Generelt prøver vi at tænke klimaforandring ind ved planlægning af nye byområder og ved gennemførelse af byggemodninger i Ringsted Kommune. Nedsivning af regnvand kan håndteres lokalt eller på egen grund, således det ikke ledes til afløbssystemet.

Vi prøver også at minimere de befæstede arealer og øge anvendelsen af gennemtrængelige belægninger. Eller ved at tilbageholde regnvandet i regnvandsbassiner og rekreative vådområder til der er plads i kloaksystemet

Men en stor del af regnvandet og vores spildevand ender stadigvæk i Ringsted Forsynings kloaksystem, så det ikke volder skade på bygninger eller andre værdier i Ringsted Kommune.

Derfor stiller klimaændringerne også store krav til de fremtidige afløbssystemer i Ringsted Kommune. Vi prøver derfor at tænke klimatilpasning ind både ved fornyelse af eksisterende anlæg og ved nyanlæg i nye byområder. Vores anlæg skal nemlig planlægges og indrettes, så de er robuste og fungerer optimalt langt ud i fremtiden.

Serviceniveau for håndtering af spildevand

Kloaksystemerne i Ringsted Kommunes byer består af både fælleskloakerede og separatkloakerede områder. Det er særligt i de ældre dele af Ringsted by, at der stadig er fælleskloakerede områder. Ringsted Kommunes mål for fremtiden er dog, at fjerne så meget regnvand som muligt fra spildevandsledningerne og fra renseanlæggene og sørge for at flest mulige byområder separatkloakeres.

Det giver god mening at adskille regnvandet fra spildevandet, fordi vi herved mindsker udgiften til rensning af regnvandsopspædet spildevand og mindsker muligheden for opstuvning af regnvandsopspædet spildevand til terræn med sundheds- og miljømæssige konsekvenser til følge. Desuden mindskes udledning af spildevand til recipienter, udsivning af spildevand til undergrunden og herved forurening af grundvandet og meget mere.

I de kloakerede områder er serviceniveauet i Ringsted Kommune beskrevet i Spildevandsplanen og i tillæg 14, som omhandler strategien og mål for fremtidens afløbssystemer i Ringsted Kommune.

Spildevandsanlæggene i de kloakerede områder skal dimensioneres til at skulle opfylde den fælles national praksis angivet i Spildevandskomiteens skrift 27, som angiver nogle minimumsanbefalinger til funktionskrav og serviceniveau for fremtidens afløbssystemer. Skrift 27 er senere fulgt op med skrift 28 og 29 om forventede ændringer i nedbørsmønstret, som følge af klimaændringer. I 2014 blev skrift 30 udgivet. Skriftet erstatter dele af de anbefalinger der er givet i skrift 26, 27, 28 og 29, fordi vi i dag ved mere om den ekstremregn som falder i Danmark, og denne viden har betydning for dimensioneringen af afløbssystemer. Skrifterne er minimumskrav, som kan skærpes. Det er ansvarspådragende ikke at følge gældende dimensioneringspraksis.

Dimensioneringskravene gælder dog kun for kloakker, som bygges eller renoveres efter, at skrifterne er skrevet. Alle systemer som er etableret før 2005 skal følge anbefalingerne, som var gældende, da de blev etableret. Men de vil medføre oversvømmelser, da de ikke kan håndtere den regn, som falder i dag og i fremtiden. Derfor anbefales det, at klimatilpasse de eksisterende systemer, men dette er en lokal politisk beslutning, om de eksisterende kloakker skal opgraderes til at kunne overholde et politisk besluttet serviceniveau.

I Ringsted Kommunes fælleskloakerede områder må der maksimalt være oversvømmelser til terræn hvert 10 år, mens der i separat kloakerede områder må være oversvømmelser til terræn hvert 5 år. Generelt skal de kloakerede områder klimasikres ved nyanlæg og renovering af kloaknettet.

I Ringsted Kommune er der allerede nu problemer med at leve op til serviceniveauet i separat kloakerede områder og fælleskloakerede områder og disse problemer forstærkes i forhold til prognoserne for fremtidens klima og nedbørsmønstrer.

Håndtering af ekstremregn

På baggrund af ovenstående er det oplagt, at skabe nogle fælles og helhedsorienteret klimatilpasningsløsninger, som kan sørge for at regnvandet håndteres kontrolleret over jorden, så oversvømmelserne ikke får så store samfundsøkonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser.

De alternative klimatilpasningsløsninger er nemlig ofte billigere at gennemføre, rekreativt værdiskabende og mere fleksible i forhold til udvidelse af kapacitet i forhold til traditionelle spildevandstekniske løsninger.

De fælles klimatilpasningsløsninger, skal kunne håndtere fremtidens ekstrem regnhændelser, som falder udover en 5 års regnhændelse. Vi kan etablere åbne vandløb, vandrender og vandveje på forskellig vis i byerne, så vores regnvand på veje og torve bliver afledt over jorden i stedet for under jorden i kloakken. Vand kan indgå som et rekreativt element i vores byrum ved at tænke flere anvendelser og funktioner ind ved udformning af fælles grønne arealer, veje og stier, torve, pladser, bassiner og lavninger.

I det åbne land kan vi etablere våde enge i områder der støder op til vandløb og på den vis aflastes vandløbene. Dette er alle eksempler på, hvordan vi kan håndtere regnvandet i kollektive klimatilpasningsløsninger, men også passe på det vand, som falder.