Klimaregnskabet - det vi udleder
Ringsted Kommune har udarbejdet en samlet opgørelse over kommunens udledning af klimagasser. Opgørelsen er udarbejdet i 2022 og er baseret på data fra 2019, som var det seneste år, hvor der forelå et fyldestgørende datagrundlag. Opgørelsen vil løbende blive opdateret - som minimum hvert andet år - efterhånden som nyere data er tilgængelige.
I opgørelsen medregnes som udgangspunkt kun den udledning, der finder sted inden for kommunens grænser. Metoden er international og gælder for alle de kommuner, der deltagere i DK2020 arbejdet. Årsagen til dette er, at det på internationalt plan er blevet besluttet, at CO2-udledninger tilskrives det sted, hvor udledningerne finder sted. På den måde undgår man at tælle de samme udledninger med flere gange, når danske kommuner - og hele verdens byer - opgør deres CO2-udledninger. På enkelte områder medregnes dog også udledninger, der sker udenfor kommunegrænsen. Det gælder f.eks. udledningen fra elforbruget, som beregnes ud fra det samlede forbrug indenfor kommunegrænsen, selv om det evt. udledes fra kraftværker placeret uden for kommunen.
På figuren herunder er der angivet en fordeling af udledningen af klimagasser på hovedsektorer og på mere specifikke områder.
Som det fremgår står transportområdet for den største andel svarene til ca. 46% efterfulgt af energi og affald, der står for ca. 35%. Landbruget står for de resterende ca. 19%.
Reduktionsstien - det vi skal reducere
På baggrund af de opgjorte udledninger indenfor de forskellige sektorer, er der beregnet nogle reduktionspotentialer. Disse potentialer er blevet vurderet i forhold til teknologi og tidsperspektiv, og der opstillet et forslag til, hvordan reduktionen af klimagasser kan fordele sig på forskellige områder - en såkaldt reduktionssti.
På nedenstående figur er angivet den samlede udledning i 1990, som er reference for klimamålene (mørk søjle), den reduktion der er sket frem til 2019 (første grå søjle) og den reduktion frem til 2030, som forventedes at ske under alle omstændigheder - også selv om kommunen ikke arbejde aktivt med klimaindsatsen (anden grå søjle). De farvede søjler angiver de reduktioner, som forventes at kunne ske på områder, hvor kommunen aktivt bidrager til at nå målsætningerne. Den grønne søjle er reduktioner inden for landbrug, den gule indenfor transport og den blå indenfor energi og affald.
Selv om det lykkes at opnå alle anførte reduktioner, vil vi stadig ikke være helt i mål i forhold til en 70% reduktion i 2030. Den røde søjle angiver den manko, som udestår. For at komme helt i mål, vil det være nødvendigt at tage tiltag i brug, som vi i dag ikke har fuldt ud kendskab til eller kontrol med. Muligheden for at nedbringe mankoen vil blive taget op løbende i forbindelse med revurdering af klimaplanen, og i takt med at vi opnår erfaringer med indsatserne og evt. nye greb og teknologier viser sig mulige.
Udledninger fra 1990 til i dag, forventet udledning uden tiltag frem til 2030 og reduktionssti fordelt på hovedområder
På nedenstående figur, er reduktionspotentialet frem til 2030 opdelt på indsatsområder. Den øverste blå linje viser hvor lang vi forventes at komme uden en kommunal indsats. Den nederste blå linje viser 70 %-målsætningen i 2030, og imellem linjerne reduktionspotentialerne indenfor de enkelte indsatsområder, som kommunen skal arbejde med.
Reduktionssti til 2030 fordelt på delområder
For at nå i mål og blive CO2-neutral i 2045, skal den restende CO2-udledning på ca. 115.000 tons bringes i nul. De beregnede reduktionspotentialer fordelt på områder frem til 2045 er vist på nedenstående reduktionstrappe. Som det fremgår, når vi ikke helt i mål, idet der vil være en manko på ca. 40.000 tons. Inden 2045 er vi derfor nødt til at finde finde nye og/eller yderligere måder, hvorpå vi kan reducere CO2-udledningen.
Udledninger fra 1990 til i dag, forventet udledning uden tiltag frem til 2045 og reduktionssti fordelt på hovedområder
Reduktionssti til 2045 fordelt på delområder