1.5 Byudvikling i landsbyer

Strategisk landsbyplanlægning som understøtter levedygtige landsbyer blev et krav til kommuneplanen med Planlovsændringen i 2019. Ændringen betyder, at den enkelte kommune skal tage stilling til, hvilke muligheder der er for at udvikle kommunens landsbyer.

Landsbyer på mellem 200 og 1000 indbyggere er som udgangspunkt omfattet af krav om strategisk planlægning for landsbyer, men den enkelte kommune kan vælge at indarbejde både større og mindre landsbyer i den strategiske planlægning.

I Ringsted Kommune bor ca. en tredjedel af kommunens borgere i kommunes 10 landdistrikter, hvori kommunes ni byzonelandsbyer og 23 landzonelandsbyer ligger rundt om Ringsted by. I byzonelandsbyerne bor der mellem 200-1400 indbyggere, mens der i landzonelandsbyerne bor under 200 indbyggere med få undtagelser.

Ni byzonelandbyerne er udpeget til at være omfattet af strategisk planlægning.

En landzonelandsby - Farendløse - er også udpeget til at være omfattet af strategisk landsbyplanlægning, da der bor mere end 200 indbyggere i byerne.

Landsbyerne er som følgende:

(Pr. 1. januar 2024, jf. Danmarks Statistisk, BYR1, indbyggere i landsbyen, der er flere indbyggere i sognet.)

Det er op til den enkelte kommune, hvordan og på hvilket grundlag den strategiske planlægning konkret skal udføres.

Kommuneplanens retningslinjer for udvikling af levedygtige landsbyer understøtter disse udviklingsmuligheder, der også understøttes af flere af kommuneplanens temaer.

Retningslinjerne gælder for landsbyer omfattet af strategisk planlægning, men omfatter også kommunens øvrige landsbyer.

Udpegningen af landsbyer, der er omfattet af strategisk planlægning, ændrer ikke på muligheden for boligudbygning.

Bolig- og Planstyrelsens vejledning om strategisk planlægning for landsbyer fastsætter otte overordnede kendetegn, som karakteriserer en levedygtig landsby. Alle kendetegn skal dog ikke være til stede på en gang for, at en landsby kan vurderes som en levedygtig landsby. De otte kendetegn er som følgende:

1. Varieret demografisk sammensætning
2. Tidssvarende boliger og varierede former
3. Tilgængelighed til beskæftigelse og gode muligheder for etablering af virksomhed
4. Et attraktivt nærmiljø med tidssvarende boliger, en tilpasset bygningsmasse 
5. Nærhed til offentlig og privat service, idræts- og fritidsaktiviteter
6. Adgang til natur- og landskabsværdier
7. Passende trafikal infrastruktur
8. Social sammenhængskraft og et kulturmiljø, der har eller kan få høj bygningsmæssig værdi, der skaber tilknytning til et sted og skaber identitet for både bosættere og erhverv, og som derfor også kan have betydning for, om landsbyer er levedygtige.

Kommunes landsbyer besidder alle i mindre eller større grad de overnævnte kendetegn og har rigtig gode forudsætning for at udvikle sig yderligere.

Ringsted Kommune har i mange år arbejdet for at understøtte udviklingen af, hvad der nu betegnes som ”Levedygtige landsbyer”.

Fra alle steder i kommunen kan man komme til Ringsted by på ca. 20 minutter i bil og 10 km på cykel, mens man kan komme til København med tog på 30 minutter og maksimum én time i bil. Med andre ord er den geografisk afstand i kommune relativ lille kombineret med rigtig god infrastruktur og mulighed for at benytte den kollektive trafik. Det er let både at komme til og fra arbejde og benytte serviceydelser i Ringsted By, nabokommuner og i hovedstadsområdet. Det i sig selv giver alle landsbyer i Ringsted Kommune et solidt udgangspunkt at kunne udvikle sig fra.

Udviklingen af kommunes landsbyer har i høj grad været båret af, at Ringsted Kommune har et stærkt bymønster med Ringsted By – kommunens hovedby – og kommunens ni byzonelandsbyer, der er fordelt rundt om Ringsted By i kommunens 10 landdistrikter, som de omkringliggende landzonelandsbyer, kobler sig på. Dette skaber en naturlig og fordelagtig arbejdsfordeling, hvor de fleste private og offentlige serviceydelser er placeret i Ringsted By og delvist i nogle af byzonelandsbyerne.

Social sammenhængskraft og fællesskaber er helt centralt i landsbyerne. Landbyerne har alle veletableret mødesteder i form af en eller flere af følgende: idræt og foreningsfaciliteter, forsamlingshuse, indkøbsmuligheder, grønne områder, skole og eller institution og lignende. Men netop flere mødesteder, der kan danne ramme om både formelle og uformelle fælleskaber kan styrkes yderligere, hvilket kommunen vil understøtte.  

Alle de udpegede landsbyer har landskabelige og kulturelle kvaliteter, der giver landsbyerne identitet og som kan udvikles og understøttes yderligere. Alle de udpege landsbyer har kirker, der ligger og troner centralt i byerne ligger, ofte på det højeste punkt, og tilfører landsbyen den særlige landsbykarakter. Flere af landsbyerne er udpegede kulturmiljøer og/eller har bevaringsværdige bygninger, mens alle landbyerne er omringet af store naturmæssige herligheder fra det kuperede skovlandskab i nord til det åbne og enkle landsbylandskab i syd.

Adgang til naturen og landskabet i landbyerne er begrænset. Derfor er den blå-grønne struktur central i denne kommuneplan, der sikre, at der arbejdes for at skabe adgange fra landsbyen ud i naturen og tilbage igen som små ruter.

Boligerne er i landsbyerne overvejende gårde og parcelhuse, mens tæt-lav-boliger og andre boligformer er begrænset i landsbyerne. De seneste par år har Ringsted Kommune dog oplevet en øget efterspørgsel på boligudlæg i byzonelandsbyerne, hvor der i stigende grad bliver udarbejdet lokalplan, der også indeholde tæt-lav-boliger og dermed understøtte andre boligformer som bofællesskaber og generationshuse. Denne udvikling ønskes understøttet i endnu højere grad for at imødekomme den demografiske udvikling med flere ældre samt nye og flere familietyper, der har skaber nye og andre boligbehov.

Udviklingen af kommunens landsbyer er som udgangspunkt drevet af lokalrådene selv. Udviklingen sker altså overvejende ’nede-fra-op’, Hvert lokalråd repræsenterer et af kommunes 10 landdistrikter og er desuden – sammen med sogneforeninger og borgerforeninger - samlet i et organisatorisk fællesskab, Landsbyforum. De er centrale aktører i udviklingen af kommunens landsbyer.

Helhedsplaner

Fra 2014-2018 støttede Ringsted Kommune økonomisk udarbejdelse af helhedsplaner for kommunens 10 landdistrikter. Helhedsplanerne er udarbejdet af lokalrådene selv og illustrerer lokalrådenes og de enkelte landsbyers visioner, styrker og svagheder. Det er lokalrådenes planer, men de bliver inddraget som input og inspiration i udarbejdelse af planer, strategier og her i kommuneplanens retningslinjer. 

Planstrategi for kommunen
Hvert byråd vedtager en planstrategi for kommunens udvikling, og her spiller udvikling på landet og i landsbyerne et stor rolle. Det er i planstrategien, at den overordnede politik fastlægges.

Se Planstrategi 2024

Se Landdistriktspolitik 2020

Puljer

Kommunen understøtter udvikling i landsbyer og landdistrikter med tre puljer, der administreres af Landsbyforum:

1. Helhedsplanspuljen kan kun søges af de 10 lokalråd og kun til projekter, der er beskrevet i lokalrådenes helhedsplaner. Hermed understøttes etablering af konkrete projekter, der kan udvikle landsbyerne.
2. Temaudviklingspuljen har til formål at støtte aktiviteter, der kan bidrage til at styrke det lokale engagement og initiativ. Puljen kan søges af private personer, grupper, foreninger, institutioner hjemmehørende i landområderne. Herved understøttes mindre udviklingstiltag.
3. Landområdernes kulturpulje har til formål at støtte kulturarrangementer, eksempelvis teater, musik, foredrag eller noget helt fjerde – bare det kommer beboerne i landområderne til gavn. 

Læs mere om puljerne her

Dannelse af landsbyklynger

I 2017 blev landsbyklyngen ”Søskovlandsskabet” dannet og dække de fire nordøstligste landdistrikter i kommunen (Haraldsted-Allindemagle, Jystrup, Vigester og Fjellebro-Kværkeby), hvor det gode liv på landet, fællesskab og naturen som et stærkt potentiale er central.

Ringsted Kommune vil så vidt muligt understøtte dannelsen af flere landsbyklynger i og evt. på tværs af kommunegrænser.

Planlovens krav om analyse af boligbehov

Kommuneplan 2026-2038 skal sikre den fortsatte byvækst i Ringsted Kommune de kommende 12 år. I den kommende planperiode vil der fortsat skabes fortætningsmuligheder i Ringsted By, ligesom der vil ske yderligere byudvikling i kanten af byen indenfor de nuværende udlæg, som skal understøtte ønsket om, at Ringsted Kommune skal rumme boliger til et bredt udsnit af befolkningen og til alle livets faser.

I henhold til Planlovens §11 a, stk. 12 kan kommuneplanen udlægge nye arealer til byzone for at dække det forventede behov for byvækst i en periode på 12 år. Der skal imidlertid kunne redegøres for, at rummeligheden i den gældende kommuneplan ikke er tilstrækkelig til den forventede fysiske udvikling i de kommende 12 år. Da Byrådet med Planstrategi 2024 vedtog, at der ikke skal udlægges nye større arealer til bosætning i den kommende planperiode med hensyn til udlæg i Kommuneplan 2021, vil Kommuneplan 2026-2038 ikke indeholde en redegørelse for restrummeligheden og boligbehovet.

Det aktuelle bruttoareal for boligudlæg (lokalplanlagte- og kommuneplanrammelagte områder til boligformål) i Byzonelandsbyerne er ca. 92 ha.

Når vi arbejder med byudvikling arbejder vi med en række principper for at sikre gode byområder. Det er principper, der skal være med til at styre planlægningen af de enkelte områder, så de hænger sammen på tværs af kommunen, og understøtter det gode hverdagsliv. 

Indefra og ud
Den forventede vækst i boliger skal følge princippet om, at byudvikling skal ske indefra og ud, så byvæksten sker i direkte tilknytning til eksisterende byområder. Dermed sikrer vi en effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. I Ringsted gør vi det ved at udvikle i og omkring eksisterende byzone. Vi gør det også ved at arbejde med en langsigtet planlægning, der skal sikre, at vi har naturen tæt på byområder i form af grønne kiler mellem de bebyggede områder. 

Robust og sammenhængende planlægning
Byudviklingen bør fokusere på at skabe sammenhængende bydele med en blanding af boligtyper, privat og offentlig service, foreningsliv og lokale fællesskaber, og adgang til rekreative områder, natur og landskabelige oplevelser.

Fremme fællesskaber
Bydele bør planlægges med fokus på at skabe fællesskab for borgere og brugere af et byområde. Dette opnår vi blandt andet ved at planlægge for uformelle mødesteder med mangfoldige udfoldelsesmuligheder. Det kan være i nye byudviklingsprojekter, i det offentlige rum, i byzonelandsbyer, landsbyer og i naturen.

Adgang til bynær natur
Vi vil prioritere områderne mellem by og landskab, der kan understøtte adgangen til rekreative oplevelser i landskabet. Denne type områder kan give mulighed for at integrere grønne områder, parker og bynær natur, så den bynære natur bliver tilgængelig for flere.

Nye boligbehov
Den øgede befolkningstilvækst, nye familiemønstre og ikke mindst den demografiske udvikling med flere ældre borgere i kommunen afspejler sig i nye boligbehov. Der er behov for rammer for og fremme af mobiliteten på boligmarkedet, så de nye boliger understøtter en boligrotation, der kan være med til at imødekomme nye livsformer og aldersgrupper.

Samtidig skal mobiliteten give plads til nye beboere i de ældre villakvarterer ved, at seniorer har mulighed for at flytte fra parcelhus til en mindre bolig, således børnefamilier i stedet kan udfylde de større boliger

Derudover er den traditionelle kernefamilie i dag suppleret af mange forskellige familieformer, hvis størrelse og behov for boligareal er varierende og stiller krav til yderlig variation af boligudbuddet.

I Ringsted har vi syv klimaprincipper, som skal hjælpe kommunen og udviklere til en mere grøn byudvikling.

Vi deles om mere
Ved at dele de samme ressourcer kan vi minimere ressourceforbruget. For at kunne dele, kræver det, at vi arbejder med at forbedre rammer og vilkår. Nedenstående er eksempler på tiltag, der kan understøtte et mindre ressourceforbrug gennem fælles løsninger: 

• Plads til delebiler
• Fælles hus med gæsteværelser, hjemmekontor, festlokale etc.
• Fælles udearealer i høj kvalitet

Grøn energi
En bæredygtig forsyning indeholder mest mulig vedvarende energi. Den skal være tilkoblet et større forsyningsnet, så synergier og høj effektivitet bedre kan implementeres og understøttes. Det kan være en af nedenstående energikilder:

• Udbygning af fjernvarme
• Solceller på tagene og egne vindmøller
• Fælles jordvarme

Grøn mobilitet
Planlægning af udviklingsområderne kan understøtte grøn mobilitet, så beboere, besøgende og brugere af området, nemt kan vælge den grønne transport løsning. Det handler blandt andet om at skabe gode forhold i forhold til:

• Stier til cykler og gående
• Fortætning som grundlag for kollektiv trafik
• Nærhed til dagligvarebutikker, offentlig og privat service
• Plads til delebiler
• Plads til el-ladestandere

Natur før byggeri
Naturen er en ressource vi skal passe på. Ved at tænke udvikling af natur og eventuel bevaring ind i udviklingsområderne før der bygges, kan vi være med til at skabe de bedste vækstbetingelser for, at naturområder bliver en del af udviklingsområderne. Det kan blandt andet gøres ved at arbejde med: 

• Plads til forskellige arter
• Undersøgelse og udvikle naturkvaliteten

Byggeri
Byggeri og anlæg står for et 30 % af Danmarks CO2-udledning. Det gør en stor forskel for klimaaftrykket, hvis vi ved nybyggeri kan minimere udledningen ved optimering af design- og materialevalg. Det kan blandt andet gøres ved:   

• Byg med en høj bebyggelsestæthed
• Byg mindre boliger
• Byg for alle i alle livets faser
• Byg med bæredygtige materialer ud fra en livscyklusvurdering

Klimatilpasning
Udfordringer der skyldes ændringer i klimaet bliver stadigvæk hyppigere og voldsommere. Derfor er det essentielt at tænke klimatilpasningstiltag ind i den bæredygtige by. Klimasikring og vandhåndtering skal tænkes med i byudviklingsprojekter fra starten, så løsningerne kan være med til at skabe rekreativ værdi i området. Det kan gøres med nedenstående tiltag:

• Tænk vandet ind i udformningen af området
• Tænk træer og andre elementer ind, der kan sænke temperaturen
• Tænk sol, vind og skygge ind i planlægningen for byrum og bygninger

Genbrug af ressourcer
Hvis vi genbruger og renoverer, i stedet for at bygge nyt, kan vi være med til at nedsætte udledningen af CO2. Det omhandler blandt andet:

• Prioritere at omdanne eksisterende byområde
• Korrekt jordhåndtering og -genbrug
• Genbrug eksisterende bygninger og byggematerialer
• Byg videre på eksisterende infrastruktur

Klimaprofiler for nye udviklingsområder
I Ringsted vil udviklingsområderne få hver deres klimaprofil med udgangspunkt i de relevante klimaprincipper. Alle klimaprincipperne vil blive drøftet og prioriteret i forbindelse med udvikling af områderne. Hver klimaprofil tager udgangspunkt i områdets potentialer, og vil tænkes ind i hele processen fra helhedsplan til lokalplan og udførelse.