Det er byrådets vision, at Ringsteds historiske bymidte skal være en bæredygtig bymidte, der giver
plads til både det velkendte byliv, som at shoppe eller besøge tandlægen, det rekreative byliv, som
at nyde stemningen på bænken om sommeren og se juletræet blive tændt i december, og endelig
hverdagslivet for de, der bor og arbejder i bymidten.
Formål
Ringsteds historiske bymidte skal være en bæredygtig bymidte med byliv for alle året
rundt og skal kunne danne ramme om store events og arrangementer.
Ringsteds historiske bymidte skal tilbyde oplevelsesmæssige kvaliteter, der udspringer af en levende
bymidte med flere boliger et attraktivt handelsliv, sammenhængende bydele, spændende byrum
med gode opholdsmuligheder, samt et arkitektonisk miljø med stor kvalitet.
Den historiske bymidte skal tilbyde nærhed, tæthed og mangfoldighed i funktioner, der alle er tilgængelige indenfor gå- og cykelafstand. Bymidtens detailhandel skal bestå af forskellige typer og størrelser af butikker, dagligvarer, såvel som udvalgsvarer, der naturligt kan indpasses i bymidten og dermed bidrager til den levende bymidte.
Der skal etableres attraktive baggårde, som med ny bebyggelse og nye byrum, understøtter
forbindelser på tværs i byen og understøtte et mangfoldigt byliv, ligesom det skal sikres, at der er
gode opholdsarealer for boliger. Nybyggeri i området skal tilpasses den eksisterende ældre
bygningsmasse i skala, volumen og proportioner. Bevaringsværdige bygninger, baggårdsmiljøer og
markante beplantninger skal respekteres. Der skal sikres en harmonisk overgang til bagvedliggende
boligområder.
MÅL
Ringsted Kommune vil udvikle Ringsteds bymidte til en mere sammenhængende og levende bymidte. Det vil vi gøre ved at udnytte og aktivere bymidtens uudnyttede baggårde med boliger, byfunktioner, byrum, der skaber byliv, Samtidigt vil vi skabe forbindelser i, på tværs og omkring bymidten med et fokus på de bløde trafikanter, der gør bymidtens mange tilbud mere tilgængelige, særligt på cykel eller til fods.
Ringsteds bymidte skal tilbyde oplevelsesmæssige kvaliteter, der udspringer af en levende bymidte med et attraktivt handelsliv, sammenhængende bydele, en diversitet af byrum, opholdsmuligheder, samt et arkitektonisk miljø. Bymidten skal tilbyde nærhed, tæthed og mangfoldighed i funktioner, der alle er tilgængelige indenfor gå- og cykelafstand.
Ringsted historiske bymidte skal udvikles efter fire strategiske indsatser: Fortætning, funktioner, forbindelser og forskønnelse (INDSAT FRA KP-Tillæg 21).
Derfor vil Ringsted Kommune udarbejde en bymidteplan, som udviklingen skal tage udgangspunkt i.
RETNINGSLINJER
En bymidteplan skal generere udvikling i bymidten
Retningslinjerne fastlægger grundlaget for, at planlægning i den historiske bymidte sikrer en helhed på tværs af funktioner og aktiviteter, som understøtter byliv, bosætning, erhvervsliv og
detailhandel og samtidig bevarer de kulturhistoriske miljøer og bevaringsværdige bygninger.
1.3.1.a
Udviklingen af Ringsted Bymidte skal tage udgangspunkt i bymidteplanen: 'Rammer og retningslinjer, Ringsted Bymidte' fra 2023. Planen understøtter byliv, øget bosætning, erhvervslivet og detailhandlen.
Der skal udarbejdes en udviklingsplan for bymidten, som sikrer en helhed på tværs af funktioner og aktiviteter, og som
1.3.1.b
Ringsted Bymidte skal styrkes og udvikles med gode rammer for at understøtte bylivet ved at skabe grundlag for fortætning af bygningsmasse med nye boliger.
Bymidteplanen skal udarbejdes og implementeres i en dialog-baseret proces, hvor borgere, detailhandel, berørte grundejere, beboere, private investorer og Ringsted Kommune sammen skal sikre planens robusthed og realiserings mulighed.
1.3.1.c
Bymidteplanen skal følges op af en handlingsplans- og investeringsplan for konkrete initiativer og projekter, som skal virkeliggøre planens intentioner.
Den historiske bymidte danner rammen for en bæredygtig bymidte med byliv
1.3.1.d
Planlægning i den historiske bymidte skal sikre en helhed på tværs af funktioner og aktiviteter og som understøtter byliv, bosætning, erhvervsliv og detailhandel og samtidig bevaring af de kulturhistoriske miljøer og bevaringsværdige bygninger.
1.3.1.e
Fortætning med nybyggeri skal blandt andet give mulighed for nye funktioner og nye boliger.
1.3.1.f
Funktionerne i den historiske bymidte skal skabe mulighed for nye kultur- og velfærdsfunktioner og være de bedste rammer for fremtidens handelsliv.
1.3.1.g
Forbindelser til gående og cyklende på tværs af den historiske bymidte skal udformes med oplevelser og sikre mulighed for videre færd rundt i byen.
1.3.1.h
Forskønnelse af den historiske bymidte skal tage udgangspunkt i de bevaringsværdige bygninger og omgivelser og give bymidten identitet i form af bygninger, byrum og parker. Belysning og skiltning skal understøtte byens rum.
1.3.1.i
Implementering af rammer og retningslinjer skal fortsat ske i en dialogbaseret proces med aktører og borgere.
Fortætning
1.3.1.j
Der kan ske fortætning indenfor de på kortet markerede områder.
1.3.1.k
Bymidtens ubebyggede eller ekstensivt udnyttede baggårde - særligt langs Nørregade - skal omdannes via en fortætning med en blanding af nye boliger og andre funktioner, som naturligt hører til i bymidten og understøtter byliv.
1.3.1.l
Der skal ved fortætning og udnyttelse af baggårde sikres, at der udformes byrum, som understøtter behovet for friarealer i forbindelse med boliger, muligheder for ophold, bevægelse og leg, samtidig med at byrummene skal understøtte grønne forbindelser på tværs af byen.
1.3.1.m
Fortætning i den historiske bymidte skal følge de fem dogmer: Bevaring, tilpasning, opholds- og friarealer, funktionsblanding og forbindelser.
Bevaring
1.3.1.n
De fredede og bevaringsværdige bygninger og deres omgivelser, som er identitetsskabende og af
væsentlig betydning for bymidtens historie, skal sikres ved, at al omdannelse sker med
udgangspunkt i bevaringsværdierne.
1.3.1.o
Ved opførelse af bygninger eller væsentlige om- og tilbygninger inden for kulturmiljøer, skal der vises
særlige hensyn til de eksisterende bevaringsværdier og sammenhænge - herunder den særlige
midtsjællandske byggeskik, der skal bevares, beskyttes og forbedres. Jævnfør undertema 9.4 Kulturmiljøer og industriminder.
1.3.1.p
Industriminder kan dog undtagelsesvis indgå i byudvikling, hvis en konkret planfaglig vurdering viser,
at byudvikling kan ske uden at forringe industrimindet samt at byudviklingen kan bidrage til at styrke
industrimindet eller genoprette det. Jævnfør undertema 9.4 Kulturmiljøer og industriminder.
Teksten på billedet er gengivet her:
Omdannelse i et historisk kulturmiljø skal
understøtte områdets identitet. Nyt byggeri og
omdannelse af gårdhaver og etablering af
friarealer skal tilpasses eksisterende bygninger
og strukturer. På illustrationen angives en ’infill’ – en ny bygning med den mørk grønne bygning i gadelinjen og på bagarealet.
Hovedstrøgene samler detailhandlen i bymidtens kerne.
Tilpasning
1.3.1.q
Fortætning og omdannelse skal forenes med bymidtens historiske kulturmiljøer og de
bevaringsværdige bygninger, der i sin helhed skal styrkes i udviklingen af bymidten.
1.3.1.r
Nybyggeri i den historiske bymidte skal tilpasses den eksisterende ældre bygningsmasse i skala,
volumen og proportioner. Der skal sikres en harmonisk overgang til bymidtens bagvedliggende
forskellige boligområder.
Opstalter Nørregade
1.3.1.s
Ny bebyggelse skal følge den historiske bygningsstruktur, hvor hovedhus opføres som bebyggelse i
gadelinjen, i baggårde skal ny bebyggelse opføres som side-, mellem- og baghuse.
1.3.1.t
Indpasning i helheden betyder også, at ny bebyggelse skal være tilpasset højder og tagform i forhold
til omgivende byggeri, samt indgangsparti mod gade eller port.
1.3.1.u
Nyt byggeri skal give noget tilbage til byen i form af facadernes detaljering, materialer, farver,
dimensionering og proportioner og med sit udtryk og indpasning i facaderækken eller på
bagarealerne bidrage på en lignende måde til helheden i området.
1.3.1.v
Markering af stueetager og indgangsparti skal understøtte bebyggelsens hierarki og bygninger skal
have sokkel og høj stueetage, hvor der indrettes boliger i stueplan.
1.3.1.x
Nyt byggeri på bagarealer skal indordne sig den historiske bymidtes hierarki og derfor være lavere
end forhuset og de skal tilpasses grundens størrelse. Små og smalle matrikler har mindre bygninger,
brede og større matrikler kan have højere bygninger.
Opholds- og friarealer
1.3.1.y
Boliger skal indrettes med fokus på tryghed, dagslys, udsyn og indblik, samt adgang til private
udendørs opholdsarealer i form af eksempelvis altaner eller tagterrasser. Altaner må dog kun
placeres mod baggård. Der skal arbejdes for samlede friarealer på tværs af matrikelskel.
1.3.1.z
Nye boliger skal have adgang til fælles udendørs opholdsarealer i form af grønne områder, byrum,
lommeparker og legepladser.
Funktioner
1.3.1.æ
Omdannelse af eksisterende bygninger og opførelse af nybyggeri til boliger skal tilbyde nye
boligtyper, der giver mulighed for, at en bredere beboersammensætning kan etablere sig i den
historiske bymidte. Eksempelvis i form af bofællesskaber.
1.3.1.ø
Der kan indpasses nye funktioner i de bevaringsværdige bygninger, som kan indpasses i bygningens
arkitektur og beliggenhed og dermed gøre bygningen tilgængelig for offentligheden og medvirke til
at skabe identitet i den historiske bymidte.
1.3.1.å
I de på kortet viste gadestræk, skal der etableres butikker, publikumsorienterede
serviceerhverv, samt mindre erhverv, der bidrager til byliv.
Oversigtskort, der viser fordelingen af detailhandel, serviceerhverv og publikumsorienteret erhverv i den historiske bymidte
1.3.1.aa
Stueetager i forhuse, skal som udgangspunkt etableres med publikumsorienterede serviceerhverv og
butikker, der kan understøtte byens liv.
1.3.1.bb
Bymidtens detailhandel skal bestå af forskellige typer og størrelser af butikker, der naturligt kan
indpasses i bymidten. Placeringen af butikker skal så vidt muligt samles i Nørregade, Lilletorv, Sct.
Hansgade, samt Søgade, Tinggade og den østlige del af Sct. Bendtsgade.
1.3.1.cc
Detailhandel i den historiske bymidte skal tilpasses den særlige bygningsmasse, så butikstyper og -størrelser understøtter det nære byliv.
Der fastsættes retningslinjer for de maksimale butiksstørrelser i undertema 2.3 Detailhandel.
1.3.1.dd
Der skal etableres 1 parkeringsplads pr. 150 m2 nybyggeri.
Fælles friarealer kan ikke bruges til parkering. Ved dobbeltudnyttelse af parkeringspladser skal der
foreligge en parkeringsanalyse, der sandsynliggør muligheden for parkeringspladser kan servicere
byens kunder, ansatte, besøgende i dagtimerne og bymidtens beboere i aften- og nattetimerne.
Der skal ikke etableres yderligere parkeringspladser ved ændret anvendelse af allerede eksisterende
bygninger i bymidten.
1.3.1.ee
Placering af kommunale borgernære funktioner skal tilstræbes placeret i den historiske bymidte og
bidrage direkte til at understøtte bylivet i de centrale gader.
Forbindelser
1.3.1.ff
Portmotivet skal understøtte de vigtige forbindelser på tværs og skal medvirke til, at der bliver skabt
passager, byrum og oplevelser.
Ringsted præges af porte i den historiske bymidte, porte til bagarealerne og gennemgående stier, der giver en helt særlig vekslen mellem de offentlige rum, de semioffentlige/private rum og de private
rum. Se også opstalter for Nørregade.
1.3.1.gg
Bystrøget som er den nord-syd gående hovedgade i Ringsted historiske bymidte skal videreudvikles som den primære nord-sydgående forbindelse i byen, og understøtte borgernes og de handlendes færden og brug af bymidten.
Øvrige forbindelser tilknyttes hovedaksen, hvor Torvet spiller den centrale rolle og tilgængelighed for de bløde trafikanter skal sikres.
1.3.1.hh
Der skal skabes synlige overgange og forbindelser i, på tværs af og omkring bymidten.
Forbindelserne, i form af passager og stiforbindelser, skal lede folk og invitere til bevægelse, leg,
ophold og ro. De skal samtidig understøtte og tydeliggøre tilgængeligheden til de tilbud, der ligger
meget tæt på bymidten. Eksempelvis Lystanlægget, Ringsted Sportscenter, Musikskolen med flere.
1.3.1.ii
Der skal sikres trygge forbindelser for personer med handicap og begrænset førlighed.
1.3.1.jj
I den historiske bymidte skal eksisterende stier opgraderes, så de understøtter forbindelser på tværs
og skaber synlighed og forbinder de steder, hvor der mangler sammenhæng. Stierne skal
understøtte byen i nord-sydgående retning og i øst-vestgående retning, så der skabes større
sammenhæng.
Forskønnelse
1.3.1.kk
Klosterlunden og Kirkelunden skal løbende vedligeholdes i overensstemmelse med den fastlagte
plejeplan for områderne. Der tages løbende stilling til behovet for delvis eller samlet revitalisering i
overensstemmelse med den plejeplan, som er fastlagt for områderne.
1.3.1.ll
Det mindre grønne anlæg, Sct. Hans Have, vedligeholdes i overensstemmelse med den fastlagte
plejeplan for området. Der tages løbende stilling til behovet for delvis eller samlet revitalisering, så
det kan udfylde rollen, som et lille pause- og opholdsrum i den historiske bymidte.
1.3.1.mm
De markante, enkeltstående træer i den historiske bymidte skal udpeges og bevares for fremtiden
og løbende fornys og suppleres.
1.3.1.nn
Inden for den historiske bymidte skal der skabes karaktergivende beplantningsstrukturer med
genkendelige beplantningsprincipper, som markerer eksempelvis strøggadernes forløb, den øst-vestgående stiforbindelse, særlige steder/byrum i byen.
1.3.1.oo
Der skal etableres lommeparker, legepladser, legestationer og bevægelsesrum med et markant
grønt indslag, som kan styrke brugen af byen, byens grønne karakter, og miljøet omkring en ny øst-vest-forbindelse fra Sportscenter til Outletbyen.
1.3.1.pp
Kærlighedsstiens forløb skal forstærkes med nye træplantninger, der bidrager til den grønne
overgang ved den historiske bymidte. Der ændres ikke i de overordnede retningslinjer for Ringsteds blå og grønne strukturer som fremgår af Kommuneplanens undertema 1.6 Ringsteds blå og grønne strukturer.
Kortet viser den øst-vestgående sti med lyserød stiplet linje, den blå stiplede signatur viser andre eksisterende stiforløb og gennemgange/passager på tværs af bymidten.
Klimatilpasning
1.3.1.pp
Vandhåndtering i relation til ekstrem nedbør skal indarbejdes som et rekreativt element. Der skal
udarbejdes vandhåndteringsplan ved lokalplanlægning.
Vandhåndteringen inden for den historiske bymidte skal indarbejdes i byrum og stiforbindelser så
det indgår i sammenhæng med grønne elementer.
1.3.1.qq
Byens grønne udtryk skal understøttes af etablering af regnvandsbede, facadebeplantning og grønne
tage, som styrker den historiske bymidtes grønne udtryk, klimaet og biodiversiteten.
1.3.1.rr
Ny træbeplantning i den historiske bymidte skal forstærke og øge Ringsteds kronedække for at
klimasikre byen, da store træer afhjælper varmeø-effekten i bymidten.
Kortet viser temperaturer i bymidten.
De varmeste temperaturer registreres i Nørregade med den røde/orange signatur, de køligere temperaturer i parkerne omkring Sct. Bendts Kirke og Klosterlunden, og middel-temperaturer i boligområdet, der præges af baghaverne og færre befæstede arealer.
Fortætning skal skabe mere byliv
1.3.1.ss
Bymidtens ubebyggede eller ekstensivt udnyttede baggårde - særligt langs Nørregade - skal omdannes via en fortætning med en blandings af nye boliger og andre funktioner, som naturligt hører til i bymidten og understøtter byliv.
1.3.1.tt
Der skal ved fortætning, og udnyttelse af baggårde, sikres, at der udformes byrum, som understøtter behovet for friarealer i forbindelse med boliger, muligheder for ophold, bevægelse og leg, samtidig med at byrummene skal understøtte grønne forbindelser på tværs af byen.
Forbindelser skal samle byen
1.3.1.uu
Bystrøget skal udvikles som den primære nord-sydgående forbindelse i byen, hvor øvrige forbindelser tilknyttes, og hvor Torvet spiller den centrale rolle. Tilgængelig for de bløde trafikanter skal sikres.
1.3.1.vv
Der skal skabes synlige overgange og forbindelser i, på tværs af og omring bymidten. Forbindelserne, i form af passager og stiforbindelser, skal lede folk og invitere til bevægelse, leg, ophold og ro. De skal samtidig understøtte og tydeliggøre tilgængeligheden til de tilbud, der ligger meget tæt på bymidten, eksempelvis Lystanlægget, Ringsted Sportscenter, Musikskolen med flere.
Byfunktioner skal aktivere bymidten
1.3.1.xx
Omdannelse af eksisterende bygninger og opførelse af nybyggeri til boliger skal tilbyde nye boligtyper, der giver mulighed for, at en bredere beboersammensætning kan etablere sig i bymidten, eksempelvis i form af bofællesskaber.
1.3.1.yy
Fortætning og omdannelse skal forenes med bymidtens historiske kulturmiljøer, der i sin helhed skal styrkes i udviklingen af bymidten.
1.3.1.zz
Nybyggeri i bymidten skal tilpasses den eksisterende ældre bygningsmasse i skala, volumen og proportioner. Der skal sikres en harmonisk overgang til bymidtens bagvedliggende forskellige boligområder.
1.3.1.ææ
Bymidtens detailhandel skal bestå af forskellige typer og størrelser af butikker, der naturligt kan indpasses i bymidten. Placeringen af butikker skal så vidt muligt samles i Nørregade, Torvet, Sct.. Hansgade, samt Søgade, Tinggade og den østlige del af Sct.. Bendtsgade.
1.3.1.øø
Placering af kommunale borgernære funktioner skal tilstræbes placeret i bymidten og bidrage direkte til at understøtte bylivet i de centrale gader.
Beskrivelse af Ringsted bymidte
Ringsted By er hovedbyen i Ringsted Kommune, og hovedparten af den offentlige og private service er lokaliseret her. Ringsted By er også det historiske og kulturelle centrum, og det er her kommunens primære handelscenter findes.
Ringsteds bymidtes ældste og historiske kerne er med til at give byen sin stærke identitet, ikke mindst i kraft af sin kultur- og bygningshistorie. Den historiske betydning og identitet kommer især til udtryk ved Sct. Bendts Kirke, som er en af Nordens ældste teglstenskirker. Kirken er centralt beliggende i et stort grønt område, Klosterlunden, i direkte forbindelse med Torvet. I bymidten findes flere kulturhistoriske spor så som Mindelunden, Genforeningsstenen og Tingstedet.
Den historiske bymidte omfatter gaderne Nørregade, Torvet, Sct. Hansgade, samt Søgade, Tinggade og den østlige del af Sct. Bendtsgade. Nørregade som er en af bymidtens ældste strøggader, er den direkte forbindelse fra Torvet mod nord.
Mod nord ligger Outletbyen og indkøbscenteret Ringstedet, som udgør et stort handelscenter, der tiltrækker besøgende fra et større opland. I kommuneplanen og i en planlægningsmæssig sammenhæng er Outletbyen og Ringstedet udpeget som centerområde, der indgår i bymidtens afgrænsning. Områdets placering med en større afstand til den egentlige bymidte bevirker, at der er dannet to handelscentre i byen. Outletbyen og Ringstedet er ikke med til at understøtte handlen og bylivet i bymidten.
Syd for bymidten ligger Ringsted Station, hvorfra der er forbindelse til resten af Sjælland og Danmark. Stationen bruges i høj grad af pendlere, som bor i nærheden af bymidten. Afstanden fra bymidten til stationen understøtter ikke umiddelbart bylivet i bymidten.
Boliger i bymidten udgør i dag hovedsagelig traditionelle lejligheder i den ældre bygningsmasse, der ligger ud til Nørregade og Torvet, samt Sct. Hansgade. Der er efterspørgsel på boliger i bymidten, og der er rig mulighed for at opføre nye bebyggelser, dersom understøtter byens identitet.
Byliv
Bymidten er den del af byen, modsat Outletbyen, hvor bylivet udspiller sig døgnet rundt hele året.
Bylivet omfatter al den færden, der foregår i det offentlige rum, både ved kortere og længere ophold, eller hvis der bare er tale om gennemgang. Bylivet er et udtryk for det liv, der kommer af de planlagte, men også tilfældige møder, hvilepauserne på bænken, cafébesøget eller gåturen i Klosterlunden. Byliv er alt det, der sker på Torvet, i Klosterlunden, i Nørregade og tilstødende gader og på cykel- eller gåtur gennem byen.
Byliv udspringer af beboere og erhvervsdrivende i bymidten, besøgende og kommunens borgere i det hele taget. Det er her du mødes!
Bymidtens muligheder og udfordringer
Ringsted bymidtes ældste og historiske kerne er med til at give byen sin stærke identitet og det er derfor vigtigt at arbejde for at understøtte denne del af byen. Bymidten mangler i dag flere vigtige elementer for at kunne fortsætte sin funktion som byens vigtige attraktion.
Outletbyen tiltrækker mange besøgende og handlende, men det byliv, der genereres i Outletbyen har ikke afsmittende effekt på bymidten.
Detailhandelen i Outletbyen trækker i højere grad fra i forhold til bymidten, som også har brug for detailhandel, som en af de vigtige bylivsgeneratorer.
Hovedstrøget, der forbinder nord med syd gennem bymidten, er et godt udgangspunkt for at skabe en samlende by. Hovedstrøget mangler en identitet, der kan skabe en reel sammenhængende bymidte.
Torvet, som udgør en del af hovedstrøget, har med sin nye udformning givet bymidten et samlingspunkt lige i hjertet af bymidten. Torvet skal ses som det centrale bindeled ud til hele byen. Tilgængeligheden for de bløde trafikanter skal sikres, så det er nemt at bevæge sig rundt i byen.
Bymidten har flere uudnyttede potentialer i form af skjulte baggårde, historiske kulturmiljøer og arkitektoniske bygninger placeret direkte ud til hovedstrøget. En omdannelse og byfortætning i bymidten i tråd med byens ånd er med til at forstærke byens identitet og skabe grundlag for mere mangfoldighed.
Der er ligeledes mange kultur- og fritidsaktiviteter lige i nærheden af bymidten. Det skal sikres, at disse aktiviteter kobles direkte sammen med bymidten og hovedstrøget, så der naturligt skabes mere byliv.
Bylivet og mangfoldigheden forstærkes ved både at sikre synlige forbindelser, tilgængelighed for alle og et godt grundlag for byfortætning.
Fortætning
Den historiske bymidte er med til at give identitet til byen og dermed understrege det særlige ved Ringsted, som ikke findes i et indkøbscenter.
Fortætning i bymidten kræver en særlig tilpasning til det eksisterende miljø, så der sikres en sammenhængende og harmonisk bymidte. Nybyggeri skal opføres i en skala og i proportioner, der tilgodeser både bebyggelserne ud til bystrøget og den bagvedliggende bebyggelse.
Omdannelse af attraktive baggårde sker ved genanvendelse af kulturhistoriske miljøer, indretning til nye funktioner, der samtidig bevarer den historiske identitet og er med til at tiltrække særlige typer af erhverv og beboere.
Omdannelse af nedslidte baggårde giver mulighed for helt nye byrum og nye tilpassede bebyggelser, der kan tilbyde boliger til nye borgere og dermed understøtte bylivet.
Fortætning kan ligeledes ske ved at indskrænke detailhandelens placering i bymidten, så den koncentreres omkring de centrale strøg og ved at placere større offentlige funktioner og arbejdspladser i bymidten.
Forbindelser
Det er vigtigt, at det er nemt at komme ind til bymidten og at bevæge sig rundt, igennem og på tværs i bymidten.
Tilgængeligheden til bymidten skal understøtte de bløde/lette trafikanter. Det skal være nemt at bevæge sig rundt i bymidten som gående og på cykel. Bløde trafikanters tempo understøtter det tilfældige møde og byliv i gaden.
For at sikre et flow og en sammenhæng i bymidten skal der være synlighed i overgangene mellem bymidtens delområder. Derudover er det vigtigt, at der er direkte stiforbindelser fra bymidten og hen til de kulturelle aktiviteter og funktioner, der ligger nær bymidten. Det er naturligt at bruge bymidtens hovedstrøg og torv som fordelingssted til at komme videre ud i byen.
Bystrøget, som er den primære nord-sydgående forbindelse i bymidten, skal være med til at understøtte tilgængelighed også for de bløde/lette trafikanter.
Funktioner
For at understøtte brugen af bymidten, er det vigtigt, at der er grundlag for etablering og fastholdelse af en bred vifte af funktioner, der kan tilgodese den brede befolkning.
Bymidten skal indeholde forskellige typer og størrelser af butikker og markeder, der kan understøtte handelslivet. For markeder er der både tale om permanente og midlertidige markeder.
Omdannelse af eksisterende bygninger og opførelse af nybyggeri, der tilbyder en ny type af boliger giver mulighed for, at forskellige typer af mennesker kan bosætte sig i bymidten. Dermed tilgodeses en bredere beboersammensætning. Flere boliger i bymidten er med til at skabe mere byliv.
Placeringen af større offentlige og private institutioner i bymidten er med til at generere et naturligt flow af mennesker, der dermed understøtter byliv i gaderummet.
Placeringen af liberalt- og serviceerhverv i forbindelse med bystrøget er ligeledes med til at understøtte kontakt mellem mennesker, der bevæger sig i gaderummet.
Kulturelle tilbud, såsom bibliotek og kulturhus, der tiltrækker den brede befolkningsgruppe er med til at understøtte mangfoldigheden og brugen af bymidten. Det samme gælder for de mere nicheprægede aktiviteter, der tiltrækker en snæver befolkningsgruppe.
Forskønnelse
Byens grønne rum i form af parker, grønne anlæg, kirkegårde og grønne anlæg og enkeltstående markante træer er med til give byen en særlig skønhed, hvor der er plads til ophold, bevægelse, nydelse eller det uformelle møde. De grønne elementer er desuden med til at sikre øget biodiversitet, nedkøling, absorbering af vand og Co2.
Inden for den historiske bymidte findes flere forskellige typer af grønne rum og beplantninger, som er værd at bevare, forskønne og understøtte med yderligere grønne tiltag. Kirkelunden, som er en mindre park med tæt beplantning af store gamle træer ligger nord og vest for kirken og danner en grøn overgang til boligområdet mod nordvest. Klosterlunden er et åbent landskabeligt parkanlæg, som bruges til en række sommeraktiviteter i byen. Sct. Hans Have er et mindre, grønt anlæg, hvor de gamle træer tilfører byen skønhed, men anlægget er mindre velegnet i til ophold, da det er helt omkranset af veje og parkering.
Flere steder inden for den historiske bymidte findes enkeltstående træer, der med deres store
kroner skaber rum og skønhed i byen. De er ofte med til, sammen med arkitekturen at skabe visuelle helheder i byrummet. Træerne på Lilletorv er et godt eksempel.
I tæt tilknytning til den historiske bymidte findes flere grønne anlæg, som Lystanlægget, der er den anden store bypark med forbillede til den engelske landskabshave, og som nu er fredet, men bruges ligesom Klosterlunden til en lang række aktiviteter året rundt. Mindelunden er et mindre, grønt anlæg, hvor de gamle træer tilfører byen skønhed, men anlægget er mindre velegnet i til ophold, da det er helt omkranset af veje og parkering.
Med etablering nye stier og forskønnelse af de eksisterende stiforbindelser, skal der dannes grønne sammenhænge, der understøtter den historiske bymidtes grønne islæt.
Der er i de senere år, og der vil også i de kommende år, blive anlagt regnvandsbede til lokal afledning af regnvand. Disse anlæg kan være med til at styrke byens arkitektur og grønne struktur