Risikokort

Inden klimatilpasningsindsatsen kan planlægges yderligere og indsatsen kan prioriteres i en handleplan, er der behov for at skabe et overblik over sammenhængen mellem oversvømmelser og værdier. Det er nemlig ikke muligt at gennemføre en klimatilpasning for hele Ringsted Kommune på én gang.

Dette gøres i risikokortet, hvor sandsynligheden for oversvømmelser og oversvømmelseskortets data for vanddybder kombineres med ejendomsværdierne. Når man har ejendomsværdien i et område på 100 * 100 m, hvor der er konstateret sandsynlighed for oversvømmelse, jf. beskrivelsen af oversvømmelseskortet, beregnes

den gennemsnitlige årlige skadesomkostning med en skadesfunktion. Skadesfunktionen udtrykker, hvor stor en procentdel af ejendomsværdien der erfaringsmæssigt sker skader for ved oversvømmelse af forskellig vanddybde.

Af nedenstående kortudsnit ses, at de gennemsnitlige årlige skadesomkostninger i stationsområdet ved Ringsted Station vil være over 6 millioner kr.

Kort

Kort 5: Kortudsnittet viser de gennemsnitlige årlige skadesomkostninger i stationsområdet ved Ringsted Station ved en 100 års regnhændelse i år 2050, hvor farveskalaen går fra mørk grøn (mindre end 1. million kr. pr. år) mod rød (større end 6 millioner kr. pr. år)