Kommunerne har fået til opgave, at udarbejde en klimatilpasningsplan og en handleplan. Klimatilpasningsplanen er indarbejdet i selve kommuneplanen og danner rammerne og retningslinjerne for arbejdet.
Selve handleplanen beskriver de fysiske tiltag der skal til for at afhjælpe klimatilpasningsproblemerne i Ringsted Kommune. Med baggrund i kortlægningen er der i første omgang udpeget 31 indsatsområder, hvor der er behov for, at der sker en indsats. Af de 31 indsatsområder, er der indtil videre beskrevet fysiske indsatser for 11 af områderne.
Handleplanen er tænkt som et dynamiske værktøj som revideres løbende af Ringsted Kommune. Der tages politisk stilling til indsatserne i handleplanen, og serviceniveauer, når nye klimatilpasningsprojekter skal igangsættes. Derudover orienteres Klima- og Miljøudvalget løbende om igangværende klimatilpasningsprojekter og de kommende års prioritering af klimatilpasningsindsatsen.
Rammerne for klimatilpasning i henhold til statens krav og mål
De overordnede mål og rammer for klimatilpasning i Ringsted Kommune er beskrevet i kommuneplanen.
Staten har ved implementering af ny lovgivning på området, gjort det lettere for Forsyningsselskaberne at samarbejde med Kommunerne og medfinansiere klimatilpasningsprojekter. Lovgivningen og de tilhørende bekendtgørelser, samt diverse vejledninger findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.
Derudover er der åbnet op for flere tilskudsmidler, som der kan ansøges om til at skabe innovative klimatilpasningsløsninger på tværs af sektorer. Eksempelvis kan kommuner søge tilskud til klimatilpasningstiltag, der gør en indsats i forhold til lokal klimasikring samtidig med, at der bliver skabt ny natur, bedre muligheder for friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag i det åbne land.