INDSATSOMRÅDE 4: SIKRE SKOLEVEJE
Børn og unges tryghed og sikkerhed ved at cykle eller gå til og fra institution, skole og fritidsaktiviteter er afgørende for, at de bliver trafikvante i en tidlig alder. Gode cykeloplevelser i barndommen fører ofte til, at disse vaner videreføres i ungdoms- og voksenlivet.
Ringsted Kommune har allerede taget vigtige skridt for at fremme børn og unges sundhed. Fokus har været på at øge deres bevægelse og give dem mulighed for at være selvtransporterende.
Når børn og unge oplever friheden ved at færdes under gode vilkår, skabes det rette incitament for deres senere adfærd i trafikken og valg af transportmiddel, hvilket understøtter Ringsted Kommunes klimamål omkring aktiv transport.
Daglig motion forbedrer børns læring, idet motion har en positiv effekt på koncentrationsevnen. Aktiv transport som cykling eller gang er en effektiv måde for børn og unge at øge deres daglige fysiske aktivitet ud over de anbefalede 60 minutter daglige motion.
Derfor er det vigtigt, at flest mulige børn og unge i Ringsted Kommune er selvtransporterende, hvilket er gavnligt for trafikken, sundheden og indlæringsevnen.
STRATEGI OG INDSATSER
Ringsted Kommune lægger stor vægt på at få flere børn til at cykle til skole og daginstitutioner Gode forhold for skolecykling bidrager til at skabe sunde og aktive børn.
På længere sigt er det afgørende at sikre gode cykelforhold for at fremme bæredygtige transportvaner blandt den kommende generation. Ringsted Kommune vil fortsat arbejde både strategisk og praktisk for at forbedre cykelforholdene ved skolerne.
BAGGRUND
Færre børn cykler til skole end tidligere
På landsplan er der en stigende tendens til, at børn bliver kørt til institution, skole og fritidsaktiviteter. Desværre er denne tendens også gældende i Ringsted Kommune.
I 2022 benyttede kun 39 procent af alle skoleelever i Ringsted Kommune cyklen som transportmiddel til og fra skole.
30 procent af eleverne bliver hver dag kørt i bil til skole, selvom 76 procent af alle skoleelever i Ringsted Kommune har mindre end 4 km fra bopæl til skole. Hele 46 procent bor indenfor en afstand af 2 km fra skolen.
For elever i 0. - 3. klasse bliver 49 procent af børnene kørt i bil.
Utryghed på skolevejene påvirker transportmiddelvalg
Både forældre og elever angiver, at for mange biler, for høj hastighed og biler, der kører for tæt på, er de tre mest udslagsgivende faktorer for fravalg af cyklen som transportmiddel.
De mange biler på skolevejene skaber et utrygt miljø, hvor børn og forældre kan føle sig usikre ved at lade børnene cykle selv.
Bevægelse er sundt
Det er veldokumenteret, at bevægelse er sundt og at børn, der cykler eller går til skole, opnår sundhedsfordele gennem fysisk bevægelse. Flere undersøgelser peger på, at børn der cykler eller går til skole, er mere indlæringsparate og får flere sociale kontakter med jævnaldrende. Dertil kommer fordelene ved børns oplevelse af større selvstændighed og den praktiske træning, børnene får af at færdes i trafikken.
DE 3 HYPPIGSTE ÅRSAGER TIL UTRYGGE SKOLEVEJE
1. Bilerne kører for tæt på
2. Bilerne kører for stærkt
3. Der kører for mange biler
Kilde: Landsdækkende skolevejsundersøgelse, Sund Skolevej 2022.
ELEVERNES TOP-3 MOTIVATIONER TIL AT CYKLE MERE:
1. Færre biler på skolevejene
2. Gode cykelstier
3. Mere tid om morgenen
Kilde: Landsdækkende skolevejsundersøgelse, Sund Skolevej 2022.
Hjertezoner - et eksempel på et midlertidigt tiltag
En hjertezone omkring en skole er et afgrænset område, typisk inden for en radius af 300-500 meter fra skolens indgange, hvor der i tidsrummet fra 07.30 til 8.15 begrænses for biltrafik for at skabe et sikkert og trygt miljø for børn, der går eller cykler til skole. I hjertezoner er typisk kun beboerkørsel tilladt.
Hjertezoner gør det mere attraktivt og sikkert for børn at vælge aktiv transport som gang og cykling, hvilket samtidig reducerer biltrafikken omkring skolerne og forbedrer den generelle trafiksikkerhed. Vejdirektoratet har tidligere givet støtte til etablering af hjertezoner flere steder i landet.
Der er gode erfaringer med etablering af hjertezoner i flere af landets kommuner, og tiltaget har flere steder resulteret i flere børn, der går eller cykler til og fra skole.
Eksempler på øvrige indsatser:
- Kortlægning af skoleveje (forbedringer/udbygninger)
- Udarbejdelse af trafikpolitiker på skolerne
- Styrket samarbejde med skolerne omkring færdselsundervisning
- Kampagner rettet både indskoling, mellemtrin og udskoling