Udpegning af arealet til skovrejsning er udvidet i forbindelse med udarbejdelse af den strategisk arealanalyse. Hvor det er muligt, er skovrejsning prioriteret i nærhed til byer og drikkevandsressourcen, så der foruden CO2-reduktion opnås synergier til beskyttelse af drikkevandandet og en øget rekreativ værdi for borgerene.
Retningslinjerne angiver placeringshensyn i forbindelse med skovrejsning.
MÅL
- I Ringsted Kommune skal 20 % af kommunens areal være dækket af skov i 2030 og 25 % skal være dækket i 2045.
- I Ringsted Kommune skal rejsning af mere skov være med til at beskytte kommunens grundvand, øge biodiversiteten og optage mere CO2.
- Skovrejsning skal desuden bidrage med rekreative udfoldelsesmuligheder - blandt andet i form af bynære skove.
Kort 5.2.2 - Udpegning for skovrejsning
Kort 5.2.2 viser Primær skovrejsning markeret med mørkegrøn farve og Sekundær skovrejsning markeret med rød farve. Eksisterende skovareal er markeret med lysegrøn farve.
RETNINGSLINJER
5.2.2.a
Den primære skovrejsning skal ske inden for de udpegede skovrejsningsområder (primær skovrejsning). Dog ikke, hvor der findes eksisterende vejanlæg og inden for vejbyggelinjepålagte arealer.
5.6.2
Inden for områderne sekundær skovrejsning, må der som udgangspunkt ikke plantes skov.5.6.3 Skovrejsning uden for skovrejsningsområder (skovrejsning ønsket) kan finde sted efter en konkret vurdering. Her vil der ske en afvejning af lokale landskabelige, naturmæssige og kulturarvsmæssige interesser samt skovplantningens positive effekt på fx grundvandsbeskyttelse, optagelse af CO2 samt rekreative udfoldelsesmuligheder.
5.2.2.b
Skovrejsning indenfor udpegningen sekundær skovrejsning kan finde sted efter en konkret vurdering. Her vil der ske en afvejning af lokale landskabelige, naturmæssige og kulturarvs interesser, samt skovplantningens positive effekt på for eksempel grundvandsbeskyttelse, optagelse af CO2 samt rekreative udfoldelsesmuligheder.
5.2.2.c
For at fremme biodiversiteten vil kommunen sammen med lokale aktører og grundejere arbejde for, at eksisterende og fremtidige skove har en høj grad af artsvariation.
I forbindelse med kommuneplan 2026-38 og den strategiske arealanalyse fra 2024 er der lagt vægt på et hensyn om at skabe større sammenhængende naturområder, på baggrund af rapporten ”Mere, bedre og større natur”.
En forøgelse af størrelsen på naturområder er centralt i forhold til at understøtte det biodiversitetsmæssige potentiale, afbøde konsekvenserne af klimaforandringer (f.eks. ekstremregn), og forbedre vandmiljøet ved reducering af udledning af kvælstof. Udpegning af flere og større sammenhængende arealer for skovrejsning kan indgå i større sammenhængende naturområder.
I den strategiske analyse er der opstillet en række kriterier for vurdering af et areals egnethed som skovrejsningsområde. Nogle af de forhold, der har et positivt samspil med udpegningen af skovrejsningsområder er sammenfald med:
- potentielle naturområder og økologiske forbindelser
- randarealer for beskyttede søer og vandløb
- områder med særlige grundvandsinteresser, følsomme indvindingsoplande og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Derudover er muligheden for opkobling på rekreative tiltag tillagt højt prioritet i udpegningen – herunder nærhed til vandreruter, byer, samt Naturpark Ringsted og Nationalparken Skjoldungernes Land.
Der er med kommuneplan 2026-38 sket en forøgelse af det udpegede areal til skovrejsning, som følge af Ringsted Kommunes mål om at 20 % og 25 % af kommunens areal skal være dækket af skov i henholdsvis 2030 og 2045.
|
Udpegning |
Areal i kommuneplan 2021 |
Areal i kommuneplan 2025 |
Arealudvikling fra KP21 til KP25 |
|
Primær skovrejsning |
35,64 km2 |
59,14 km2 |
+ 23,05 km2 |
Skovrejsningsområder
I kommuneplanen er der udpeget arealer til skovrejsning (positivområder), hvor det ud fra en samlet vurdering vil være hensigtsmæssigt med mere skov. Det sker ud fra et ønske om at øge biodiversiteten, beskytte grundvandet, bidrage til reduktion af CO2-udledningen, samt at skabe mere bynær skov med rekreative udfoldelsesmuligheder.
Kommunen kan ikke pålægge en privat grundejer at rejse skov, da skovrejsning bygger på et princip om frivillighed. Eksisterende arealanvendelse for eksempel til landbrugsformål kan fortsætte som hidtil, selvom om arealet er udpeget som positivområde for skov.
Områder inden for primær skovrejsning, er delvist sammenfaldende med udpegning for Større sammenhængende landskaber. Udsigtskiler og særlig visuelle oplevelsesmuligheder, som de er registreret i Landskabsanalyse Ringsted Kommune (2013), er friholdt af hensyn til landskabsudpegningen.
Sekundær skovrejsning
Trods skovenes mange positive sider, er der også områder, hvor skovrejsning er mindre egnet. Det er blandt andet områder med landskabelige og geologiske interesser, samt områder med naturmæssige interesser, der ikke er forenelige med skovrejsning. Hertil kommer hensyn til kulturarv, potentiel råstofudgravning, byudvikling og infrastruktur, som begrænser muligheden for at rejse skov.
Skovrejsning bidrager med en række synergier
Skovrejsning kan bidrage til skabe synergieffekter og varetage flere interesser samtidigt, hvilket medvirker til at begrænse omkostningerne ved at nå de opstillede målsætninger på klima-, vandmiljø- og biodiversitetsområdet. Eksempelvis kan skovrejsning både medvirke til en reduktion i udvaskning af kvælstof og understøtte biodiversitetspotentialer – under forudsætning af, at skoven placeres det rigtige sted i landskabet. Derudover kan skovrejsning bidrage med rekreative udfoldelsesmuligheder og optag af CO2 gennem træernes naturlige fotosyntese ved lagring i stammer, grene og rødder, hvilket er et vigtigt tiltag i kampen mod klimaforandringer.
Administration
Skovrejsning er uanset denne udpegning underlagt anden lovgivning, herunder beskyttelseshensyn i naturbeskyttelsesloven og museumsloven.