Vores Landdistrikter og landsbyer skal danne rammen for mere natur, vedvarende energi og bæredygtigt liv på landet
Mål: Klimaplanen skal bidrage til udvikling af landbrugserhvervet og bedre landsbyer gennem samarbejde om energi, transport og landbrugsarealer
Ringsted Kommune har et stort landområde med mange landsbyer. Omkring en tredjedel af ringstedborgerne bor udenfor Ringsted By og Benløse. Her er der mange mindre lokalsamfund, som alle har et stærkt foreningsliv. Landsbyerne og landområderne er attraktive steder at bo, og det skal de blive ved med at være.
I samarbejde med landdistrikternes borgere, Landsbyforum og Lokalrådene arbejder Ringsted Kommune for, at skabe god og frugtbar udvikling i landsbyerne. I dette samarbejde vil 'det klimamæssigt bæredygtige liv på landet' fremover spille en vigtig rolle. Det handler blandt andet om at skabe gode forbindelser, som gør det nemmere at gå og cykle rundt i landområderne, samt til og fra byen. Og om at sikre grønne varmeløsninger, der hvor fjernvarme ikke er den oplagte løsning.
Et bæredygtigt liv på landet handler også om den måde, vi bruger vores arealer.
I dag består 68% af Ringsted Kommunes areal af landbrugsjord. Der vil stadig blive dyrket fødevarer i Ringsted fremover. I fremtiden kommer nogle dele af landbruget til at lægge driften om – det giver muligheder for at rejse mere skov, få mere natur, skabe plads til regnvandet og til vindmøller og solceller.
Naturen i Ringsted er særlig - de store skove, søerne og vandløbene er hjem for mange dyr og planter, og nydes til hverdag af mange borgere. Med klimamålene er der en ramme for at forbedre nogle af naturområderne.
|
Vidste du at... 100x100 meter skov opsamler lige så meget CO2 som en ringstedborger bruger på et år. Kilde: Naturstyrelsen |
|
Hør Pernille, som er leder for Natur og Miljø i Ringsted Kommune, fortælle om, hvad klima betyder for landdistrikterne i Ringsted. |
Klimaplanens målsætninger for landsbyerne:
|
Samarbejdet om det klimamæssigt bæredygtige liv skal være omdrejningspunktet for kommunens arbejde i og med landsbyerne |
|
Kommunen understøtter, at borgere på landet har mulighed for at komme rundt via aktiv transport, og har gode muligheder for opkobling til kollektive trafikknudepunkter |
|
Kommunen understøtter omstillingen til grøn varme på landet, der hvor fjernvarme ikke er den umiddelbare løsning |
Klimaplanens målsætninger for landområderne:
|
Kommunen samarbejder med landbrugserhvervet om den grønne omstilling i landbruget, og understøtter at vi fritlægger flere lavbundsarealer og planter mere skov, der hvor det giver mening og der er interesse for det |
|
Målet er at 20% af arealet i Ringsted Kommune skal være skov i 2030, og 25% i 2045 |
I 2019 bestod ca. 16% af Ringsted Kommunens samlede areal af skov.
Målet om 20% skov i 2030 og 25% i 2045 svarer til en udvidelse på henholdsvis ca. 1.200 og ca. 2.700 ha i forhold til 2019.
|
Målet er at 50% af lavbundsjord i drift udtages og fritlægges inden 2030. I 2045 vil 90% af lavbundsjorden være taget ud af drift |
I Ringsted Kommune er der ca. 360 ha lavbundsjord, som potentielt kan tages ud af drift. Målet er, at 180 ha skal være taget ud af drift i 2030 og 324 ha i 2045.
|
For at tilpasse kommunens vandløb til mere ekstremt vejr skal der inden 2030 udpeges områder til vandparkering i by og på land
|
Se siden særligt for landbrugsbedrifter, hvis du vil læse mere om, hvordan kommunen vil samarbejde med landbrugserhvervet om en mere klimavenlig udnyttelse af arealerne.
|
Så meget batter det Hvis der rejses skov, så i alt 20% af arealet i Ringsted er dækket af skov, vil give en besparelse på 6.000 tons CO2. Hvis 50% af lavbundsarealerne tages ud af drift vil det give en besparelse på 5.000 tons CO2. Ved at rejse skov og fritlægge lavbundsjorde kan vi altså spare 11.000 tons CO2. Det svarer til ca. 16% af den samlede besparelse, som Ringsted Kommune skal nå inden 2030. |
Sådan bliver Ringsteds landdistrikter klimavenlige:
Ringsted Kommune vil samarbejde med landsbyerne om at gøre det nemmere for borger på landet at gå, cykle eller tage bussen til arbejde, skole, indkøb, fritidsinteresser eller ud i naturen.
I Ringsteds landområder, som består af små spredte landsbyer, kan det være vanskeligt at etablere klassiske fjernvarmeløsninger.
I dialog med Lokalrådene vil kommunen derfor undersøge, hvordan landsbyerne bedst kan forsynes med grøn varme i form af individuelle eller kollektive løsninger.
Når olie- eller gasfyret skal udskiftes med et grønnere alternativ kan det være fordelagtigt at gå sammen i energifællesskab, hvor man som lokal gruppe samarbejder om grønne energiløsninger. I samarbejde med lokalrådene vil Ringsted Kommune derfor understøtte lokale energifællesskaber i de områder, hvor fjernvarme ikke er den umiddelbare løsning.
At rejse skov er et vigtigt værktøj i klimaplanen, da træerne optager og lagrer CO2. Et skovrejsningsprojekt giver også mulighed for at tænke flere synergieffekter ind, såsom biodiversitet, grundvandsbeskyttelse og rekreative tiltag.
I den kommende Kommuneplan skal der derfor udpeges flere områder i Ringsted, som vil være egnede til skovrejsning.
Ringsted Kommune vil desuden vejlede borgerne om mulighederne for skovrejsning, samt indtænke etableringen af større skovarealer i forbindelse med fx grundvandsbeskyttelse.
Udtagning af lavbundsarealer er ligesom skovrejsning et vigtigt element i klimaplanen, da man ved at vådlægge lavbundsarealerne er med til at spare CO2.
Ringsted Kommune vil derfor understøtte lodsejere og landboforeninger i at udtage lavbundsjorde.
I den kommende Kommuneplan vil der desuden blive udpeget flere områder med lavbund, som egner sig til at blive udlagt til vådområder.
Fremtiden betyder mere ekstrem regn, og landdistrikterne skal kunne håndtere større mængder af vand på kortere tid. Det indebærer at arealer nær søer og åer i kommunen kan blive udfordrede, og der kan blive brug for flere områder til vandparkering i det åbne land.
Kulstofrige landbrugsjordarealer eller ’lavbundsjorder’ er oprindeligt dannet i vådområder som moser og våde enge, hvor gamle planterester har dannet et højt indhold af kulstof i jorden – jorderne er derfor et kulstoflager.
Når lavbundsjorde får lov at være i fred, så bliver kulstoffet i jorden, men når lavbundsjorde bliver til landbrugsjord og opdyrket, så bliver kulstoffet frigivet til atmosfæren. Det kan sammenlignes lidt med afbrænding af fossile brændstoffer, selvom processen er langsommere.
Selvom kun 7% af det danske landbrugs arealer er er lavbundsjorde, så står de for en udledning på ca. 4,8 millioner tons, hvilket svaret til halvdelen af den udledning, som landbrugets arealer bidrager med.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening og Klimarådet
|
Kommunen går forrest Ringsted Kommune vil også omlægge den landsbrugsjord, som kommunen selv forpagter ud. Det gør vi med henblik på at etablere flere naturområder eller mere skov med øget biodiversitet, samt muligheder for opsamling af CO2 og regnvand. |