HOVEDSTRUKTUR
Arealerne, der er udlagt til byudvikling i Ringsted Kommune skal sikre grundlaget for implementeringen af en aktiv boligudbygningsstrategi i de næste 12 år. Med en forventet befolkningstilvækst på 9,1% over de næste 10 år, er der behov for at sikre en stor variation i de boliger, der bliver udviklet. Det er først og fremmest i Ringsted by og Benløse, at udviklingen skal ske. Fortætning og bytransformation skal primært ske indenfor eksisterende byzone. I kommende planperiode arbejdes også med muligheden for at udvikle arealer på bar mark, nord for Benløse og vest for Ringsted, for at imødekomme efterspørgsel på varierede boligtyper.
Retningslinjerne for boligudbygning byudvikling har til formål at angive rækkefølgen for udviklingsområderne samt principperne for byudviklingen.
Retningslinjer for byudvikling ved fortætning og omdannelse af eksisterende bebyggede områder kan ses i undertema 1.3 Byomdannelse.
Retningslinjer for byudvikling på bar mark kan ses i 1.4 Nye bydele og boligområder på bar mark.
Retningslinjer for potentielle perspektivområder til byudvikling kan ses i 1.4.3 Øvrige potentielle nye byudviklingsområder.
MÅL
- Ringsted Kommune vil fortætte og byomdanne i Ringsted By og udvikle nye boligområder i tilknytning til Ringsted By og Benløse, i den rækkefølge som kan styrke Ringsteds position som en attraktiv bosætningskommune yderligere.
- Byudvikling skal ske med udgangspunkt i de Byudviklings- og Klimaprincipper beskrevet i retningslinjerne nedenfor.
- I Ringsted Kommune imødekommes efterspørgslen på boliger. Ringsted Kommune skal tilbyde et varieret udbud af boliger - tilpasset forskellige behov til forskellige faser af livet.
Kort 1.2 – Byudviklingsmuligheder i Ringsted By og Benløse
RETNINGSLINJER
Rækkefølgeplanlægning
1.2.a
Ved lokalplanlægning, som er byggeretsgivende til boliger, skal følgende rækkefølge overholdes:
- Besskovgård (etape 1). ca. 100 boliger i form af parcelhuse ved området ved Benløse nord. Besskovgård. syd-vest for Langeager – ca. 100 boliger.
- Ringsted Vest - Torpet (etape 1). Boliger i form af blandede parcelhuse og rækkehuse, men uden mulighed for etageboliger vest for Ringsted by – ca. 100 boliger.
- Besskovgård (etape 2). ca. 100-150 boliger i form rækkehuse eller anden tæt-lav bebyggelse.
1.2.b
Udvikling af Odinskvarteret, bymidten, mindre boliglokalplaner og udvikling i byzonelandsbyerne kan igangsættes uden hensyntagen til ovenstående rækkefølgeplan.
Lokalplanlægning for fortætning med ca. 150 140 boliger i Ringsted bymidte og lokalplanlægning for boliger i eller i tilknytning til byzonelandsbyerne kan igangsættes uden hensyntagen til den øvrige rækkefølgeplanlægning.
Byudviklingsprincipper
1.2.c
Byudvikling skal ske efter indefra og ud princippet, for at sikre tilknytning til eksisterende bystruktur.
1.2.d
Byudvikling skal understøtte udviklingen af sammenhængende bydele med en blanding af boligtyper, privat og offentlig service, foreningsliv og lokale fællesskaber, og adgang til rekreative områder, natur og landskabelige oplevelser.
1.2.e
Byudvikling skal understøtte de fysiske rammer for skabe fællesskab for borgere og brugere af et byområde.
1.2.f
Der skal med planlægning og anlæg arbejdes med fokus på at sikre forbindelser/adgangen imellem byområder/landsbyer og den bynære natur.
1.2.g
Byudviklingen skal underbygge boligformer som aktivt understøtter en boligrotation, således af borgeres boligbehov igennem et helt liv kan imødekommes, og der kan skabes plads til tilflytning af nye borgere og familier til Ringsted Kommune.
Klimaprincipper
1.2.h
Klimaprincipper skal anvendes i forbindelse med planlægning og anlæg af nye byområder. Der skal i hvert enkelt område tages stilling til, hvilke af nedenstående principper som er relevante at indtænke i de enkelte projekter.
1.2.i
Der skal i planlægningen arbejdes for at understøtte dele-tanken, herunder at skabe plads til eksempelvis delebiler, fælleshuse, festlokaler og gæsteværelser, fælles friarealer i høj kvalitet m.fl.
1.2.j
Der skal i planlægningen arbejdes for at understøtte en bæredygtig forsyning med mest mulig vedvarende energi. Der kan eksempelvis arbejdes for at muliggøre udbygning er fjernvarmenettet, muliggøre solceller på tage, samt egne vindmøller, fælles jordvarmeanlæg m.fl.
1.2.k
Der skal i planlægningen arbejdes for at understøtte grøn mobilitet, herunder stier til cykler og gående, fortætning som grundlag for kollektiv trafik, nærhed til dagligvarebutikker, offentlig og privat service, plads til delebiler, plads til el-ladestandere m.fl.
1.2.l
Der skal i planlægningen arbejdes for at have fokus på natur før byggeri, herunder plads til biodiversitet og udvikling af nye og eksisterende naturkvaliteter i udviklingsområdet.
1.2.m
Der skal i planlægningen arbejdes for at understøtte en minimering af CO2-udledningen ved byggeri. Dette kan gøres ved fokus på høj tæthed i bebyggelsen, mindre boligstørrelser, byggeri med fokus på en hel livscyklus for beboerne, byggeri med bæredygtige materiale m.fl.
1.2.n
Der skal i planlægningen arbejdes for at understøtte klimatilpasningen af nye bolig- og byområder. Dette kan gøres ved at tænke vandhåndtering ind i udformning af området, sikre træer og andre elementer ind i boligområdet som kan sænke temperaturen, tænke sol, vind og skygge ind når nye byrum og bygninger planlægges og etableres m.fl.
1.2.o
Der skal i planlægningen arbejdes for at understøtte genbrug af ressourcer, herunder fokus på omdannelse af eksisterende byområder, minimere kørsel ved jordhåndtering, genbrug af bygninger og byggematerialer, videreføre eksisterende infrastruktur m.fl.
1.2.p
Der skal ved planlægning for nye store udviklingsområder udarbejdes en særegen klimaprofil. Hver klimaprofil tager udgangspunkt i områdets potentialer, og vil tænkes ind i hele processen fra helhedsplan til lokalplan og udførelse.
Klimatilpasning
1.2.q
Ved udarbejdelse af nye lokalplaner skal der sideløbende udarbejdes vandhåndteringsplaner, som vurderer og fastsætter behov for indarbejdelse af afværge bestemmelser mod oversvømmelse, i den pågældende lokalplan. Oversvømmelse vurderes ud fra en 100 års regnhændelse om 100 år.
1.2.r
Byområder skal planlægges med fokus på at minimere varmepåvirkning fra sorte tage, asfalt belægninger eller lignende, gerne via grønne løsninger som samtidig understøtter andre formål, såsom biodiversitet, CO2 reduktion og vandhåndtering.
REDEGØRELSE
Der er stor efterspørgsel på boliger i og i tilknytning til Ringsted By – særligt i bymidten og tæt på Ringsted Station. Lokalplaner af ældre dato bliver nu realiseret og som et resultat heraf er fortætning og omdannelse i Ringsted By allerede godt i gang. Det er en udvikling, der skal understøttes yderligere, da fortætning og omdannelse af Ringsted By er afgørende for at sikre og stimulere væksten fremadrettet i hele kommunen.
Flere boliger i Ringsted By vil skabe mere liv i bymidten og understøtte handels-, kultur- og idrætslivet. Samtidigt vil rummeligheden også blive udnyttet bedst muligt og dermed skabe rammerne for en mere bæredygtigt udvikling.
Fortætning og omdannelse til boliger i Ringsted By skal tage udgangspunkt i en bymidteplan for at understøtte en helhedsorienteret planlægning for bymidten og Ringsted by i det hele taget.
Det stationsnære Odinskvarter lige syd for banen i Ringsted, blev i Kommuneplan 2017 udlagt til blandet bolig og erhverv, da man ønskede at åbne op for muligheden for at omdanne området fra industri og erhverv til et blandet byområdet. Området forbliver udlagt til blandet bolig og erhverv. For at igangsætte, skabe og sikre en helhedsorienteret udvikling af området, skal der udarbejdes en udviklingsplan for området. Området skal udvikles til en kreativ, mangfoldig og levende bydel.
Det forventes, at fortætning og omdannelse i Ringsted By vil fremme mobiliteten på boligmarkedet, og give flere seniorer bedre mulighed for at fraflytte parcelhus, så børnefamilier kan flytte ind i stedet. Det forventes at dække en del af behovet for parcelhuse, og der udlægges med kommuneplanen ikke nye udlæg til yderligere parcelhusbebyggelse. men da der overvejende planlægges for etagenoliger og rækkehuse i ’Hulemaken’ er der et behov for, at der udlægges arealer til rækkehuse i tilknytning til Ringsted By for at sikre, at der også fremadrettet kan udbydes forskellige boligtyper. Derfor udlægges området syd-vest for Langeager i Benløse til boligområde med plads til optil 100 parcelhuse og området vest for Ringsted By og Ringsted Å udlægges med mulighed for opførelse af ca. 100 parcelhuse.
Planlovens krav om analyse af boligbehov
Kommuneplan 2026-38 skal sikre den fortsatte byvækst i Ringsted Kommune de kommende 12 år. I den kommende planperiode vil der fortsat skabes fortætningsmuligheder i Ringsted By, ligesom der vil ske yderligere byudvikling i kanten af byen indenfor de nuværende udlæg, som skal understøtte ønsket om, at Ringsted Kommune skal rumme boliger til et bredt udsnit af befolkningen og til alle livets faser.
I henhold til Planlovens §11 a, stk. 12 kan kommuneplanen udlægge nye arealer til byzone for at dække det forventede behov for byvækst i en periode på 12 år. Der skal imidlertid kunne redegøres for, at rummeligheden i den gældende kommuneplan ikke er tilstrækkelig til den forventede fysiske udvikling i de kommende 12 år.
I forbindelse med Planstrategi 2024 har Ringsted Kommune fået udarbejdet en bosætningsanalyse som kan ses her.
På baggrund af denne analyse er det fastlagt i Planstrategien, at der ikke er behov for udlæg af nye større arealer til boligudvikling i denne planperiode. Kommuneplan 2026-38 har derfor ingen nye områder til boligudvikling og indeholder derfor ikke en ny redegørelse for arealbehovet for nye udlæg.
Det aktuelle bruttoareal for boligudlæg (lokalplanlagte- og kommuneplanrammelagte områder til boligformål) i Ringsted By er ca. 113,5 ha.
Som et led i udarbejdelsen af kommuneplanen skal behovet for nye udlæg til byvækst (boliger) for den kommende 12-årige planperiode fastlægges.
Planloven har fastsat en metode bestående af tre trin til at vurdere behovet. Trinene er:
trin: Det forventede arealbehov de kommende 12 år (bruttobehovet). Dette gøres på baggrund af data fra anerkendte kilder f.eks. befolkningsprognose, Danmarks Statistik, offentlig gjort fakta etc.
trin: Restrummelighed i udlagte områder. Dette er en opgørelse af rummelighed (hvor mange boliger, der kan opføres) i allerede udlagte arealer til byvækst.
trin: Vurdering af behov for nye boligudlæg (nettobehov). Hvis rest-rummeligheden er mindre end det forventede arealbehov (bruttobehov), er der behov for nye udlæg af arealer til boligformål. Hvis rest-rummeligheden er lig med eller større end det forventede arealbehov (bruttobehov) er der ikke behov for at udlægge nye arealer.
Måden hvorpå arealbehovet udregnes på er: Bruttobehov - restrummelighed= nettobehov
De tre trin bliver gennemgået nedenfor
1. trin: Det forventede arealbehov de kommende 12 år
Ringsted Kommunes opgørelse af det forventede arealbehov for bolig de kommende 12 år er først og fremmest vurderet på baggrund af en historisk fremskrivning af befolkningsvæksten og antal byggede boliger igennem de sidste knapt 20 år.
Historisk fremskrivning
Befolkningsudvikling
Cowi har udarbejdet en befolkningsprognose for Ringsted Kommune for perioden 2021-2033.
Prognosen for Ringsted Kommunes befolkningstal viser, at der frem mod 2023 forventes en stigning i indbyggertallet på 3.411 personer fra 34.847 indbyggere primo 2020 til 38.258 indbyggere primo 2033. Dette svarer til en befolkningstilvækst på ca. 9,81 %. Til sammenligning forventes der på landsplan en stigning i indbyggertallet på ca. 4,4 % i samme periode.
Boligudbygning
I Ringsted Kommune blev der i årene 2002-2020 gennemsnitligt bygget 144 nye boliger pr. år eller 1.728 boliger på 12 år. Som figuren nedenfor viser, fremkommer gennemsnittet ved, at der i årene 2002-2008 blev opført mellem 111 og 461 boliger pr. år, mens der i perioden 2009 – 2020 kun blev opført mellem 17 og 156 boliger pr. år. Der er altså inden for de sidste 18 år tale om meget store udsving i omfanget af det årlige nybyggeri.
I gennemsnit bor der i Ringsted kommune 2,0 borgere pr. bolig (jf. folketal.dk). Det vil sige, at det historiske gennemsnit på 1.728 boliger på 12 år, med i gennemsnit 2,0 borgere per bolig, svarer til 3.456 nye borgere, de næste 12 år.
Sammenligner man det med den forventede befolkningsvækst på 3.411 borgere eller 1.705 boliger de næste 12 år stemmer det historiske gennemsnitlige antal byggede boliger i store træk overens med den forventede befolkningstilvækst.
Det er dog vigtigt at notere sig, at det gennemsnitlige antal boliger bygget fra 2002 til 2019 dækker både over en periode med lavkonjunktur og to perioder med højkonjunktur.
Den første periode med højkonjunktur, der startede i 2004, og den efterfølgende lavkonjunktursperiode, som et resultat af et overophedet marked (finanskrisen), ses tydeligt afspejlet i antal boliger bygget.
Den seneste højkonjunktursperiode, der begyndte i 2014, afspejler derimod ikke det antal byggede boliger i sidste højkonjunktursperiode. Selvom et overophedet niveau ikke er ønskværdigt, er et niveau på 58 boliger 2015, 57 boliger i 2016, 132 boliger i 2017, 113 boliger i 2018 og 111 boliger i 2019 beskedent. Det kan der være flere forklaringer på. En væsentlig forklaring er, at udarbejdelsen af bolig-lokalplaner i perioden fra 2010 til og med 2018 var begrænset.
Det peger på en mulig understimuleret vækst, og at der er et potentiale for, at det gennemsnitslige antal byggede boliger kunne være højere.
Dette underbygges yderligere af, at der opleves en stor efterspørgsel på boliger i Ringsted by, hvor der, som der vil blive redegjort under trin 2, stort set ingen udlæg er. Det kan blandt forklares ved stigende priser i hovedstadsområdet, flere arbejdspladser i kommunen samt endnu bedre pendler-muligheder. Dette gør Ringsted til en endnu mere attraktiv bosætningskommune.
For at kunne imødekomme en demografisk udvikling, hvor ca. halvdelen af befolkningsvæksten forventes at bestå af borger i den modne aldre – plus 65 – vurderes det at påvirke behovet yderligere, for at kunne muliggøre og igangsætte en bevægelse. En betydelig del af borgere i den modne alder bor i parcelhuse (jf. center for boligforskning). Ved at skabe muligheden for at netop disse borgere kan flytte fra deres parcelhuse til mindre boliger f.eks. bofællesskaber og/eller tæt-lav boliger i Ringsted by og byzonelandsbyerne, hvis de ønsker det, vil frigive parcelhuse til f.eks. børnefamilier. Derudover er den traditionelle kernefamilie i dag suppleret af mange forskellige familie former, hvis størrelse og behov boligareal er varierende og stiller krav til yderlig fleksibilitet i boligtyper.
Samlet set;
for at stimulere efterspørgslen på boliger særligt i Ringsted by
for at kunne igangsætte en udvikling, hvor der skabes mulighed for flere boliger i Ringsted by ved omdannelse, fortætning og bar-mark, der vil understøtte en positiv udvikling af bymidten,
for at tilgodese den demografiske udvikling og nye familietyper og dermed nye boligbehov,
vurderes det samlede bruttoareal behov at være på ca. 200 boliger i gennemsnit om året eller 2.400 boliger på 12 år. Det svarer til potentielt ca. 4.800 borgere, hvis alle udlæg bliver realiseret og beboet.
Behovet for gennemsnitlige 200 boliger om året skal ses i lyset af, at en del af de nye boliger vil være et resultat af fortætning af allerede eksisterende bebyggelse og ved omdannelse af erhvervsområdet til boligformål. Fortætning og omdannelse er en mere krævende proces, da der ofte er flere ejerforhold, samarbejde om og ønsket om flytning af eksisterende virksomhed osv. som har en længere tidshorisont end f.eks. boligudlæs på bar-mark. Det skal også ses i lyset af, at erfaringen viser, at den en del af de lokalplaner der bliver udarbejdet, at den ene eller anden grund ikke bliver realiseret eller først bliver realiseret efter mange år. Derfor er der alene af den grund også et behov for at udlægge lidt ekstra arealer til boligformål for at sikre at væksten kan stimuleres.
2. trin: Restrummelighed i udlagte områder
Restrummeligheden af alle allerede udlagte områder til bolig opgøres på baggrund af en gennemgang jf. styrelsens vejledning af hvilke områder, der er:
Kommuneplanlagt
Kommuneplanlagt og lokalplanlagt.
Kommuneplanlagt, lokalplanlagt og byggemodnet
Opgørelsen er vist på kortet nedenfor:
Arealer i tilknytning til mindre bysamfund - byzonelandsbyerne - der har ingen eller stærk begrænset befolkningsvækst, er ikke med i opgørelsen. Der kan dog fortsat ske udvikling i disse områder, hvis det efterspørges.
Restrummelighed i allerede udlagte arealer til bolig
Restrummeligheden for boligudlæg i Ringsted by er opgjort til 1493 boliger.
Restrummeligheden for boligudlæg i byzonelandsbyerne er opgjort til 1.195 boliger. Heraf vurderes det ikke sandsynligt at 617 af de 1.195 boliger vil blive opført inden for de næste 12 år, da der ikke har været nogen udvikling i længere tid. Disse boliger er derfor fratrukket restrummeligheden. Restrummeligheden i byzonelandsbyerne er derfor vurderet til at være 578 boliger.
Den samlede restrummelighed for Ringsted by og byzonelandsbyerne udgør 2.071 boliger.
3. trin: Vurdering af behov for nye boligudlæg
Vurderingen af om der er behov for nye og flere udlæg vurderes ved:
Bruttobehov - rest-rummelighed = Nettobehov
Bruttobehovet er - under trin 1 ovenfor - opgjort til 200 boliger per år svarende til 2865 boliger i de kommende 12 år. Restrummeligheden er - under trin 2 ovenfor - opgjort til 2.071 i de kommende 12 år.
Det resulterer i følgende:
Bruttobehov for udlæg til boligarealer 2400 boliger
Minus restrummelighed 2071 boliger
Nettobehov (positivt) 329 boliger
Der er hermed tale om et positivt nettobehov. Derfor udlægges der i kommuneplanen arealer svarende til 300-400 boliger i og i tilknytning til Ringsted by.
Da der allerede er udlagt arealer til boligformål i byzonelandsbyerne, der ikke er realiseret, udlægges der ikke arealer i tilknytning med byzonelandsbyerne.
Planloven giver kommunen mulighed for, at sætte en ønsket rækkefølge for, hvornår planlægning for nye boligudlæg kan påbegyndes. Rækkefølgeplanlægningen er et styringsværktøj, der sikrer, at ét boligområde færdigbygges inden det næste påbegyndes, og sikrer sammenhæng mellem boligudbygning, offentlig service og anlægsinvesteringer til eksempelvis udbygning af infrastruktur.
For at styre timingen af boligudbuddet, samt hvilke typer af boliger der er behov for at få på markedet, har Ringsted Kommune fastlagt en rækkefølgeplan:
- Besskovgård (etape 1). ca. 100 boliger i form af parcelhuse ved området ved Besskovgård.
- Ringsted Vest - Torpet (etape 1). Boliger i form af blandede parcelhuse og rækkehuse, men uden mulighed for etageboliger.
- Besskovgård (etape 2). ca. 100-150 boliger i form rækkehuse eller anden tæt-lav bebyggelse.
Denne rækkefølgeplan sikrer en fordeling af boligudbuddet mellem to udviklingsområder som Ringsted Kommune ønsker at understøtte udviklingen i. Ved etape 1 af Besskovgård sigter Ringsted Kommune mod hurtigt at få planlagt for parcelhuse, da der lige nu er mangel på og behov for denne boligtype. Efterfølgende skal der planlægges for blandede boliger i Ringsted Vest, hvor der lige nu er ved at blive udarbejdet en helhedsplan for byudviklingsområdet. Målet er, at kunne gå i gang med lokalplanlægningen for første del af Ringsted Vest, i direkte forlængelse af, at helhedsplanen bliver vedtaget. Herefter vil etape 2 af Besskovgård kunne igangsættes med planlægning for forskellige former for tæt-lav bebyggelse.
I Ringsted Kommune har rækkefølgeplanlægning til formål at sikre, at planlægning for fortætning og omdannelse i Ringsted By kan igangsættes som har et længere sigte, at planlægningen for området ved Besskovgård syd-øst for Langeager kan igangsættes, men at området vest for Ringsted By og Åådalen først igangsættes, når der er planlagt for området i Benløse. Dette med henblik på at sikre, at boligudbygning, offentlig service og anlægningsinvesteringer går hånd i hånd.
Planlægning for arealet udlagt til boligformål i tilknytning til byzonelandsbyerne kan igangsættes efter politisk godkendelse.
Når vi arbejder med byudvikling arbejder vi med en række principper for at sikre gode byområder. Det er principper, der skal være med til at styre planlægningen af de enkelte områder, så de hænger sammen på tværs af kommunen, og understøtter det gode hverdagsliv.
Indefra og ud
Den forventede vækst i boliger skal følge princippet om, at byudvikling skal ske indefra og ud, så byvæksten sker i direkte tilknytning til eksisterende byområder. Dermed sikrer vi en effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. I Ringsted gør vi det ved at udvikle i og omkring eksisterende byzone. Vi gør det også ved at arbejde med en langsigtet planlægning, der skal sikre, at vi har naturen tæt på byområder i form af grønne kiler mellem de bebyggede områder.
Robust og sammenhængende planlægning
Byudviklingen bør fokusere på at skabe sammenhængende bydele med en blanding af boligtyper, privat og offentlig service, foreningsliv og lokale fællesskaber, og adgang til rekreative områder, natur og landskabelige oplevelser.
Fremme fællesskaber
Bydele bør planlægges med fokus på at skabe fællesskab for borgere og brugere af et byområde. Dette opnår vi blandt andet ved at planlægge for uformelle mødesteder med mangfoldige udfoldelsesmuligheder. Det kan være i nye byudviklingsprojekter, i det offentlige rum, i byzonelandsbyer, landsbyer og i naturen.
Adgang til bynær natur
Vi vil prioritere områderne mellem by og landskab, der kan understøtte adgangen til rekreative oplevelser i landskabet. Denne type områder kan give mulighed for at integrere grønne områder, parker og bynær natur, så den bynære natur bliver tilgængelig for flere.
Nye boligbehov
Den øgede befolkningstilvækst, nye familiemønstre og ikke mindst den demografiske udvikling med flere ældre borgere i kommunen afspejler sig i nye boligbehov. Der er behov for rammer for og fremme af mobiliteten på boligmarkedet, så de nye boliger understøtter en boligrotation, der kan være med til at imødekomme nye livsformer og aldersgrupper.
Samtidig skal mobiliteten give plads til nye beboere i de ældre villakvarterer ved, at seniorer har mulighed for at flytte fra parcelhus til en mindre bolig, således børnefamilier i stedet kan udfylde de større boliger
Derudover er den traditionelle kernefamilie i dag suppleret af mange forskellige familieformer, hvis størrelse og behov for boligareal er varierende og stiller krav til yderlig variation af boligudbuddet.
I Ringsted har vi syv klimaprincipper, som skal hjælpe kommunen og udviklere til en mere grøn byudvikling.
Vi deles om mere
Ved at dele de samme ressourcer kan vi minimere ressourceforbruget. For at kunne dele, kræver det, at vi arbejder med at forbedre rammer og vilkår. Nedenstående er eksempler på tiltag, der kan understøtte et mindre ressourceforbrug gennem fælles løsninger:
- Plads til delebiler
- Fælles hus med gæsteværelser, hjemmekontor, festlokale etc.
- Fælles udearealer i høj kvalitet
Grøn energi
En bæredygtig forsyning indeholder mest mulig vedvarende energi. Den skal være tilkoblet et større forsyningsnet, så synergier og høj effektivitet bedre kan implementeres og understøttes. Det kan være en af nedenstående energikilder:
- Udbygning af fjernvarme
- Solceller på tagene og egne vindmøller
- Fælles jordvarme
Grøn mobilitet
Planlægning af udviklingsområderne kan understøtte grøn mobilitet, så beboere, besøgende og brugere af området, nemt kan vælge den grønne transport løsning. Det handler blandt andet om at skabe gode forhold i forhold til:
- Stier til cykler og gående
- Fortætning som grundlag for kollektiv trafik
- Nærhed til dagligvarebutikker, offentlig og privat service
- Plads til delebiler
- Plads til el-ladestandere
Natur før byggeri
Naturen er en ressource vi skal passe på. Ved at tænke udvikling af natur og eventuel bevaring ind i udviklingsområderne før der bygges, kan vi være med til at skabe de bedste vækstbetingelser for, at naturområder bliver en del af udviklingsområderne. Det kan blandt andet gøres ved at arbejde med:
- Plads til forskellige arter
- Undersøgelse og udvikle naturkvaliteten
Byggeri
Byggeri og anlæg står for et 30 % af Danmarks CO2-udledning. Det gør en stor forskel for klimaaftrykket, hvis vi ved nybyggeri kan minimere udledningen ved optimering af design- og materialevalg. Det kan blandt andet gøres ved:
- Byg med en høj bebyggelsestæthed
- Byg mindre boliger
- Byg for alle i alle livets faser
- Byg med bæredygtige materialer ud fra en livscyklusvurdering
Klimatilpasning
Udfordringer der skyldes ændringer i klimaet bliver stadigvæk hyppigere og voldsommere. Derfor er det essentielt at tænke klimatilpasningstiltag ind i den bæredygtige by. Klimasikring og vandhåndtering skal tænkes med i byudviklingsprojekter fra starten, så løsningerne kan være med til at skabe rekreativ værdi i området. Det kan gøres med nedenstående tiltag:
- Tænk vandet ind i udformningen af området
- Tænk træer og andre elementer ind, der kan sænke temperaturen
- Tænk sol, vind og skygge ind i planlægningen for byrum og bygninger
Genbrug af ressourcer
Hvis vi genbruger og renoverer, i stedet for at bygge nyt, kan vi være med til at nedsætte udledningen af CO2. Det omhandler blandt andet:
- Prioritere at omdanne eksisterende byområde
- Korrekt jordhåndtering og -genbrug
- Genbrug eksisterende bygninger og byggematerialer
- Byg videre på eksisterende infrastruktur
Klimaprofiler for nye udviklingsområder
I Ringsted vil udviklingsområderne få hver deres klimaprofil med udgangspunkt i de relevante klimaprincipper. Alle klimaprincipperne vil blive drøftet og prioriteret i forbindelse med udvikling af områderne. Hver klimaprofil tager udgangspunkt i områdets potentialer, og vil tænkes ind i hele processen fra helhedsplan til lokalplan og udførelse.