Ringsted station ligger midt i mulighederne, som et værdifuldt knudepunkt på Sjælland. Næsten 2 millioner personer bruger stationen om året. Med højhastighedsbanen over Køge er der kommet mange flere afgange, og mange tog kører direkte til Odense, Esbjerg, Aarhus, Hamborg.
Det vil sige, at mange kan bo i Ringsted og pendle med toget til deres arbejde. På den måde kan en familie måske spare en bil. Samtidig har mange opdaget, at togtiden kan bruges til at arbejde og studere i - det sparer tid i hverdagen.
Mange unge bruger toget til FGU, Gymnasiet og XX på Campus i Ringsted, og andre unge tager bus og tog til andre byer.
Jo flere, der bruger bus og tog fremfor at tage bil, jo mere plads bliver der til dem, som har særligt brug for bil. Selvom elbiler i fremtiden vil betyde mindre CO2-udledning og mindre støj, så vil cykel, bus- og togtransport blive mere attraktiv og nødvendig.
Sådan gør vi:
Banedanmark, lokale virksomheder og Ringsted Kommune vil samarbejde om at give stationen bedre forhold.
Det handler om at det skal være nemt og rart, at skifte fra cykel, bus eller bil til tog, og omvendt. Stationen kan også blive et rart sted at opholde sig når man skal skifte, og der kan komme mere byliv som butikker og cafeer i nærheden af stationen.
Der er gode erfaringer at hente fra andre stationsbyer, hvor stationen er lige så værdifuld som i Ringsted.
Nye boligområder i Ringsted kommune planlægges under hensyn til mulighederne for nem adgang til kollektiv trafik
Movia har sammen med kommuner og regioner sat et mål om at være fossilfri i 2030 og den grønne omstilling af Movia's busser er allerede i fuld gang.
For at understøtte denne udvikling vil Ringsted Kommune, i samarbejde med Movia, udarbejde en plan for ladestandere til busser og anden tung transport.
Omkring halvdelen af Ringsted Kommunes CO2udledninger på transportområdet stammer fra gennemkørende trafik, især fra motorvejen.
For at mindske CO2 fra den gennemkørende trafik, vil Ringsted Kommune, i samarbejde med vores nabokommuner, undersøge mulighederne for at nedsætte hastigheden på motorvejen.
Udover besparelser på klimaregnskabet, vil en nedsættelse af hastigheden på motorvejen også mindske støj og øge sikkerheden.
Så hurtigt kan du komme med toget fra Ringsted til ... |
København H |
30 minutter |
Slagelse |
15 minutter |
Roskilde |
15 minutter |
Næstved |
12 minutter |
Odense |
40 minutter |
Fredericia |
1½ time |
Padborg |
2 timer |
Kommunen går forrest Som virksomhed vil Ringsted Kommune også påvirke sine medarbejdere til at pendle aktivt og kollektivt |