Retningslinjerne angiver hensyn og krav for håndtering af hverdagsregn og oversvømmelsesrisici, som skal medtages i forbindelse med al planlægning og etablering af både kommunale og private projekter.
Samtidig angiver retningslinjerne hensyn, der kan bidrage til minimering af varme- og tørkepåvirkning i kommunen.
Ud over retningslinjer i kommuneplanen har Ringsted Kommune udarbejdet en Klimaplan med mål for, hvordan man vil arbejde med, at gøre kommunen klimarobust i 2045. Du kan læse mere om, hvordan kommunen ønsker at skabe klimarobusthed her, samt læse om kommunens håndtering af spildevand her i Spildevandsplanen.
MÅL
- I Ringsted Kommune skal skader ved oversvømmelse minimeres – blandt andet ved at sikre værdier via god planlægning.
- Regnvandsløsninger skal bidrage til livet i kommunen – for eksempel som naturlige elementer til gavn for dyre- og plantelivet eller som rekreative elementer til gavn for mennesker.
- Ringsted Kommune vil i sin planlægning understøtte mindskning af varmeø-effekt, samt tørkeproblematikker både i by og på land.
Kort 7.5 - Oversvømmelsestruede arealer - Blå nuancer er oversvømmelsesrisiko fra terrænnært grundvand. Røde nuancer er oversvømmelsesrisiko fra regnvandskloakker. Gule nuancer er oversvømmelsesrisiko fra søer og vandløb. De enkelte farver for oversvømmelses-lag kan slås til og fra i signaturforklaringen.
RETNINGSLINJER
Klimatilpasning
7.5.a
Oversvømmelsestruede områder fremgår af kort 7.5.
7.5.b
Oversvømmelsestruede områder skal friholdes for nybyggeri og andre anlæg, der er følsomme over for oversvømmelse. Dette kan kun fraviges, hvis det kan dokumenteres, at oversvømmelsesrisikoen kan håndteres både inden for det pågældende areal og på naboarealer.
7.5.c
Ved planlægning af og tilladelser til blandt andet erhverv, byudvikling, tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mm. inden for oversvømmelsestruede områder, skal der stilles krav om etablering af de afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse, der vurderes at være behov for, og som er mest hensigtsmæssige i det konkrete område.
7.5.d
Ved fortætning i byområder skal det dokumenteres, at fortætningen ikke medfører øget risiko for oversvømmelser – både inden for det pågældende område og inden for tilstødende områder. Alternativt skal der etableres afværgeforanstaltninger, som sikrer, at risikoen ikke øges ved fortætning.
7.5.e
Afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse skal som udgangspunkt søges integreret som rekreative og/eller dobbeltfunktionelle løsninger, der tilpasses omgivelserne og i videst muligt omfang styrker plante-, dyre- og fritidslivet.
7.5.f
Afværgeforanstaltninger skal i videst muligt omfang etableres som åbne og ikke underjordiske anlæg. Det kan eksempelvis være bassiner, grøfter, kanaler, regnvandsbede, grønne tage, grønne vægge, naturbaserede løsninger eller en kombination af disse. I områder, hvor en rørløsning vurderes at være bedst, kan det tillades.
7.5.g
Klimatilpasningstiltag, der har virkning på tværs af kommunegrænser, skal ske i tæt dialog med berørte kommuner og andre relevante parter.
Regnvandshåndtering
7.5.h
I forbindelse med opførsel af nye boligområder, skal der etableres regnvandsløsninger, så regnvand kan tilbageholdes inden for området
7.5.i
Forud for etablering af regnvandsløsninger skal der foretages en vurdering i forhold til påvirkning af vandløb, Natura 2000, beskyttede naturarealer og gældende vandområdeplaner.
7.5.jI de rammeområder, der er udlagt til tekniske, offentlige eller rekreative formål, kan der etableres bassiner til opsamling af regnvand, herunder også som del af en klimatilpasningsløsning.
7.5.kVed udarbejdelse af nye lokalplaner, skal der være foretaget screening og miljøvurdering i forhold til mulighederne for regnvandshåndtering inden lokalplanen kan sendes i hørring og godkendes.
Varme og tørke
7.5.l
Byområder skal planlægges med fokus på at minimere varmepåvirkning fra sorte tage, asfalt belægninger eller lignende, gerne via grønne løsninger, som samtidig understøtter andre formål såsom biodiversitet, CO2 reduktion og vandhåndtering.
Klimatilpasning inden for Grønt Danmarkskort/Natur
7.5.m
Områder til håndtering af oversvømmelsesrisiko, forsøges etableret så hensynet til øget biodiversitet tilgodeses, det vil sige med et så stort naturhensyn som muligt.
7.5.n
Naturtyper som er beskyttet af naturbeskyttelsesloven og som enten er sårbare over for oversvømmelser eller er afhængige af tilførsel af overfladevand, skal så vidt muligt sikres mod ændringer i vandtilførsel eller oversvømmelse.
Klimatilpasning inden for lavbundsarealer og potentielle vådområder
7.5.o
På lavbundsarealer må der ikke foretages tilstandsændringer, der kan hindre et fremtidigt vådområdeprojekt eller klimatilpasningsprojekt.
Klimatilpasning i forbindelse med projekter i vandløb og søer
7.5.p
Ved projekter i søer og vandløb skal det tilstræbes at opnå synergieffekt i forhold til øget biodiversitet samt klimatilpasningsprojekter. Dette kan for eksempel ske ved at tilbageholde store vandmængder i vandløbsoplandet i vinterhalvåret og udlede vandet gradvist i løbet af sommerhalvåret. Derved forhindres sommerudtørring af søer og vandløb.
Klimatilpasning på landbrugsarealer
7.5.q
Ved skybrud må regnvand midlertidigt ledes til lavtliggende ubebyggede områder – herunder landbrugsarealer, og efterfølgende opbevares her indtil det naturligt nedsives.
Klimatilpasning på kommunale veje
7.5.r
Ved nye vejanlæg eller større vejrenoveringsprojekter, skal vejen indrettes så regnvandet fra vejen - op til det for området fastsatte serviceniveau - ikke ledes ind i bebyggelser, teknisk installationer eller lignende grundet risiko for at forårsage vandskader.
7.5.s
Vejanlæg må bruges som en del af en skybrudsløsning for områder med oversvømmelsesrisiko.
7.5.t
Ved nye vejanlæg eller større vej renoverings projekter må projektet ikke forværre oversvømmelsesrisikoen for andre tilstødende områder.
7.5.u
Skybrudsløsningen i et vejanlæg kan både være en overfladeløsning med f.eks. regnvandsbede eller en underjordisk løsning med for eksempel faskiner til forsinkelse af regnvandet. Skybrudsløsningen kan være en kombination af både overflade- og underjordiske løsninger.
Klimatilpasning på kommunale veje behandles også i tema 3.2. Veje.
Klimatilpasning i områder med forurenet jord
7.5.v
Forurenet jord må ikke placeres i områder, med oversvømmelsesrisiko, uden en konkret vurdering af miljørisikoen herved.
7.5.x
Ved klimatilpasningsprojekter må der ikke ledes ekstra regnvand til forurenede arealer, hvor der er risiko for nedsivning af miljøfremmede stoffer til grundvandet medmindre der foretages afværgeforanstaltninger mod nedsivning.
Klimatilpasning og regnvandshåndtering ved byudvikling
7.5.y
Ved udarbejdelse af nye lokalplaner skal der sideløbende udarbejdes vandhåndteringsplaner, som vurderer og fastsætter behov for indarbejdelse af afværgebestemmelser mod oversvømmelse i den pågældende lokalplan. Oversvømmelse vurderes ud fra en 100 års regnhændelse om 100 år.
Klimatilpasning i forhold til biodiversitet
7.5.z
I lokalplanlægning, hvor der stilles krav til regnvandshåndtering, bør det ske i samspil med øget biodiversitet.
Ringsted Kommune ligger på toppen af Sjælland, og modtager meget lidt vand fra nabokommuner. Til gengæld afgiver vi en del vand til nabokommunerne, især via Ringsted Å til Næstved Kommune. I Ringsted Kommune er de fleste bebyggede områder holdt i en passende afstand til kommunens større vandmiljøer, så som Ringsted Ådal. Dog findes der eksisterende bebyggede områder med risiko for oversvømmelse, som i fremtiden skal sikres.
Den samlede nedbørsmængde, samt hyppigheden af ekstreme nedbørshændelser, er stigende i Danmark. Dette giver problemer med oversvømmelse af udsatte områder. I Ringsted Kommune forværres dette problem, idet nedsivning af regnvand kan være vanskelig på grund af ofte meget lerholdig jord. Derfor er det nødvendigt, at etablere regnvandsløsninger, som kan opsamle og forsinke regnvandet, inden det ledes videre til enten de offentlige regnvandsledninger eller til de lokale recipienter. Det tykke lerlag medvirker også til at de øvre jordlag mange steder hurtigt bliver vandmættet og det terrænnære grundvandsspejl står højt.
Ringsted Kommunes klimatilpasningsløsninger skal derfor tage højde for alle disse parametre, når der planlægges for for eksempel nye bolig- og erhvervsområder. Dette er afgørende for, at vi fremover undgår, at skabe nye områder med risiko for oversvømmelse.
Arbejdet med at gøre Ringsted Kommune robust overfor fremtidige klimaændringer, griber ind i mange fagområder, derfor er der, for at skabe bevidsthed om problematikken, indarbejdet retningslinjer vedrørende klimatilpasning under flere af kommuneplanens afsnit.
Manglende klimatilpasning kan have store økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser, så for at komme godt i mål er det nødvendigt, at både borgere, erhvervsdrivende og kommune bidrager til klimatilpasningen, udviser ansvar, og handler i tide.
Kortlægning
Ringsted Kommune har udarbejdet tre oversvømmelseskort. Ét som viser områder, der kan blive oversvømmet af regn i byer, der er regnvandskloakeret, ét som viser oversvømmelser ved kommunens større vandløb og søer, og ét som viser, hvor der er risiko for terrænnært grundvand i kommunen.
Oversvømmelseskortlægningen er et øjebliksbillede, der kan derfor være foretaget ændringer i terræn efter kortlægningen, som har indflydelse på strømningsveje og oversvømmelsesrisiko. Der bør derfor, ved et hvert konkret projekt, foretages ny oversvømmelseskortlægning for området med baggrund i det for tidspunktets eksisterende terræn og kloakforhold.
Varmeø-effekt
Yderligere er der foretaget en kortlægning af hvor varmepåvirkningen i Ringsted Kommune er størst. Kortet viser at kommunen er varmest i bymæssig bebyggelse uden større grønne områder, og køligst i landområder, hvor der findes større vegetationer som skove, læbælter, og remiser eller, hvor der er større ferskvandsmiljøer som søer, vandløb, og moser.
Afværge mod oversvømmelse
Da klimatilpasning griber ind i mange fagområder, skal der i høj grad ved lokalplanlægning, nybyggeri og andre anlæg overvejes, hvordan man kan bidrage til håndtering af oversvømmelse både inden for projektet/planens område, men også på tilstødende arealer. Ved nybyggeri menes alle nye bygninger, kommunale såvel som private, til bolig eller erhvervsmæssige formål i både land- og byzone. Ved andre anlæg menes alle former for overfladebelægninger, veje samt tekniske anlæg.
I lokalplanlægningen fastlægges afløbskoefficienten, herunder lokale klimatiltag for det pågældende område. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del af regnvandet, der kan ledes til forsyningens regnvandsledninger. Der henvises desuden til Ringsted Kommunens Spildevandsplan 2024.
Regnvandsbassiner
Før en lokalplan godkendes, skal det i miljøvurderingen vurderes i forhold til placering af regnvandsbassin og udledningen fra bassinet. Det er vigtigt, at sikre, at der kan gives udledningstilladelse fra det planlagte bassin.
Det er desuden vigtigt, at bassinet bliver en del af lokalplanområdet, så problemer med regnvandshåndteringen ikke flyttes ud af området, for at sikre ekstra plads til boliger.
Det betyder, hvis der ikke er udpeget arealer til fælles regnvandsbassiner eller regnvandsløsninger for den pågældende bydel eller det pågældende område, at der forud for lokalplanlægningen skal udarbejdes en samlet plan for placering af disse. Regnvandsbassiner og andre regnvandsløsninger vil ofte kunne placeres mest hensigtsmæssigt i eller nær ved de lavest liggende område med en vis nærhed til den recipient (typisk vandløb eller sø), der er udløb til. Et eventuelt for-bassin er at betragte som et anlæg, som dermed skal placeres uden for lavbundsarealer, og det bør konkret overvejes, om et bassin i et lavbundsareal vil virke hindrende på mulighederne for etablering af et vådområde eller lignende.
Regnvandsbassiner kan med fordel etableres som ét større bassin for hele området, eller bestå af flere mindre bassiner. Dele af en regnvandsløsning kan også være regnvandsbede eller lignende med overløb til bassiner eller vandløb.
Regnvandsløsninger skal så vidt muligt udformes, så de falder naturligt ind i terrænet og tilfører området naturmæssige eller rekreative kvaliteter. Som hovedregel kan regnvandsbassiner ikke placeres i områder, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3. Efter etableringen vil bassinerne være beskyttet af blandt andet naturbeskyttelsesloven.
Det er vigtigt i forbindelse med planlægning af regnvandsbassiner, blandt andet at tage højde for både eksisterende og potentiel natur, gældende vandområdeplaner, Natura 2000-områder og Habitatdirektivets bilag IV-arter. Vælges en placering uden for lokalplansområde, er det vigtigt at tage højde for, hvorvidt det vil være muligt i pågældende område at give landzonetilladelse til bassinet.
Klimatilpasning inden for forskellige typer områder
I naturområder, lavbundsarealer, søer og vandløb er der behov for at man vurderer på naturhensyn, hvis disse områder skal indgå som et led i en klimatilpasningsløsning. Der kan være specielle naturtyper eller andre krav, som gør, at man ikke kan lede overfladevand fra byer til arealerne. Som minimum vil der være et krav til rensning, men der kan også være områder, hvor tilledning af overfladevand ikke kan tillades. Samtidig skal der i naturområder og lavbundsarealer planlægges klimatilpasning med øje for at fremme biodiversiteten og tilpasse løsningen til de eksisterende omgivelserne, så det fremstår naturligt.
I parker, idrætsanlæg og andre grønne arealer i byområder skal der også tages hensyn til fremme af biodiversitet og tilpasning af klimatilpasningsløsning til omgivelserne. Desuden kan fritidsliv og dobbeltfunktionalitet i høj grad også være en del af den planlagte klimatilpasningsindsats i disse områder. Dette kan eksempelvis være sænkede boldbaner, skaterbaner, hævede kanter der samtidig kan fungere som sideplads eller cykelstativ og meget andet.
Vejanlæg kan i høj grad bidrage til oversvømmelsesproblematikker, men heldigvis kan de også indrettes som en del af en løsning. Klimatilpasning skal derfor tænkes ind i kommunens vejprojekter.
Ved etablering af nye veje eller udbedring af eksisterende vejforhold bør vejanlægget udføres, så det leder vandet væk fra risikoområder til områder, der er egnede til at klare store vandmængder. Vejene kan på den måde bruges til transport af regnvand.
I forbindelse med vejudlæg kan der etableres grøfter, regnbede, faskiner eller lignende til forsinkelse af regnvandet. Ved vejvand skal der være opmærksomhed på, at dette bør renses, inden det nedsives eller udledes til kommunens recipienter. Ved skybrud kan der opstå situationer, hvor rensning ikke er mulig på grund af vandets hastighed. Ved skybrud accepteres det, at vejene bliver periodevist oversvømmet.
Håndtering af oversvømmelsesproblematikker skal tænkes ind ved nybyggeri af bolig- og erhvervsområder i byen. Det er vigtigt ved nybyggeri, at der er taget højde for, hvordan vandet i det pågældende område vil samle sig både ved hverdagsregn og ekstremregn, og hvordan man på forsvarlig vis kan håndtere dette regnvand. Dette hensyn skal tages både for at sikre det fremtidige byggeri mod vandproblemer, men også for at sikre, at det nye byggeri ikke leder vandet til et andet område, hvor vigtige værdier kan blive oversvømmet. Samtidig skal dybden på det terrænnære grundvand undersøges, og muligheden for placering af bygninger, tekniske anlæg m.m. indenfor lokalområdet vurderes ud fra højden på det terrænnære grundvand.
Afværgelse af oversvømmelsesrisiko i forbindelse med planlægning af byudvikling kan gøres på mange måder. Nedenstående er forslag til afværgeforanstaltninger, der skal overvejes ved ny planlægning:
- etablering af grønne tage og vægge,
- brug af permeable belægninger, som er gennemtrængelige overflader, ved befæstede arealer,
- etablering af regnvandsbassiner, søer, damme, render og grøfter,
- sænkning af parkeringspladser, veje eller andre befæstede arealer til forsinkelse af regnvand,
- omdannelse af grønne arealer til midlertidig forsinkelse af regnvand,
- etablering eller fastholdelse af terrænforhold af hensyn til håndtering af overfladevand,
- etablering af regnbede,
- hævet gulvkote,
- forbud mod kælder,
- friholdelse af arealer for byggeri,
Byområder skal desuden planlægges med fokus på at minimere varmepåvirkning fra sorte tage, asfalt belægninger eller lignende. Dette kan gøres via grønne løsninger, som grønne tage, grønne vægge og øget beplantning, der samtidig understøtter andre formål såsom biodiversitet, CO2 reduktion og vandhåndtering. Varmø-effekten kan også mindskes ved valg af materialer på tage, facader og belægninger der ikke suger og afgiver varme i samme grad som sorte materialer.
I forbindelse med placering af forurenet jord, flytning af forurenet jord, og ved bygge- og anlægsarbejde på forurenede grunde kan nedsivning af regnvand udgøre et problem for grundvandet. Denne problematik forøges ved ekstremregn. Derfor skal det så vidt muligt undgås at placere forurenet jord i oversvømmelsestruede områder. Ligesom der skal tages højde for tilstedeværelsen af forurenet jord i områder som bruges til klimatilpasningsløsninger, og stilles krav til afværge herfor, for eksempel kan der stilles krav om etablering af membran.
I kommunens spildevandsplan og dertilhørende tillæg arbejdes der for, at ekstreme regnhændelser, som følge af klimaforandringer, kan håndteres. Dette gøres ved at identificere sammenhænge mellem kloakopland og oversvømmelsesproblematikker, ligesom kommunen ved hjælp af Spildevandsplanen også kan udforme nye servicemål med henblik på at kunne håndtere regnhændelser i oversvømmelsestruede områder. Ringsted Kommune arbejder tæt sammen med Ringsted Forsyning om klimatilpasningsprojekter, som samtidig bidrager til den almindelige renovering af kloaknettet i henhold til den gældende spildevandsplan.
Ringsted Kommune ligger højt og modtager derfor sjældent vand via vandløb fra andre kommuner, men leder til gengæld vand til andre kommuner. Dette kan give oversvømmelsesproblematikker længere nedstrøms i systemet hos nabokommunerne. Ringsted Kommune er derfor opmærksom på, at der kan være problemstillinger, der krydser kommunegrænsen, hvilket vil kræve et samarbejde med andre kommuner.
Ud over retningslinjer i kommuneplanen har Ringsted Kommune udarbejdet en Klimaplan med mål for, hvordan man vil arbejde med at gøre kommunen klimarobust i 2045. Du kan læse mere om, hvordan kommunen ønsker at skabe klimarobusthed i planen her.