1.1 Ringsteds bymønster

Retningslinjerne angiver kommunens bymønster som grundlag for kommunes byudvikling.
Ringsted Kommune består af en hovedby - sammensat bestående af Ringsted By og Benløse -, ni landsbyer i byzone og en række mindre landsbyer i landzone. Derudover er der en del spredt bebyggelse i det åbne land, samt ét enkelt sommerhusområde.

Statisk kort

Kort 1.1 – Ringsteds bymønster

RETNINGSLINJER

1.1.a
Ringsted By og Benløse skal primært byudvikles via fortætning og omdannelse, og med nye boligområder på bar mark i tilknytning til byen, og ud fra Byudviklings- og Klimaprincipperne.

1.1.b
Landsbyer i byzone fastholdes udlagt som byområde til hhv. bolig- og erhvervsformål, privat og offentlig service, samt nær-rekreative formål som idrætspladser, kolonihaver og andre fritidsfaciliteter. Her kan indpasses en dagligvarebutik og mindre butikker med udvalgsvarer til lokalområdets forsyning.

1.1.c
Landsbyer i landzone forbliver i landzone og er udlagt til blandede bolig- og erhvervsområder. Her kan placeres nye boliger som huludfyldning, ligesom der kan placeres mindre erhverv.

1.1.d
Der er et sommerhusområde ved Haraldsted Lillesø (Tivolisøen). Der udlægges ikke nye arealer til sommerhusbebyggelse.

 

Ringsted Kommune består af en hovedby, sammensat af Ringsted By (og Benløse), der ligger midt i kommunen. Rundt om Ringsted By ligger ni landsbyer i byzone og en række landsbyer i landzone. Alle landsbyer ligger relativt tæt på Ringsted By.

Det eksisterende bymønster skal opretholdes og videreudvikles med Ringsted By, som lokomotiv og de omkringliggende landsbyer som bæredygtige lokalsamfund. Der skal være opmærksomhed på, at der ikke sker sammenbygning af bysamfund.

Ringsted By
Ringsted By har med sin placering og historie regional og kommunal betydning. Ringsted By er det historiske og kulturelle centrum, og det naturlige center for bl.a. handel, service, kultur, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Ringsted By har karakter af kerneby og skal fortsat udvikles som en. En kerneby er en forholdsvis kompakt by med stor befolkningstæthed og korte afstande, hvilket giver et godt grundlag for kollektiv trafikbetjening og færdsel til fods og på cykel. Det grønne er til stede i form af blandt andet parker og pladser, kolonihaver, sportspladser, og flere steder giver stier adgang til landskabet uden for byen.

Landsbyer i byzone
Landsbyerne har hver haft deres identitet, særpræg og historiske udviklingsbetingelser. Der skal værnes om byernes særlige, individuelle identitet og særpræg, som en del af vores kulturarv og som en vigtig forudsætning for den fremtidige udvikling. Byerne skal derfor ikke udvikle sig ens, da styrken ved de enkelte byer netop er deres forskelligheder. Ringsted Kommunes byzonebyer er alle attraktive bosteder. I nogle af byerne er der institutioner, skoler og/eller fritidsanlæg.

Landsbyer i landzone
Ringsted Kommunes landzonelandsbyer fungerer primært som bosteder og hjemsted for jord- og skovbrugserhverv, og udvikling skal her ske som huludfyldning og/eller afrunding af den eksisterende landsbyafgrænsning.

Sommerhusområde
Ringsted Kommune har ét sommerhusområde, der ligger ved Haraldsted Lillesø (Tivolisøen).

Byudviklings- og Klimaprincipper
Byudviklingen i Ringsted Kommune skal ske med afsæt i de politisk vedtagne Byudviklings- og Klimaprincipper, for at sikre en strategisk og bæredygtig udvikling af byudviklingen Ringsted Kommune. 

 

Når vi arbejder med byudvikling, arbejder vi med en række principper for at sikre gode byområder. Det er principper, der skal være med til at styre planlægningen af de enkelte områder, så de hænger sammen på tværs af kommunen, og understøtter det gode hverdagsliv. 

Indefra og ud
Den forventede vækst i boliger skal følge princippet om, at byudvikling skal ske indefra og ud, så byvæksten sker i direkte tilknytning til eksisterende byområder. Dermed sikrer vi en effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. I Ringsted gør vi det ved at udvikle i og omkring eksisterende byzone. Vi gør det også ved at arbejde med en langsigtet planlægning, der skal sikre, at vi har naturen tæt på byområder i form af grønne kiler mellem de bebyggede områder. 


Robust og sammenhængende planlægning
Byudviklingen bør fokusere på at skabe sammenhængende bydele med en blanding af boligtyper, privat og offentlig service, foreningsliv og lokale fællesskaber, og adgang til rekreative områder, natur og landskabelige oplevelser.


Fremme fællesskaber
Bydele bør planlægges med fokus på at skabe fællesskab for borgere og brugere af et byområde. Dette opnår vi bl.a. ved at planlægge for uformelle mødesteder med mangfoldige udfoldelsesmuligheder. Det kan være i nye byudviklingsprojekter, i det offentlige rum, i byzonelandsbyer, landsbyer og i naturen.


Adgang til bynær natur
Vi vil prioritere områderne mellem by og landskab, der kan understøtte adgangen til rekreative oplevelser i landskabet. Denne type områder kan give mulighed for at integrere grønne områder, parker og bynær natur, så den bynære natur bliver tilgængelig for flere.


Nye boligbehov

Den øgede befolkningstilvækst, nye familiemønstre og ikke mindst den demografiske udvikling med flere ældre borgere i kommunen afspejler sig i nye boligbehov. Der er behov for rammer for og fremme af mobiliteten på boligmarkedet, så de nye boliger understøtter en boligrotation, der kan være med til at imødekomme nye livsformer og aldersgrupper.

Samtidig skal mobiliteten give plads til nye beboere i de ældre villakvarterer ved, at seniorer har mulighed for at flytte fra parcelhus til en mindre bolig, således børnefamilier i stedet kan udfylde de større boliger

Derudover er den traditionelle kernefamilie i dag suppleret af mange forskellige familieformer, hvis størrelse og behov for boligareal er varierende og stiller krav til yderlig variation af boligudbuddet.

I Ringsted skal vi passe på klimaet. Derfor har vi syv klimaprincipper, som skal hjælpe kommunen og udviklere til en mere grøn byudvikling.

Vi deles om mere
Ved at dele de samme ressourcer kan vi minimere ressourceforbruget. For at kunne dele, kræver det, at vi arbejder med at forbedre rammer og vilkår. Nedenstående er eksempler på tiltag, der kan understøtte et mindre ressourceforbrug gennem fælles løsninger: 

  • Plads til delebiler
  • Fælles hus med gæsteværelser, hjemmekontor, festlokale etc.
  • Fælles udearealer i høj kvalitet


Grøn energi
En bæredygtig forsyning indeholder mest mulig vedvarende energi. Den skal være tilkoblet et større forsyningsnet, så synergier og høj effektivitet bedre kan implementeres og understøttes. Det kan være en af nedenstående energikilder:

  • Udbygning af fjernvarme
  • Solceller på tagene og egne vindmøller
  • Fælles jordvarme


Grøn mobilitet
Planlægning af udviklingsområderne kan understøtte grøn mobilitet, så beboere, besøgende og brugere af området, nemt kan vælge den grønne transport løsning. Det handler blandt andet om at skabe gode forhold i forhold til:

  • Stier til cykler og gående
  • Fortætning som grundlag for kollektiv trafik
  • Nærhed til dagligvarebutikker, offentlig og privat service
  • Plads til delebiler
  • Plads til el-ladestandere


Natur før byggeri
Naturen er en ressource vi skal passe på. Ved at tænke udvikling af natur og eventuel bevaring ind i udviklingsområderne før der bygges, kan vi være med til at skabe de bedste vækstbetingelser for, at naturområder bliver en del af udviklingsområderne. Det kan blandt andet gøres ved at arbejde med: 

  • Plads til forskellige arter
  • Undersøgelse og udvikle naturkvaliteten


Byggeri
Byggeri og anlæg står for et 30 % af Danmarks CO2-udledning. Det gør en stor forskel for klimaaftrykket, hvis vi ved nybyggeri kan minimere udledningen ved optimering af design- og materialevalg. Det kan blandt andet gøres ved:   

  • Byg med en høj bebyggelsestæthed
  • Byg mindre boliger
  • Byg for alle i alle livets faser
  • Byg med bæredygtige materialer ud fra en livscyklusvurdering


Klimatilpasning
Udfordringer der skyldes ændringer i klimaet bliver stadigvæk hyppigere og voldsommere. Derfor er det essentielt at tænke klimatilpasningstiltag ind i den bæredygtige by. Klimasikring og vandhåndtering skal tænkes med i byudviklingsprojekter fra starten, så løsningerne kan være med til at skabe rekreativ værdi i området. Det kan gøres med nedenstående tiltag:

  • Tænk vandet ind i udformningen af området
  • Tænk træer og andre elementer ind, der kan sænke temperaturen
  • Tænk sol, vind og skygge ind i planlægningen for byrum og bygninger


Genbrug af ressourcer
Hvis vi genbruger og renoverer, i stedet for at bygge nyt, kan vi være med til at nedsætte udledningen af CO2. Det omhandler blandt andet:

  • Prioritere at omdanne eksisterende byområde
  • Korrekt jordhåndtering og -genbrug
  • Genbrug eksisterende bygninger og byggematerialer
  • Byg videre på eksisterende infrastruktur


Klimaprofiler for nye udviklingsområder
I Ringsted har vi tre store udviklingsområder, som kommunen planlægger for de kommende år: Hulemarken, Odinsvejkvarteret og Torpet.

Udviklingsområderne vil få hver deres klimaprofil med udgangspunkt i de relevante klimaprincipper. Alle klimaprincipperne vil blive drøftet og prioriteret i forbindelse med udvikling af områderne. Hver klimaprofil tager udgangspunkt i områdets potentialer, og vil tænkes ind i hele processen fra helhedsplan til lokalplan og udførelse.