Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har defineret forskellige virkemidler - såsom kvælstofvådområder, skovrejsning mm. - som lodsejere og kommunen kan tage i brug, for at indfri målene under den Grønne Trepart. Det kan være udfordrende at finde rundt i og det er altid en god idé at række ud til en rådgiver eller kommunen, for at få hjælp til sine specifikke arealer.
Du kan på forhånd skabe dig et overblik over hvilke virkemidler der findes og de tilhørende tilskudsordninger her på siden.
Virkemidler i Den Grønne Trepart
De forskellige virkemidler har hver deres funktion og vil have forskellige effekt, efter hvor det bruges. Læs om de forskellige virkemidler her.
Hovedformålet med kvælstofvådområder er at begrænse udledningen af kvælstof
til vandmiljøet. Kvælstofvådområder placeres langs vandløbene, og etableres ved, at afbryde drænene, og lader drænvandet løbe ud på de omkringliggende marker.
Når drænvandet oversvømmer markerne, bliver kvælstoffet omsat til luftbåren kvælstof som fordamper, og forureningen til vandmiljøet begrænses.
Hovedformålet med skovrejsning er at optage CO2. Eftersom skovrejsning
udføres på landbrugsarealer, sker der en reduktion af udvaskning af pesticider og
næringsstoffer til vandmiljøet.
Der er to tilskudsordninger for lavbund. ”Lavbundsprojekter” er
landbrugsstyrelsens ordningen og er hovedsageligt finansieret af EU-midler.
”Klima-lavbundsprojekter” er Miljøstyrelsens ordningen og er udelukkende
statsligt finansieret. Hovedformålet med lavbundsprojekter er at begrænse
udledningen af CO2.
Lavbundsprojekter etableres ved at afbryde dræn, tilkaste grøfter og genslynge vandløb, så man ”trækker” vandet til terræn
på arealer med højt indhold at tørv i jorden. Når jorden bliver våd, begrænses
ilttilførslen, og nedbrydningen af organisk materiale bremses, hvilket reducerer
omsætningen af tørv og derved også frigivelsen af CO2. Lavbundsprojekter kan
som udgangspunkt etableres på jorder der indeholder 6 % tørv eller derover.
Ved ekstensivering omlægges landbrugsarealer til natur ved at ophøre
landbrugsdriften. Udover at skabe bedre betingelser for biodiversiteten vil
ekstensivering af landbrugsarealer mindske udvaskning af næringsstoffer til
vandmiljøet og frigivelse af CO2 til atmosfæren.
Minivådområderne er anlæg, der er udformet i flere mindre bassiner, hvor
næringsstofferne tilbageholdes. Det er primært landmændene/lodsejerne der i
samarbejde med udtagningskonsulenterne udpeger minivådområder på deres
dyrkningsarealer, og selv står for ansøgning og etablering.
Restaurering af ådale medfører en varig reduktion af kvælstof og fosfortab fra det
omgivende landbrugsopland, ved at genoprette de brede oversvømmelsesflader
omkring vandløbene. Virkemidlet er finansieret gennem vandområdeplanerne,
der er en EU-finansieret ordning, det skal medvirke til at sikre god økologisk
tilstand i medlemslandenes vandmiljø.
Øvrig permanent udtagning er områder der udtages permanent enten til natur
eller anden anvendelse. Projekterne her skal financierers på anden vis end de
ovennævnte virkemidler, men af landdistriktsmidler. Projekterne kan fx være
landbrugets støtteordninger, EU-LIFE tilskudsordningen.
Naturgenopretningsprojekter der er finansieret af virksomheder eller fonde hører
også under denne kategori.
Slutteligt kan fosforvådområder også høre under denne kategori.
Fosforvådområder er vådområdeprojekter, hvis formål er at mindske udledningen
af fosfor til større søer. Ordningen hører under vandområdeplanerne og er derfor
hovedsageligt finansieret af EU-midler. Ved fosforvådområder er der mulighed for
jordfordeling eller engangskompensation i form af værditabsmodellen - ligesom
med kvælstofvådområder og lavbundsprojekter.
Tilskudsordninger til virkemidler
For at gøre det muligt at gennemføre omlægningsprojekterne, er der forskellige tilskudsordninger til rådighed – både for kommunen og for private lodsejere.
Hvilken ordning der gælder, afhænger af det virkemiddel, der bruges i projektet – f.eks. om der er tale om etablering af skov, vådområde eller omlægning til mere ekstensiv drift.
Tilskuddene spiller en afgørende rolle i arbejdet med at realisere målene i den grønne trepart – og er en vigtig forudsætning for, at projekterne bliver til virkelighed.
Links til forskellige tilskudsordninger kan findes her:
Tabel med tilskudsordninger for 2025