3.1 Sammenhængende mobilitet

Retningslinjerne for sammenhængende trafik mobilitet har til formål at anvise, hvordan der i planlægning og ved anlæg skal sikres en helhedsorienteret og grønnere trafikmobilitetsplanlægning.

MÅL

  • Ringsted Kommune vil arbejde for en grønnere helhedsorienteret mobilitetsplanlægning, som understøtter den strategiske by- og erhvervsudvikling trafikafvikling.

  • Ringsted har forpligtet sig til klimamål for reduktion af udledning af CO2 med følgende delmål for mobilitet:
    1. Alle busser kører fossilfrit senest i 2030
    2. I 2045 er al fossil transport udfaset i Ringsted og Danmark
    3. 80% af de korte ture mellem 0-2 km foregår som cyklist, fodgænger, eller anden aktiv transport i 2030 – det er 20% flere end i 2020, og svarer til at ca. 5000 ture om dagen skal flyttes fra bilen
    4. 60% af turene mellem 2-10 km skal foregå med fossilfri transport i 2030 – det er en tredobling af de aktive ture i 2020
    5. 20% af pendlingen, som i 2019 blev foretaget i bil, er flyttet til tog eller bus i 2030
    6. CO2 udledning fra den gennemkørende trafik i Ringsted skal mindskes- ved at arbejde for nedsættelse af hastigheden på motorvejen.
  • En tredjedel af Ringsteds familier har ikke bil. Ringsted Kommune vil sikre god mobilitetsplanlægning for dem.

Video som forklarer sammenhængen mellem byudvikling og mobilitet i Ringsted

RETNINGSLINJER

3.1.a
I den kommende planperiode udarbejdes en samlet mobilitetsplan for hele kommunen, som integrerer kommunens strategier og mål indenfor mobilitetsområdet i én helhedsorienteret plan.  

3.1.b
Principperne i Cykelstrategien følges. Se Cykelstrategien her

3.1.c
I Ringsted Bymidte følges retningslinjer for mobilitet i bymidten, som ses under 1.3.1. Ringsted Bymidte i Kommuneplanen.

3.1.d
Ved udarbejdelse af lokalplaner skal der som udgangspunkt redegøres for trafikafvikling, parkering, støjforhold og tiltag, der understøtter bæredygtig byudvikling. Herunder hvordan der etableres nye stier, der understøtter det eksisterende stisystem for at gøre transport til fods eller ved cykel til et attraktivt valg.

3.1.e
Det skal være rart og trygt at færdes og opholde sig i Ringsted Kommunes byer. Derfor skal sikkerhed, tilgængelig og fremkommelighed til fods og på cykel sikres i planlægning og ved anlæg.

3.1.f
For at understøtte bæredygtige og sunde byer vil Ringsted Kommune i planlægningen og ved anlæg arbejde for at fremme mere alternative miljørigtige transportformer, der støjer og forurener mindre, for eksempel ved at skabe plads til faciliteter, der understøtter brugen af eldrevne busser, og biler og cykler.

3.1.g
Planlægning for ladestandere ses i undertemaet 6.3.4 Ladestandere.

 

Ringsted Kommune er i god vækst. Derfor udlægges der flere områder til boligudbygning både på bar mark og via omdannelse i den eksisterende by. Samtidigt er vores erhvervsarealer også under udvikling - særligt Business Park Ringsted.

Det giver en oplagt anledning til - blandt andet i disse områder - at arbejde for en grøn og bæredygtigt udvikling. Her er stationsnærhed, stiforbindelser - både rekreative og cykel - og det bæredygtige alternativ i fokus.

Kommunen vil for så vidt muligt understøtte eldrevne køretøjer og i øvrigt holde sig opdateret på nye mere klimavenlige tiltag, der med fordel kan implementeres.