Der bliver fremover lavet et klimaregnskab hver andet år, som forelægges politisk med forslag til justering af indsatser. I beregningen vil der være en opgørelse over udviklingen siden sidste måling, en genberegning af reduktionspotentialer, reduktionssti og afledte gevinster, samt et skøn over mankoen.
Klimaplanen forventes revideret hvert fjerde år, i forhold til opnåelse af 70% reduktion i 2030, og neutralitet i 2045, og et forslag til revision eller tillæg til klimaplanen vil blive forelagt til politisk behandling og efterfølgende offentliggørelse. Den digitale udformning af klimaplanen skaber dog også mulighed for løbende revision af dele af planen, hvis det som en del af arbejdet giver bedre mening.
Derudover forventes det, at KL og Energistyrelsen aftaler en fælles model for beregninger, som i fremtiden kan bruges i alle kommuner og staten. Derfor kan de konkrete tal i senere regnskaber komme til at se anderledes ud end i de første CO2 regnskaber.
