Klimatilpasningsplan 2020

I 2013 fik alle landets kommuner til opgave at udarbejde klimatilpasningsplaner. Dette grundet flere hændelser med massive oversvømmelser fra regn eller stormflod flere steder i landet.

Ringsted Kommune fik i december 2014 godkendt sin første klimatilpasningsplan, i denne var kun Ringsted by og Benløse medtaget. I nærværende plan er også kortlagt 22 af kommunes landsbyer, de landsbyer som er regnvandskloakeret.

Klimatilpasningsplanen er blevet til i et tæt samarbejde mellem Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning. Samarbejdet er styret af begge parters forventning om at skabe merværdier ved at arbejde med regnvand som en ressource samtidig med at begge parter kan finde synergi til andre væsentlige kommunale og forsynings opgaver. Dette er til gavn for natur, miljø og øger de rekreative muligheder for borgerne i Ringsted Kommune.

Det vil ofte være kommune og forsyning der sammen tager initiativ til igangsætning af klimatilpasningsprojekter i de udpegede risikoområder, som er beskrevet i klimatilpasningsplanen. Hvorvidt et klimatilpasningsprojekt igangsættes, afhænger derfor som regel af, om der er synergi i at igangsætte et projekt grundet øvrige anlægsarbejder, nye problemer eller andre indsatser.