1.5 Byudvikling i landsbyer

Strategisk landsbyplanlægning som understøtter levedygtige landsbyer blev et krav til kommuneplanen med Planlovsændringen i 2019. Ændringen betyder, at den enkelte kommune skal tage stilling til, hvilke muligheder der er for at udvikle kommunens landsbyer.

Landsbyer på mellem 200 og 1000 indbyggere er som udgangspunkt omfattet af krav om strategisk planlægning for landsbyer, men den enkelte kommune kan vælge at indarbejde både større og mindre landsbyer i den strategiske planlægning.

I Ringsted Kommune bor ca. en tredjedel af kommunens borgere i kommunes 10 landdistrikter, hvori kommunes ni byzonelandsbyer og 23 landzonelandsbyer ligger rundt om Ringsted by. I byzonelandsbyerne bor der mellem 200-1400 indbyggere, mens der i landzonelandsbyerne bor under 200 indbyggere med få undtagelser.

Ni byzonelandbyerne er udpeget til at være omfattet af strategisk planlægning.

En landzonelandsby - Farendløse - er også udpeget til at være omfattet af strategisk landsbyplanlægning, da der bor mere end 200 indbyggere i byerne.

Landsbyerne er som følgende:

(Pr. 1. januar 2024, jf. Danmarks Statistisk, BYR1, indbyggere i landsbyen, der er flere indbyggere i sognet.)

Det er op til den enkelte kommune, hvordan og på hvilket grundlag den strategiske planlægning konkret skal udføres.

Kommuneplanens retningslinjer for udvikling af levedygtige landsbyer understøtter disse udviklingsmuligheder, der også understøttes af flere af kommuneplanens temaer.

Retningslinjerne gælder for landsbyer omfattet af strategisk planlægning, men omfatter også kommunens øvrige landsbyer.

Udpegningen af landsbyer, der er omfattet af strategisk planlægning, ændrer ikke på muligheden for boligudbygning.

Bolig- og Planstyrelsens vejledning om strategisk planlægning for landsbyer fastsætter otte overordnede kendetegn, som karakteriserer en levedygtig landsby. Alle kendetegn skal dog ikke være til stede på en gang for, at en landsby kan vurderes som en levedygtig landsby. De otte kendetegn er som følgende:

1. Varieret demografisk sammensætning
2. Tidssvarende boliger og varierede former
3. Tilgængelighed til beskæftigelse og gode muligheder for etablering af virksomhed
4. Et attraktivt nærmiljø med tidssvarende boliger, en tilpasset bygningsmasse 
5. Nærhed til offentlig og privat service, idræts- og fritidsaktiviteter
6. Adgang til natur- og landskabsværdier
7. Passende trafikal infrastruktur
8. Social sammenhængskraft og et kulturmiljø, der har eller kan få høj bygningsmæssig værdi, der skaber tilknytning til et sted og skaber identitet for både bosættere og erhverv, og som derfor også kan have betydning for, om landsbyer er levedygtige.

Kommunes landsbyer besidder alle i mindre eller større grad de overnævnte kendetegn og har rigtig gode forudsætning for at udvikle sig yderligere.

Ringsted Kommune har i mange år arbejdet for at understøtte udviklingen af, hvad der nu betegnes som ”Levedygtige landsbyer”.

Fra alle steder i kommunen kan man komme til Ringsted by på ca. 20 minutter i bil og 10 km på cykel, mens man kan komme til København med tog på 30 minutter og maksimum én time i bil. Med andre ord, så er den geografisk afstand i kommune relativ lille kombineret med rigtig god infrastruktur og mulighed for at benytte den kollektive trafik. Det er let både at komme til og fra arbejde og benytte serviceydelser i Ringsted By, nabokommuner og i hovedstadsområdet. Det i sig selv giver alle landsbyer i Ringsted Kommune et solidt udgangspunkt at kunne udvikle sig fra.

Udviklingen af kommunes landsbyer har i høj grad været båret af, at Ringsted Kommune har et stærkt bymønster med Ringsted By – kommunens hovedby – og kommunens ni byzonelandsbyer, der er fordelt rundt om Ringsted By i kommunens 10 landdistrikter, som de omkringliggende landzonelandsbyer, kobler sig på. Dette skaber en naturlig og fordelagtig arbejdsfordeling, hvor de fleste private og offentlige serviceydelser er placeret i Ringsted By og delvist i nogle af byzonelandsbyerne.

Social sammenhængskraft og fællesskaber er helt centralt i landsbyerne. Landbyerne har alle veletableret mødesteder i form af en eller flere af følgende: idræt og foreningsfaciliteter, forsamlingshuse, indkøbsmuligheder, grønne områder, skole og eller institution og lignende. Men netop flere mødesteder, der kan danne ramme om både formelle og uformelle fælleskaber kan styrkes yderligere, hvilket kommunen vil understøtte.  

Alle de udpegede landsbyer har landskabelige og kulturelle kvaliteter, der giver landsbyerne identitet og som kan udvikles og understøttes yderligere. Alle de udpege landsbyer har kirker, der ligger og troner centralt i byerne ligger, ofte på det højeste punkt, og tilfører landsbyen den særlige landsbykarakter. Flere af landsbyerne er udpegede kulturmiljøer og/eller har bevaringsværdige bygninger, mens alle landbyerne er omringet af store naturmæssige herligheder fra det kuperede skovlandskab i nord til det åbne og enkle landsbylandskab i syd.

Adgang til naturen og landskabet i landbyerne er begrænset. Derfor er den blå-grønne struktur central i denne kommuneplan, der sikre, at der arbejdes for at skabe adgange fra landsbyen ud i naturen og tilbage igen som små ruter.

Boligerne er i landsbyerne overvejende gårde og parcelhuse, mens tæt-lav-boliger og andre boligformerhar var  er begrænset i landsbyerne. De seneste par år har Ringsted Kommune dog oplevet en øget efterspørgsel på boligudlæg i byzonelandsbyerne, hvor der i stigende grad bliver udarbejdet lokalplan, der også indeholde tæt-lav-boliger og dermed understøtte andre boligformer som bofællesskaber og generationshuse. Denne udvikling ønskes understøttet i endnu højere grad for at imødekomme den demografiske udvikling med flere ældre samt nye og flere familietyper, der har skaber nye og andre boligbehov.

Udviklingen af kommunens landsbyer er som udgangspunkt drevet af lokalrådene selv. Udviklingen sker altså overvejende ’nede-fra-op’, Hvert lokalråd repræsenterer et af kommunes 10 landdistrikter og er desuden – sammen med sogneforeninger og borgerforeninger - samlet i et organisatorisk fællesskab, Landsbyforum. De er centrale aktører i udviklingen af kommunens landsbyer.

Helhedsplaner

Fra 2014-2018 støttede Ringsted Kommune økonomisk udarbejdelse af helhedsplaner for kommunens 10 landdistrikter. Helhedsplanerne er udarbejdet af lokalrådene selv og illustrerer lokalrådenes og de enkelte landsbyers visioner, styrker og svagheder. Det er lokalrådenes planer, men de bliver inddraget som input og inspiration i udarbejdelse af planer, strategier og her i kommuneplanens retningslinjer. 

Planstrategi for kommunen
Hvert byråd vedtager en planstrategi for kommunens udvikling, og her spiller udvikling på landet og i landsbyerne et stor rolle. Det er i planstrategien, at den overordnede politik fastlægges.

Se Planstrategi 2024

Se Landdistriktspolitik 2020

Landdistrikspolitik

Hvert fjerde år ca. vedtager Byrådet en Landdistrikspolitik, hvori det fastsættes hensigtserklæringer for, hvordan udviklingen af landdistrikterne - og herunder landsbyer - skal understøttes. Læs ’Landdistrikspolitik 2020’ her. Landdistrikspolitiken vil blive fulgt op af en Strategi- og handleplan, der vil opstille konkrete tiltag som kommunen vil arbejde med i de kommende år.

Puljer

Kommunen understøtter udvikling i landsbyer og landdistrikter med tre puljer, der administreres af Landsbyforum:

1. Helhedsplanspuljen (Ramme: 1 mio. kr.) kan kun søges af de 10 lokalråd og kun til projekter, der er beskrevet i lokalrådenes helhedsplaner. Hermed understøttes etablering af konkrete projekter, der kan udvikle landsbyerne.
2. Temaudviklingspuljen (Ramme: 560 kr.) har til formål at støtte aktiviteter, der kan bidrage til at styrke det lokale engagement og initiativ. Puljen kan søges af private personer, grupper, foreninger, institutioner hjemmehørende i landområderne. Herved understøttes mindre udviklingstiltag.
3. Landområdernes kulturpulje har til formål at støtte kulturarrangementer, eksempelvis teater, musik, foredrag eller noget helt fjerde – bare det kommer beboerne i landområderne til gavn. 

Læs mere om puljerne her

Dannelse af landsbyklynger

I 2017 blev landsbyklyngen ”Søskovlandsskabet” dannet og dække de fire nordøstligste landdistrikter i kommunen (Haraldsted-Allindemagle, Jystrup, Vigester og Fjellebro-Kværkeby), hvor det gode liv på landet, fællesskab og naturen som et stærkt potentiale er central.

Ringsted Kommune vil så vidt muligt understøtte dannelsen af flere landsbyklynger i og evt. på tværs af kommunegrænser.

Planlovens krav om analyse af boligbehov

Kommuneplan 2026-2038 skal sikre den fortsatte byvækst i Ringsted Kommune de kommende 12 år. I den kommende planperiode vil der fortsat skabes fortætningsmuligheder i Ringsted By, ligesom der vil ske yderligere byudvikling i kanten af byen indenfor de nuværende udlæg, som skal understøtte ønsket om, at Ringsted Kommune skal rumme boliger til et bredt udsnit af befolkningen og til alle livets faser.

I henhold til Planlovens §11 a, stk. 12 kan kommuneplanen udlægge nye arealer til byzone for at dække det forventede behov for byvækst i en periode på 12 år. Der skal imidlertid kunne redegøres for, at rummeligheden i den gældende kommuneplan ikke er tilstrækkelig til den forventede fysiske udvikling i de kommende 12 år. Da Byrådet med Planstrategi 2024 vedtog, at der ikke skal udlægges nye større arealer til bosætning i den kommende planperiode med hensyn til udlæg i Kommuneplan 2021, vil Kommuneplan 2026-2038 ikke indeholde en redegørelse for restrummeligheden og boligbehovet.

Det aktuelle bruttoareal for boligudlæg (lokalplanlagte- og kommuneplanrammelagte områder til boligformål) i Byzonelandsbyerne er ca. 92 ha.

Som et led i udarbejdelsen af kommuneplanen skal behovet for nye udlæg til byvækst (boliger) for den kommende 12-årige planperiode fastlægges.

Planloven har fastsat en metode bestående af tre trin til at vurdere behovet. Trinene er:

Trin – Det forventede arealbehov de kommende 12 år (bruttobehovet). Dette gøres på baggrund af data fra anerkendte kilder, fx befolkningsprognose, Danmarks Statistik, offentlig gjort fakta etc.

Trin - Restrummelighed i udlagte områder. Dette er en opgørelse af rummeliged (hvor mange boliger, der kan opføres) i allerede udlagte arealer til byvækst.

Trin: Vurdering af behov for nye boligudlæg (nettobehov). Hvis rest-rummeligheden er mindre det forventede arealbehov (bruttobehov) er der behov for nye udlæg af arealer til boligformål. Hvis rest-rummeligheden er ligmed eller større en det forventede arealbehov (bruttobehov) er der ikke behov for at udlægge nye arealer.

Måden hvorpå arealbehovet udregnes på er: Bruttobehov - restrummelighed= nettobehov

De tre trin bliver gennemgået nedenfor

1.Trin: Det forventede arealbehov de kommende 12 år

Ringsted Kommunes opgørelse af det forventede arealbehov for bolig de kommende 12år er først og fremmest vurderet på baggrund af en historisk fremskrivning af befolkningsvæksten og antal byggede boliger igennem de sidste knapt 20år.

Historisk fremskrivning

Befolkningsudvikling

Cowi har udarbejdet en befolkningsprognose for Ringsted Kommune for perioden 2021 -2033.

Prognosen for Ringsted Kommunes befolkningstal viser, at der frem mod 2033 forventes en stigning i indbyggertallet på 3.411 personer fra 34.847 indbyggere primo 2020 til 38.258 indbyggere primo 2033. Dette svarer til en befolkningstilvækst på ca. 9,8 %. Til sammenligning forventes der på landsplan en stigning i indbyggertallet på ca. 4,4 % i samme periode.

Boligudbygning

I Ringsted Kommune blev der i årene 2002-2020 gennemsnitligt bygget 144 nye boliger pr. år eller 1.728 boliger på 12 år. Som figuren nedenfor viser, fremkommer gennemsnittet ved, at der i årene 2002 – 2008 blev opført mellem 111 og 461 boliger pr. år, mens der i perioden 2009 – 2020 kun blev opført mellem 17 og 156 boliger pr. år. Der er altså inden for de sidste 18 år tale om meget store udsving i omfanget af det årlige nybyggeri.

I gennemsnit bor der i Ringsted kommune 2,0 borgere pr. bolig (jf. folketal.dk). Det vil sige, at det historiske gennemsnit på 1.728 boliger på 12 år, med i gennemsnit 2,0 borgere per bolig, svarer til 3.456 nye borgere, de næste 12 år.

Sammenligner man det med den forventede befolkningsvækst på 3.411 borgere eller 1.705 boliger de næste 12 år stemmer det historiske gennemsnitlige antal byggede boliger i store træk overens med den forventede befolkningstilvækst.                                    

Det er dog vigtigt at notere sig, at det gennemsnitlige antal boliger bygget fra 2002 til 2019 dækker både over en periode med lavkonjunktur og to perioder med højkonjunktur.

Den første periode med højkonjunktur, der startede i 2004, og den efterfølgende lavkonjunktursperiode, som et resultat af et overophedet markedet (finanskrisen), ses tydeligt afspejlet i antal boliger bygget.

Den seneste højkonjunktursperioden, der begyndte i 2014 afspejler derimod ikke det antal byggede boliger i sidste højkonjunktursperiode. Selvom et overophedet niveau ikke er ønskværdigt er et niveau på 58 boliger 2015, 57 boliger i 2016, 132 boliger i 2017, 113 boliger i 2018 og 111 boliger i 2019 beskedent. Det kan der være flere forklaringer på. En væsentlig forklaring er, at udarbejdelsen af bolig-lokalplaner i perioden fra 2010 til og med 2018 var begrænset.

Det peger på en mulig understimuleret vækst, og at der er et potentiale for, at det gennemsnitslige antal byggede boliger kunne være højere.

Dette underbygges yderligere af, at der opleves en stor efterspørgsel på boliger i Ringsted by, hvor der, som der vil blive redegjort under trin 2, stort set ingen udlæg er. Det kan blandt forklares ved stigende priser i hovedstadsområdet, flere arbejdspladser i kommunen samt endnu bedre pendler-muligheder. Dette gør Ringsted til en endnu mere attraktiv bosætningskommune

For at kunne imødekomme en demografisk udvikling, hvor ca. halvdelen af befolkningsvæksten forventes at bestå af borger i den modne aldre – plus 65 – vurderes det at påvirke behovet yderligere, for at kunne muliggøre og igangsætte en bevægelse. En betydelig del af borgere i den modne alder bor i parcelhuse (jf. center for bolig forskning). Ved at skabe muligheden for at netop disse borgere kan flytte fra deres parcelhuse til mindre boliger fx. bofællesskaber og/eller tæt-lav boliger i Ringsted by og byzonelandsbyerne, hvis de ønsker det, vil frigive parcelhuse til fx børnefamilier. Derudover er den traditionelle kernefamilie i dag suppleret af mange forskelige familie former, hvis størrelse og behov boligareal er varierende og stiller krav til yderlig fleksibilitet i boligtyper.

Samlet set;

for stimulere efterspørgslen på boliger særligt i Ringsted by

for at kunne igangsætte en udvikling, hvor der skabes mulighed for flere boliger i Ringsted by ved omdannelse, fortætning og bar-mark, der vil understøtte en positiv udvikling af bymidten,

for at tilgodese den demografiske udvikling og nye familietyper og dermed nye boligbehov,

vurderes det samlede bruttoareal behov at være på ca. 200 boliger i gennemsnit om året eller 2.400 boliger på 12år. Det svarer til potentielt ca. 4.800 borger, hvis alle udlæg bliver realiseret og beboet.

Behovet for gennemsnitlige 200 boliger om året skal ses i lyset af, at en del af de nye boliger vil være et resultat af fortætning af allerede eksisterende bebyggelse og ved omdannelse af erhvervsområdet til boligformål. Fortætning og omdannelse er en mere krævende proces, da der ofte er flere ejerforhold, samarbejde om og ønsket om flytning af eksisterende virksomhed osv. som har en længere tidshorisont end f.eks. boligudlæs på bar-mark. Det skal også ses i lyset af, at erfaringen viser, at den en del af de lokalplaner der bliver udarbejdet, at den ene eller anden grund ikke bliver realiseret eller først bliver realiseret efter mange år. Derfor er der alene af den grund også et behov for at udlægge lidt ekstra arealer til boligformål for at sikre at væksten kan stimuleres.

2. Trin: Restrummelighed i udlagte områder

Restrummeligheden af alle allerede udlagte områder til bolig opgøres på baggrund af en gennemgang jf. styrelsens vejledning af hvilke områder, der er:

Kommuneplanlagt

Kommuneplanlagt og lokalplanlagt.

Kommuneplanlagt, lokalplanlagt og byggemodnet

Opgørelsen er vist på kortet nedenfor:

Arealer i tilknytning til mindre bysamfund - byzonelandsbyerne - der har ingen eller stærk begrænset befolkningsvækst, er ikke med i opgørelsen. Der kan dog fortsat ske udvikling i disse områder, hvis det efterspørges.

Restrummelighed i allerede udlagte arealer til bolig

Restrummeligheden for boligudlæg i Ringsted by er opgjort til 1493 boliger.

Restrummeligheden for boligudlæg i byzonelandsbyerne er opgjort til 1.195 boliger. Heraf vurderes det ikke sandsynligt at 617 af de 1.195 boliger vil blive opført inden for de næste 12 år, da der ikke har været nogen udvikling i længere tid. Disse boliger er derfor fratrukket restrummeligheden. Restrummeligheden i byzonelandsbyerne er derfor vurderet til at være 578 boliger.

Den samlede restrummelighed for Ringsted by og byzonelandsbyerne udgør 2.071 boliger.

3. Trin: Vurdering af behov for nye boligudlæg

Vurderingen af om der er behov for nye og flere udlæg vurderes ved:

Bruttobehov - rest-rummelighed = Nettobehov

Bruttobehovet er - under trin 1 ovenfor - opgjort til 200 boliger per år svarende til 2865 boliger i de kommende 12 år. Restrummeligheden er - under trin 2 ovenfor - opgjort til 2.071 i de kommende 12 år.

Det resulterer i følgende:

Bruttobehov for udlæg til boligarealer                                              2400 boliger         

Minus restrummelighed                                                                     2071 boliger         

Nettobehov (positivt)                                                                           329 boliger         

Der er hermed tale om et positivt nettobehov. Derfor udlægges der i kommuneplanen arealer svarende til  300-400 boliger i og i tilknytning til Ringsted by.

Da der allerede er udlagt arealer til boligformål i byzonelandsbyerne, der ikke er realiseret, udlægges der ikke arealer i tilknytning med byzonelandsbyerne.

Når vi arbejder med byudvikling arbejder vi med en række principper for at sikre gode byområder. Det er principper, der skal være med til at styre planlægningen af de enkelte områder, så de hænger sammen på tværs af kommunen, og understøtter det gode hverdagsliv. 

Indefra og ud
Den forventede vækst i boliger skal følge princippet om, at byudvikling skal ske indefra og ud, så byvæksten sker i direkte tilknytning til eksisterende byområder. Dermed sikrer vi en effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. I Ringsted gør vi det ved at udvikle i og omkring eksisterende byzone. Vi gør det også ved at arbejde med en langsigtet planlægning, der skal sikre, at vi har naturen tæt på byområder i form af grønne kiler mellem de bebyggede områder. 

Robust og sammenhængende planlægning
Byudviklingen bør fokusere på at skabe sammenhængende bydele med en blanding af boligtyper, privat og offentlig service, foreningsliv og lokale fællesskaber, og adgang til rekreative områder, natur og landskabelige oplevelser.

Fremme fællesskaber
Bydele bør planlægges med fokus på at skabe fællesskab for borgere og brugere af et byområde. Dette opnår vi blandt andet ved at planlægge for uformelle mødesteder med mangfoldige udfoldelsesmuligheder. Det kan være i nye byudviklingsprojekter, i det offentlige rum, i byzonelandsbyer, landsbyer og i naturen.

Adgang til bynær natur
Vi vil prioritere områderne mellem by og landskab, der kan understøtte adgangen til rekreative oplevelser i landskabet. Denne type områder kan give mulighed for at integrere grønne områder, parker og bynær natur, så den bynære natur bliver tilgængelig for flere.

Nye boligbehov
Den øgede befolkningstilvækst, nye familiemønstre og ikke mindst den demografiske udvikling med flere ældre borgere i kommunen afspejler sig i nye boligbehov. Der er behov for rammer for og fremme af mobiliteten på boligmarkedet, så de nye boliger understøtter en boligrotation, der kan være med til at imødekomme nye livsformer og aldersgrupper.

Samtidig skal mobiliteten give plads til nye beboere i de ældre villakvarterer ved, at seniorer har mulighed for at flytte fra parcelhus til en mindre bolig, således børnefamilier i stedet kan udfylde de større boliger

Derudover er den traditionelle kernefamilie i dag suppleret af mange forskellige familieformer, hvis størrelse og behov for boligareal er varierende og stiller krav til yderlig variation af boligudbuddet.

I Ringsted har vi syv klimaprincipper, som skal hjælpe kommunen og udviklere til en mere grøn byudvikling.

Vi deles om mere
Ved at dele de samme ressourcer kan vi minimere ressourceforbruget. For at kunne dele, kræver det, at vi arbejder med at forbedre rammer og vilkår. Nedenstående er eksempler på tiltag, der kan understøtte et mindre ressourceforbrug gennem fælles løsninger: 

• Plads til delebiler
• Fælles hus med gæsteværelser, hjemmekontor, festlokale etc.
• Fælles udearealer i høj kvalitet

Grøn energi
En bæredygtig forsyning indeholder mest mulig vedvarende energi. Den skal være tilkoblet et større forsyningsnet, så synergier og høj effektivitet bedre kan implementeres og understøttes. Det kan være en af nedenstående energikilder:

• Udbygning af fjernvarme
• Solceller på tagene og egne vindmøller
• Fælles jordvarme

Grøn mobilitet
Planlægning af udviklingsområderne kan understøtte grøn mobilitet, så beboere, besøgende og brugere af området, nemt kan vælge den grønne transport løsning. Det handler blandt andet om at skabe gode forhold i forhold til:

• Stier til cykler og gående
• Fortætning som grundlag for kollektiv trafik
• Nærhed til dagligvarebutikker, offentlig og privat service
• Plads til delebiler
• Plads til el-ladestandere

Natur før byggeri
Naturen er en ressource vi skal passe på. Ved at tænke udvikling af natur og eventuel bevaring ind i udviklingsområderne før der bygges, kan vi være med til at skabe de bedste vækstbetingelser for, at naturområder bliver en del af udviklingsområderne. Det kan blandt andet gøres ved at arbejde med: 

• Plads til forskellige arter
• Undersøgelse og udvikle naturkvaliteten

Byggeri
Byggeri og anlæg står for et 30 % af Danmarks CO2-udledning. Det gør en stor forskel for klimaaftrykket, hvis vi ved nybyggeri kan minimere udledningen ved optimering af design- og materialevalg. Det kan blandt andet gøres ved:   

• Byg med en høj bebyggelsestæthed
• Byg mindre boliger
• Byg for alle i alle livets faser
• Byg med bæredygtige materialer ud fra en livscyklusvurdering

Klimatilpasning
Udfordringer der skyldes ændringer i klimaet bliver stadigvæk hyppigere og voldsommere. Derfor er det essentielt at tænke klimatilpasningstiltag ind i den bæredygtige by. Klimasikring og vandhåndtering skal tænkes med i byudviklingsprojekter fra starten, så løsningerne kan være med til at skabe rekreativ værdi i området. Det kan gøres med nedenstående tiltag:

• Tænk vandet ind i udformningen af området
• Tænk træer og andre elementer ind, der kan sænke temperaturen
• Tænk sol, vind og skygge ind i planlægningen for byrum og bygninger

Genbrug af ressourcer
Hvis vi genbruger og renoverer, i stedet for at bygge nyt, kan vi være med til at nedsætte udledningen af CO2. Det omhandler blandt andet:

• Prioritere at omdanne eksisterende byområde
• Korrekt jordhåndtering og -genbrug
• Genbrug eksisterende bygninger og byggematerialer
• Byg videre på eksisterende infrastruktur

Klimaprofiler for nye udviklingsområder
I Ringsted vil udviklingsområderne få hver deres klimaprofil med udgangspunkt i de relevante klimaprincipper. Alle klimaprincipperne vil blive drøftet og prioriteret i forbindelse med udvikling af områderne. Hver klimaprofil tager udgangspunkt i områdets potentialer, og vil tænkes ind i hele processen fra helhedsplan til lokalplan og udførelse.