Planlægning af nye områder og byomdannelse med klimahensyn

Ringsted Kommune vil udarbejde en række principper for, hvordan vi vil arbejde med bæredygtig byudvikling i kommunen.

Disse principper skal omfatte CO2-reducerende tiltag. Det handler blandt andet om, at:  

• bruge eksisterende bygninger og arealer først - og helst ikke inddrage arealer som kan bruges til natur, landbrug, vedvarende energi eller lignende. 
• lave en tættere by og undgå nedrivninger.
• bygge og bo på mindre plads - det mest klimavenlige byggeri, er det vi ikke bygger
• gøre det nemt at komme fra boligen til ærinder, fritid og job med aktiv transport

Vi har tre store udviklingsområder i Ringsted, som kommunen planlægger for de næste par år: Hulemarken, Odinsvejkvarteret og Torpet.

Disse udviklingsområder vil få hver deres klimaprofil med udgangspunkt i principperne for bæredygtig byudvikling. Hver klimaprofil tager udgangspunkt i områdets potentialer og tænkes ind i hele processen fra helhedsplan til lokalplan og udførelse. 

Du kan læse mere om de tre udviklingsområder i Ringsted nederst på siden. 

I oplægget til revitalisering af Bymidten er der fokus på Forbindelser, Funktioner, Forskønnelse og Fortætning. Udvikling af Bymidten og Klimaplanen støtter hinanden og peger i samme retning.

Fokus på forbindelser i bymidten handler blandt andet om, at man nemt og rart kan komme på tværs af byen som gående eller cyklist. Fokus på funktioner handler både om at skabe mulighed for nye kultur- og velfærdsfunktioner i bymidten, og om at skabe de bedste rammer for fremtidens handelsliv.

Ringsted Kommune vil planlægge for en grøn struktur i bymidten, hvor de grønne rekreative områder udbygges og bindes bedre sammen. Nogle steder i byen er der begrænset med plads, og her kan den grønne struktur i stedet styrkes med lommeparker, vejtræer, regnvandsbede og lignende.

En smuk og grøn by giver mere plads til byliv, ophold og langsomme oplevelser for byens beboere, som bor i gåafstand og cykelafstand til alt, også til stationen. 

Udover den rekreative og forskønnende effekt, vil den grønne struktur også bidrage til klimasikring af bymidten. Det handler blandt andet om at undgå såkaldte ’varmeøer’. Varmeøer opstår typisk i tætbebyggede byer, hvor temperaturen kan blive markant højere end i landområder. Det skyldes, at overflader med asfalt, mursten og fortove suger meget varme til sig i forhold til områder med vegetation. En grønnere bymidte kan være med til at afhjælpe varme-effekten, ved at sikre skygge fra træer og grønne områder, som ikke suger ligeså meget varme til sig som bygninger og veje. Samtidig kan grønne områder være med til at skabe køligere og renere luft i byen.

På klimaplanens side om klimatilpasning, kan du også læse mere om, hvordan vi generelt arbejder med at gøre Ringsted Kommune robust overfor fremtidens klimaforandringer - og hvordan vi tænker klimatilpasning sammen med mulighederne for at forbedre naturen og rekreative tiltag. 

I Ringsted Kommune er der ca. 1.700 bygninger der er i risiko for oversvømmelse ved et skybrud til en 100 års hændelse i år 2100.

For at nedbringe dette tal vil Ringsted Kommune:

• Udarbejde værdikortlægning til senere risikovurdering
• Gennemgå udpegede risikoområder fra Klimatilpasningsplan 2020 ud fra ny oversvømmelseskortlægning, samt fastsætte nye risikoområde
• Vurdere mulighed for klimatilpasning i forbindelse med anlæg og renovering

Kommunen vil desuden samarbejde med Ringsted Forsyning om at:

• Færdiggøre igangsatte projekter til håndtering af regnvand
• Indarbejde klimatilpasning i den kommende spildevandsplan efter gældende lovgivning - vil vil herunder fastsætte vandoplande, samt udpege kritiske infrastrukturveje
• Adskille regn og spildevand ved renovering af kommunens kloaknet

For at undgå, at der opstår nye oversvømmelsestruede arealer, med flere bygninger i risiko for oversvømmelse, er det også nødvendigt at sikre, at de nye udviklingsområder er robuste over for klimaregn til en 100-årshændelse i 2100. Derfor vil Ringsted Kommune:

• Udarbejde vejledning om regnvandshåndtering i forbindelse med nye lokalplaner
• Udarbejde administrationspraksis for håndtering af regnvandshåndteringsplaner
• Styrke vidensgrundlag til vurdering af indkomne regnvandshåndteringsplaner og byggeansøgninger. 

Læs mere om klimatilpasning her. 

Det koster på CO2-regnskabet at udvikle og bygge, men vi kan udnytte muligheden til at planlægge for nye og mere klimavenlige boligtyper. Det kan fx være bofællesskaber og generationsboliger, hvor man deler nogle faciliteter og dermed sparer på de byggede kvadratmeter. Det kan være at planlægge for Tiny Houses - mikroboliger 40-50 m^2, som der også er en stigende efterspørgsel på.