Perspektivområder skal anses som en hensigtserklæring for, hvor der i fremtiden kan udlægges nye kommuneplanrammer til boligudvikling. Udpegning af perspektivområder indebærer ingen bindinger/forpligtelser for kommunen.
Retningslinjerne angiver, hvordan perspektivområderne Nordøst for Langeager, Vest for åen - syd for jernbanen og Mellem Holbækvej og Besskovgård på længere sigt kan udvikles, hvis de udlægges til boligformål.
Området nord-øst for Langeager (perspektivområde)
RETNINGSLINJER
1.4.3.a
Området skal af landskabelige hensyn friholdes for etagebebyggelse og skal udbygges med en blanding af åben-lav bebyggelse (parcelhuse) og tæt-lav bebyggelse (rækkehuse, kædehuse, dobbelthuse).
1.4.3.b
Der kan med fordel skabes mulighed for mindre fællesskaber inden for området i form af nye boligtyper, som f.eks. bofællesskaber.
1.4.3.c
Ny bebyggelse og naturen skal i lokalplanlægningen smelte sammen, så naturen bringes helt tæt på de nye boliger. Det kan være i form af grønne tage, grønne kiler mellem bebyggelser, stier fra haverne til rekreative stier og lignende.
1.4.3.d
Klimatilpasningstiltag skal indgå i udformning af bebyggelsesplanen og det omkringliggende landskab og kan skabe rammerne for et rekreativt mødested.
1.4.3.e
Området vil formentlig ikke kunne kobles direkte på den kollektive bustrafik via Møllevej. Derfor skal det i lokalplanlægning sikres, at områdets stier kobler sig på Benløse By og Fluebæksvej og dermed den eksisterende busdrift.
1.4.3.f
Infrastrukturen skal udbygges og tilpasses den ekstra mængde biltrafik, de nye boliger vil afføde, så det skaber så få gener som muligt for Benløse By.
1.4.3.g
Der skal anlægges trafiksikker stier til Byskovskolen, Asgårdsskolen og de kultur- og fritidstilbud, der er i Benløse.
1.4.3.h
Der skal indarbejdes nye grønne rekreative forbindelser og sikres direkte adgang til naturen.
1.4.3.i
Der skal tages særligt hensyn til arealet nord-øst for området, hvor der ønsket skovrejsning.
Området vest for åen, syd for jernbanen (perspektivområde)
RETNINGSLINNJER
1.4.3.j
Der skal udarbejdes en landskabelig helhedsplan for hele området vest for Ringsted Å, hvori området skal indgå, hvorefter det ved kommende kommuneplanrevision kan udlægges til boligformål. Borgere og interessenter skal inddrages i udarbejdelsen af helhedsplanen.
1.4.3.k
Området skal udbygges overvejende med en blanding af åben-lav bebyggelse (parcelhuse) og tæt-lav bebyggelse (rækkehuse, kædehuse, dobbelthuse).
1.4.3.l
Klimatilpasning skal indgå i udformning af bebyggelsesplanen og tilpasses landskabet. Klimatilpasningstiltag kan skabe rammerne for et rekreativt mødested.
1.4.3.m
Ny bebyggelse skal tilpasses de landskabelige omgivelser. Den nye bebyggelse og naturen skal smelte sammen, så naturen bringes helt tæt på de nye boliger. Det kan være i form af grønne tage, grønne kiler mellem bebyggelser, stier fra haverne til rekreative stier og lignende.
1.4.3.n
Der skal sikres minimum en stiforbindelse over åen, så området forbindes til stinettet på den østlige side af åen og dermed forbinder området til Dagmarskolen, Campusområdet, Ringsted Station, bymidten, private og offentligt services, kultur- og fritidsaktiviteter, detailhandel, fællesskaber og lignende.
1.4.3.o
Der skal skabes mulighed for nye grønne rekreative stiforbindelse og tilgængelighed til ådalen.
1.4.3.p
Før området kan lokalplanlægges, skal statens interesser for udvidelse af jernbanenettet som en del af Fermern-forbindelsen afklares.
Området mellem Holbækvej og Besskovgård (perspektivområde)
1.4.3.q
Området skal af landskabelige hensyn friholdes for etagebebyggelse og skal udbygges med en blanding af åben-lav bebyggelse (parcelhuse) og tæt-lav bebyggelse (rækkehuse, kædehuse, dobbelthuse).
1.4.3.r
Der kan med fordel skabes mulighed for mindre fællesskaber inden for området i form af nye boligtyper, som f.eks. bofællesskaber.
1.4.3.s
Ny bebyggelse og naturen skal i lokalplanlægningen smelte sammen, så naturen bringes helt tæt på de nye boliger. Det kan være i form af grønne tage, grønne kiler mellem bebyggelser, stier fra haverne til rekreative stier og lignende.
1.4.3.t
Klimatilpasningstiltag skal indgå i udformning af bebyggelsesplanen og det omkringliggende landskab og kan skabe rammerne for et rekreativt mødested.
1.4.3.u
Mulighed for at området kan betjenes med offentlig transport skal fremmes.
1.4.3.x
Infrastrukturen skal udbygges og tilpasses den ekstra mængde biltrafik i området.
1.4.3.y
Der skal inden for området anlægges stiforbindelser, som sammenkobler området med de omkringliggende bolig- og skovområder, og sikre mulighed for sikre forbindelser, til skole, institutioner, idrætsforeninger og indkøbsmuligheder m.fl.
1.4.3.z
Der skal indarbejdes nye grønne rekreative forbindelser og sikres direkte adgang til naturen.
1.4.3.v
Det skal i planlægningen og infrastrukturen sikres, at der på lang sigt kan muliggøres yderligere byggeri nord/nordvest for området.
Området nord-øst for Langeager (perspektivområde)
Området udlægges til perspektivområde.
Området er på ca. 27 ha, med plads til ca. 100-120 boliger i form af tæt/lav bebyggelse og parcelhuse. Boligantal vil afhænge af boligtyper, grundstørrelser og den endelige afgrænsning af området.
Området ligger nord for Benløse By og er en udbygning mod nordøst af boligområdet Langeager, som i 2024 er ved at være udbygget.
Området ligge naturskønt med afstand til Benløse By, der dermed bevarer sin naturlige afgrænsning mod det åbne land. Områdets placering giver mulighed for at inddrage naturen, som rekreativt element med grønne forbindelser, øget biodiversitet, genopretning af åen, som vil kunne være til glæde for hele Benløse.
Udlægget er placeret både på den østlige og den vestlige side af Ejlstrupvej, som vil kunne vejbetjene området.
Området vest for Ringsted Å, syd for jernbanen (perspektivområde)
Området udlægges til perspektivområde.
Området er på ca. 19 ha, med plads til ca. 100-150 boliger i form af parcelhuse og rækkehuse. Områdets endelige afgrænsning i forhold til landskab med mere vil skulle bearbejdes, før området kan indgå i forslag til kommuneplan. Boligantal vil afhænge af boligtyper, grundstørrelser og endelig afgrænsning af området.
Området vest for åen og syd for jernbanen er beliggende på en skråning ned mod ådalen. Jernbanen afgrænser området mod nord. Jernbanen er både en støjkilde og et værn mod øvrig støj. Der er mulighed for i ny bebyggelse at tilpasse sig støjforhold.
Områdets særlige landskabsudformning rummer store naturkvaliteter med flotte kig over ådalen. Der kan skabes et attraktivt boligområde i cykel afstand fra bymidten, hvor området med en ny stiforbindelser over åen kan kobles op på Ringsted bymidtes handels- og kulturliv og Ringsted
Området mellem Holbækvej og Besskovgård (perspektivområde)
Området udlægges til perspektivområde.
Området er på ca. 10,5 ha, med plads til ca. 100-200 boliger i form af tæt/lav bebyggelse og parcelhuse. Boligantal vil afhænge af boligtyper, grundstørrelser og den endelige afgrænsning af området.
Området ligger nord for Fluebæksvejskvarteret og er placeret mellem Holbækvej og Slangerupvej.
Der er et mindre eksisterende parcelhusområde mod syd, hvor der kan tænkes opkobling af veje stier mv. Områdets skal forbindes op med stiforbindelser med Besskovgårdområdet mod øst, og derfra videre til til Benløse Skov og Langeager-området. Området skal ligeledes forbindes med stiforbindelserne i Fluebæksvejs-kvarteret mod syd.
Der skal arbejdes med stor fokus på at trække natur og markante grønne områder ind i bebyggelsen, ligesom der skal indarbejdes stærke klimatilpasningstiltag.