere attraktiv at bosætte sig i. Med aktiv bosætningsstrategi menes blandt andet:

• Revitalisering af den historiske bymidte
• Mere natur, og bedre adgang til den
• Fokus på mobilitet og infrastruktur, herunder bedre muligheder for at gå og cykle m.m.        

’Planstrategi 2019 – Sammenhæng i Muligheder’ har følgende mål for bosætning og byvækst, som kommuneplanen tager afsæt i.

”Byrådets mål er at sikre, at den positive befolkningsudvikling i Ringsted Kommune fortsætter, og at Ringsted styrker sin position som en attraktiv bosætningskommune.

Det betyder, at vi skal kunne imødekomme fremtidens efterspørgsel efter boliger i boligområder i høj kvalitet, og som skaber gode rammer for et sundt og bæredygtigt liv med adgang til byliv, natur, fællesskaber og en sammenhængende infrastruktur.

I tråd med FN’s verdensmål vil byrådet skabe attraktive byer og boligområder med fokus på bæredygtige løsninger i både materialevalg og udformning. Områderne skal være klimatilpassede, ligesom støjbelastning og luftforurening skal reduceres. Boligområderne skal være socialt inkluderende og understøtte fællesskaber.”

Kort 1 – Hovedstruktur for Bosætning og Byvækst

Befolkningsvækst
Ringsted Kommune er i vækstvokser, og den nyeste befolkningsprognose, som COWI har udarbejdet for kommunen, har fået udarbejdet, viser, at indbyggertallet forventes at stige med 3.4113.320 indbyggere frem mod 20332036 - en udvikling fra ca. 34.84736.365 indbyggere primo 20202024 til 38.25839.685 indbyggere primo 20332036. Dette svarer til en befolkningstilvækst på ca. 9,89,1 %. Til sammenligning forventes der på landsplan en stigning i indbyggertallet på ca. 4,43,2 % i samme periode.

Nye boligbehov og boligrotation
Den øgede befolkningstilvækst, nye familiemønstre, og ikke mindst den demografiske udvikling med flere ældre borgere i kommunen, afspejler sig i nye boligbehov. Der er behov for at fremme mobiliteten på boligmarkedet og give flere seniorer mulighed for at flytte fra parcelhus til en mindre bolig, så børnefamilier i stedet kan udfylde de større boliger. Derudover er den traditionelle kernefamilie i dag suppleret af mange forskellige familieformer, hvis størrelse og behov for boligareal er varierende og stiller krav til yderlig variation af boligudbuddet, blandt andet med nye former for bofællesskaber.

Ringsteds blå og grønne struktur
I Ringsted Kommune skal der planlægges for, at der ikke skal være lang afstand til grønne omgivelser og rekreative områder. Der skal derfor arbejdes med at etablere og styrke henholdsvis nye og eksisterende stiforbindelser. For at øge den sammenhængende natur, og for at sikre flere rekreative områder i nærliggende natur, arbejdes der for at slutte en grøn ring rundt om Ringsted By. Der skal arbejdes for, at vores landsbyer bliver koblet bedre op på grønne og rekreative områder, således at det bliver mere attraktivt at bo i kommunens landsbyer, ligesom Ringsteds historiske bymidte skal underbygges med styrket beplantning, tilgængelighed og kvalitet i de bynære rekreative områder. Mobiliteten for gående og cyklende skal ligeledes understøttes med etablering og opgradering af nye og eksisterende stiforbindelser. 

Byudvikling ved omdannelse og fortætning i Ringsted By
Fortætning og byomdannelse i den eksisterende by er central i kommuneplanen, som giver mulighed for at fortætte bymidten med ca. 140 boliger. Bymidten har store uudnyttede baggårdsarealer, der rummer et stort potentiale for at fortætte bymidten med flere boliger og byfunktioner. En sådan udvikling skal være med til at understøtte en levende bymidte med et rigt handels-, kultur- og fritidsliv samt privat og offentlig service. Der skal inden næsten kommuneplanrevision udarbejdes en bymidteplan i samarbejde med grundejere, forretningsdrivende, kulturinstitutioner, borgere og investorer.

Odinskvarteret, der er et ældre erhverv- og industriområde, vil kommunen arbejde for at omdanne til en ny, spændende, mangfoldigt og kreativ bydel​ med god sammenhæng til bymidten og den øvrige by. Derfor skal der i den kommende planperiode udarbejdes en udviklingsplan for området. Udvikling skal ske med udgangspunkt i principperne for byudvikling og klima, som findes i undertema 1.2 Principper for byudvikling i Ringsted By og Benløse. Byomdannelsesområderne beskrives her i undertema 1.3 Byomdannelse. 

Byudvikling på bar mark i tilknytning til Ringsted By og Benløse
De næste områder på bar mark, der skal udvikles, er Besskovgård i det nordlige Benløse og Ringsted Vest ved Torpet, hvor arbejdet med helhedsplan for området er igangsat. Områderne er allerede udlagt til byudvikling, og er indtænkt i den langsigtede strategiske planlægning for, hvor der skal placeres bolig- og byudvikling på lang sigt. Udvikling skal ske med udgangspunkt i Byudviklings- og Klimaprincipperne, som findes i deres helhed i undertema 1.2 Principper for byudvikling i Ringsted By og Benløse

Hulemarken er det sidste område på bar-mark i tilknytning til Ringsted By, der er udlagt til boligformål i Kommuneplan 2017. Området et under udvikling og forventes at indeholde optil 750 boliger – en blanding af etageboliger og rækkehuse.

Området sydnord-vest for Benløse og området vest for Ringsted By er med denne kommuneplan Kommuneplane 2021 udlagt til boligformål med plads til ca. 200 parcelhuse.

Byudvikling i landsbyerne
Vi har i Ringsted Kommune 9 byzonelandsbyer. Det er i disse byer, at byudviklingen i vores landområder skal fokuseres, prioriteres og fastholdes. Dette skal underbygge muligheden for at tiltrække nye beboere til landområdet, skabe nye forbindelse til naturen, skabe nye funktioner og aktiviteter, og på denne måde understøtte byzonelandsbyernes attraktivitet. Ligeledes vil den fortsatte fokus på udviklingen i de nuværende byzonelandsbyer sikre, at der er grundlag for at fastholde det kommunale serviceudbud i landområdet. Udvikling skal ske med udgangspunkt i Byudviklings- og Klimaprincipper, som findes i retningslinjerne i undertemaet 1.5 Byudvikling i landsbyer.

Der bliver i denne kommuneplan ikke udlagt nye boligudlæg i byzonelandsbyerne, idet der på nuværende tidspunkt er mange uudnyttede eksisterende boligudlæg, og derfor gode muligheder for udvikling af byzonelandsbyerne, som blandt andet kan underbygge boligrotationen.

Landzonelandsbyerne har ikke de samme udviklingsmuligheder som byzonelandsbyerne. Her må kun tillades mindre nye bebyggelser, hvis der er tale om huludfyldning (tomme grunde med bebyggelse omkring) eller afrunding af landsbyens nuværende afgrænsning (mindre bebyggelse i landsbyens udkant, som kan ”afslutte” byen hensigtsmæssigt mod det åbne land).

Almene boliger som strategisk byudviklingsredskab
Almene boliger kan bidrage til at løfte kommunale og samfundsmæssige opgaver ved blandt andet at bidrage til at imødekomme boligbehov til specifikke målgrupper, sikre blandet beboersammensætning og igangsætte boligrotation, samt udvikling af specifikke områder.
Nedenfor fremgår fem principper, som der tages udgangspunkt i, når potentialet i et alment boligprojekt skal politisk vurderes: