Sektorplaner

Sektorplaner
 

STATUS PÅ CYKELTRAFIKKEN 

I perioden 2014-2023 har cykeltrafikken i Ringsted Kommune oplevet et markant fald på lidt over 70 %. Faldet er betydeligt større end den generelle tendens på landsplan, hvor cykeltrafikken generelt falder, især uden for de største byer i Danmark.

 

 

 

UDVIKLINGEN I CYKELTRAFIKKEN I RINGSTED KOMMUNE

Figuren til højre viser udviklingen i cykeltrafikken i Ringsted Kommune sammenlignet med udviklingen på landsplan. Data er hentet fra Transportvaneundersøgelsen 2024, en årlig interviewundersøgelse, der kortlægger danskernes transportvaner.

Det bemærkelsesværdige fald i cykeltrafikken, især i perioden 2015 og frem 2019, er ikke umiddelbart forklarligt. Dog bekræfter Vejdirektoratets faste tællestationer for cykler på Statsvejnettet det samme kraftige fald i samme periode.


Kilde: Transportvaneundersøgelsen 2024

Note: Grundet forholdsvis små stikprøver i den landsdækkende interviewundersøgelse er usikkerheden for enkelte år ret stor. Derfor er ovenstående opgørelse for udviklingen i cykeltrafikken i Ringsted Kommune opgjort for 3-årige perioder (Eks. 2012-14 = 2014).

 

NØGLETAL OM CYKELTRAFIKKEN I RINGSTED KOMMUNE 

Kilde: Transportvaneundersøgelsen 2024

ANDEL TURE FORDELT PÅ TRANSPORTMIDDEL

I 2014 udgjorde cykelturenes andel af de samlede ture i Ringsted Kommune knap 18 % af turene mens denne andel er faldet til blot 5 % i 2023. Dette indikerer et betydeligt potentiale for at få flere til at cykle.

ANDEL TURE PÅ CYKEL FORDELT PÅ FORMÅL

De fleste af cykelturene sker mellem henholdsvis hjem og arbejde samt til indkøb og øvrige ærinder.

Cykelture i arbejdstiden udgør kun en forsvindende lille del af de samlede cykelture.

Andelen af cykelture i fritiden udgør isoleret set det største turformål for cyklister i Ringsted Kommune. 

Kilde: Transportvaneundersøgelsen 2024

Kilde: Transportvaneundersøgelsen 2024

ANDEL CYKELTURE FORDEL PÅ TURLÆNGDE

Langt de fleste cykelture i kommunen er under 5 km.

 

TILFREDSHED MED CYKELFORHOLDENE I RINGSTED KOMMUNE

Der er en betydelig variation i den overordnede tilfredshed med forskellige cykelforhold i Ringsted Kommune. Den største utilfredshed ses primært hvad angår trafiksikkerheden og trygheden på veje og stier. Der er også en bemærkelsesværdig mangel på tilfredshed med sammenhængen i stinettet samt vedligeholdelsen af cykelstierne. På den positive side er der en relativt høj grad af tilfredshed med både fremkommeligheden og udformningen af cykelstierne.

Kilde: Brugerundersøgelse foretaget af Enalyzer i Ringsted Kommune, 2022.