5.2.1 Natur - Grønt Danmarkskort

Ringsted Kommune er begunstiget med mange værdifulde naturområder. De store sammenhængende naturområder findes hovedsageligt i den nordlige del af kommunen. Nogle af de største og vigtigste naturområder er tunneldalen, der ligger på tværs af kommunen og rummer blandt andet Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, ådalene ifm. Ringsted Å og Suså i den sydlige del af kommunen samt skovene i den nordlige del af kommunen. I Ringsted Kommune har vi således et godt udgangspunkt for at skabe mere og bedre sammenhængende natur.

Grønt Danmarkskort udgør kommunens mest værdifulde naturarealer  bestående af eksisterende natur og områder, der har potentiale til at blive til natur – steder, hvor vilde dyr og planters spredningsmuligheder fremmes. Det skal blandt andet ske gennem planlægning og administration af planlovens landzonebestemmelser, plejeforanstaltninger og konkrete projekter.

Udpegning og strategisk arealanalyse af det åbne land

Grønt Danmarkskort består af temaerne ’Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser’, ’Økologiske forbindelser’, ’Potentielle naturområder’ og ’Potentielle økologiske forbindelser’.

Med Kommuneplan 2026-38 er der alene foretaget ændring af temaet ’Potentielle naturområde’ og en mindre tilretning af økologiske forbindelser til fordel for udpegning af ’Potentielle naturområder’.

Naturområder

Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser dækker over værdifulde naturområder med høj andel af sjældne og bemærkelsesværdige arter, samt arealer, der strukturmæssigt understøtter høj biodiversitet, herunder samtlige Natura 2000-områder. I udpegningen indgår blandt andet arealer med stor tæthed af beskyttede naturtyper, store skovkomplekser, Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø, samt større ådale såsom Ringsted Å, Vigersdal Å og Suså. Endvidere indgår fredninger med biologisk formål.

Kortlægning af ’Potentielle naturområder’ tager udgangspunkt i eksisterende udpegede arealer, der er udlagt, hvor der er gode landskabelige og geologiske forudsætninger for at etablere ny natur. Områderne grænser typisk op til naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, hvorved de kan bidrage til at udvide og binde eksisterende natur sammen. De kan dog også skabe sammenhæng mellem områder, der ligger adskilt fra hinanden. Potentiel natur er områder, hvor det vil være muligt at udvide eller skabe sammenhæng mellem værdifulde naturområder. Den samlede oversigt over områder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3 kan ses på Miljøportalen.

I forbindelse med kommuneplanrevisionen er der foretaget en strategisk arealanalyse med fokus på at opdatere temaet ’Potentielle naturområder’ for at opnå målsætningen om at beskytte 30 procent af EU’s landareal, heraf med mindst 10 procent strengt beskyttede områder. Der tages afsæt i rapporten ’Mere, bedre og større natur i Danmark, fra 2024. Rapporten fremhæver flere synergier, der kan opnås ved at reservere 30 procent af landarealet til beskyttede områder og peger på store værdifulde naturområder, der kan hjælpe med at vende tabet af biodiversitet.

Udpegningen ’Potentielle naturområder’ er også opdateret og udvidet til at omfatte randarealer, herunder landbrugsarealer, og vådområder, der har en positiv effekt for beskyttelse og forbedring af vandmiljøet samtidigt med, at de er egnet som naturområder, der bidrager til større biodiversitet.

Derudover er der lagt vægt på at udpege arealer i den sydlige del af kommunen og bynære arealer for at tilgodese friluftslivet, som medvirkende driver for konvertering af arealer til natur.

Økologiske forbindelser

De økologiske forbindelser er udpeget, hvor der er en høj tæthed af naturområder, hvilket giver dyr og planter mulighed for at sprede sig gennem landskabet. En økologisk forbindelse kan også udpeges på et areal med lidt lavere tæthed mellem naturområderne, men hvor der er en høj tæthed af småbiotoper – såkaldte trædesten.

De økologiske forbindelser tager udgangspunkt i forskellige typer af natur som vandløbssystemer, våde naturtyper som enge og moser, tørre naturtyper som overdrev, stejle skrænter og nedlagte jernbanestrækninger samt træbevoksede naturtyper som mindre skove, levende hegn samt områder med mange forskellige træer, store og gamle træer og dødt ved. De potentielle økologiske forbindelser er udpeget dels omkring potentielle naturområder og hvor der mangler en forbindelse til et naturområde – for eksempel en isoleret skov. Disse områder har i dag ikke de samme kvaliteter som de eksisterende økologiske forbindelser. Ved en indsats har disse dog potentiale til at opnå samme eller lignende kvaliteter som de eksisterende økologiske forbindelser.

Udpegningsgrundlag

Udpegningerne har fuldt de nationale kriterier i rækkefølgen 1 til 3.

prioritet: Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder Natura 2000-områder og værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne.

prioritet: Eksisterende og potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder, der kan udvides eller skabe sammenhæng mellem eksisterende, værdifulde naturområder inkl. Natura 2000-områder.

prioritet: Naturområder, som bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning, klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation.

Datagrundlaget er kvalificeret, så udpegningerne af naturområder og økologiske forbindelser er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens Digitale Naturkort.

Til udpegningerne er der benyttet en kvantitativ proces, hvor en række GIS-lag med natur, jordbundsforhold samt geomorfologi har bidraget til synliggørelsen af de områder der kunne indgå i temaerne. Endvidere er der inddraget lokalkendskab, så mindre kendte naturområder også er kommet i betragtning.

De Digitale Naturkort indeholder nyeste viden om en række truede arter, og viser samtidig hvilke områder, der er med så god struktur, at de kan være levesteder for disse arter. Til udpegningerne er særligt ’Bioscore’ og ’HNV-skov’ brugt til at identificere områder inden for alle fire deludpegninger. ’Bioscore’ viser områder, der er vigtige at passe på, fordi de er levesteder eller potentielle levesteder for arter, der er i fare for at forsvinde fra Danmark. Det samme gælder for ’HNV-skov’, blot er der fokus på truede arter og hvor de kan leve i skov. Af samme grund indgår områder med høje bioscorer og høje HNV-skov-værdier i temaet Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.

Naturbeskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 er også at finde i alle fire temaer. Hvor det er muligt, indgår de i Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Den beskyttede natur kan dog være af en kvalitet eller ligge steder, hvor det giver mere mening at de udpeges til at bidrage til at binde naturområder sammen, gennem Økologiske forbindelser eller ved at udvide udbredelsen af Potentielle naturområder.

Både Potentielle naturområder og Potentielle økologiske forbindelser indeholder områder med natur, der vurderes at være af en kvalitet, der gør det svært for truede arter at leve der. I de to temaer indgår også geologiske udpegninger, der endnu er uden højt naturindhold, men grundet beliggenheden vurderes at kunne bidrage til at binde eksisterende naturområder sammen. Det forventes at de identificerede områder i fremtiden, og med de rette indsatser, kan bidrage til at styrke sammenhængen af natur og arter i kommunen.

For at opnå mest mulig funktionalitet, er eksisterende og potentielle økologiske forbindelser samt potentielle naturområder udpeget, så de naturtyper eller arter, der er knyttet til skov, vand eller lysåbne, tørre lokaliteter, hver har deres forbindelseslinjer.

Gennemførte, planlagte og potentielle lavbunds- og vådområdeprojekter, samt nabokommuners Grønt Danmarkskort indgår i forarbejderne til kommunens Grønne Danmarkskort for at sikre sammenhænge og mulighed for at opnå synergieffekter. Anbefalingerne fra Naturråd 17 er tillige inddraget i arbejdet.

Det er kommunens vurdering, at samling af de forskellige naturudpegninger i Grønt Danmarkskort skaber overblik og derved et styrket beskyttelsesniveau i forhold til at bevare, skabe sammenhæng og udvikle nye levesteder for biodiversiteten.

Arealopgørelse

Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser videreføres uforandrede fra Kommuneplan 2021.

Udpegningen Potentielle naturområder er næsten fordoblet (+24,99 km²) for at kunne bidrage til at opnå målsætning i EU’s Biodiversitetsstrategi 2030 om retligt at beskytte 30 procent af EU’s landareal. Med den nye udpegning svarer udpegningerne for Naturområder med særlig naturbeskyttelsesinteresser og Potentielle naturområder til ca. 35 % af kommunens samlede areal.

De samlede arealer af henholdsvis Økologiske forbindelser og Potentielle økologiske forbindelser er reduceret en lidt (-0,78 km² og -1,15 km²) sammenlignet med Kommuneplan 2021. Det skyldes hovedsagelig, at arealerne er lagt ind under udpegningen Potentielle naturområder.

Omfang af naturprojekter inden for Grønt Danmarkskort, der er realiseret i

I Ringsted Kommune har der de seneste år væres fokus på at forbedre den eksisterende natur - mere end at skabe ny natur. Der har været særlig fokus på Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, som kommunen overtog i 2014, og de omkringliggende arealer. Der er skabt ca. 50 ha enge og moser omkring Gyrstinge Sø, da vandstanden blev sænket til et mere naturligt niveau. Det er altså tidligere sø, der er omdannet til enge og moser.

I regi af vandområdeplanen arbejder Ringsted Kommune med at restaurere både vandløb og søer for at forbedre levesteder for fisk, smådyr og planter. Dette sker blandt andet ved at fjerne spærringer, udlægge sten og gydegrus og fjerne næringsstoffer fra vandet.

Ringsted Kommune vil fortsætte arbejdet med naturpleje ved afgræsning med private dyreholdere, det er både på kommunens naturarealer og på private arealer, for at forbedre forholdene for de eksisterende og de kommende arter. Afgræsning anvendes ligeledes til bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo, hvor forholdene tillader det.

På flere af kommunens naturarealer er plejen overgået til en mere ekstensiv græsning til gavn for flora og fauna. Flere eksisterende folde er blevet udvidet, og der er flere af kommunens arealer, hvor der er opsat hegn og etableret græsning.   

Ringsted Kommune har gennemført et naturgenopretningsprojekt i en kommunal skov, hvor der blev veteraniseret flere træer og skabt skovlysninger samt etableret et større vandhul til gavn for skovens flora og fauna.  

Bekæmpelse af invasive eller uønskede arter for eksempel på Humlebjerg, ved Gyrstinge Sø, Bjørneklo på naturarealer, samt bekæmpelse af mink er nogle af de andre tiltag kommunen har igangsat for at beskytte naturen.

Ringsted Kommune har arbejdet med bekæmpelse af mink, der er opsat fælder, hvor der er størst sandsynlighed for at vildtlevende mink holder til, de er udvalgt i nærhed til tidligere kommercielle minkfarme og hvor der tidligere er set mink i naturen ved søer og vandløb.

Ringsted Kommune bekæmper Kæmpe Bjørneklo med baggrund i indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo.

Skov- og landbrugsdriften i den beskyttede natur skal gennem aftaler med lodsejerne søges udført på en sådan måde, at et alsidigt plante- og dyreliv tilgodeses. Det kan for eksempel være aftaler om græsning og anden naturpleje.

Naturindholdet i den beskyttede natur skal forbedres gennem naturpleje og naturgenopretning. Naturkvalitetsplanen indeholder retningslinjer for prioritering af arbejdet med naturpleje og naturgenopretning.

Kommuneplan 2025 vurderes ikke at påvirke de Natura 2000-områder og internationalt beskyttede arter, herunder beskadigelse eller ødelæggelse af bilag IV-arters yngle- og rasteområder samt voksesteder.