Sektorplaner

Sektorplaner

Love og planer

Lovgrundlag

Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i §32 i Miljøbeskyttelsesloven. Ifølge denne paragraf er det kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand.

I Spildevandsbekendtgørelsen fastsættes minimumskravene til indholdet af spildevandsplanen i §5, stk. 1-11 og §6.

Forhold til andre planer

Spildevandsplanen er en sektorplan, hvilket betyder at den er en af flere planer under kommuneplanen. Spildevandsplanen skal således være i overensstemmelse med de planer, mål og visioner, der er beskrevet i kommuneplanen. Samtidig må spildevandsplanen ikke stride imod Statens vandområdeplaner og indsatsprogrammet. 

Du kan finde kommunens forskellige planer her.

De statslige vandområdeplaner er en samlet plan for forbedring af det danske vandmiljø. Planerne skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Miljøstyrelsen udarbejder vandområdeplanerne og de tilhørende bekendtgørelser. Og planerne er gældende i perioder på seks år ad gangen.

De aktuelle vandområdeplaner kan ses her

For mere information om Ringsted Kommune og Ringsted Forsynings initiativer i forhold til vandområdeplanerne kan du her:

Vandområdeplaner

Kommuneplanen er en overordnet plan, som angiver visioner og mål for de kommende år. Kommuneplanen revideres hvert fjerde år, og når der foreligger en ny kommuneplan eller revision heraf, skal spildevandsplanen bringes i overensstemmelse med den og eventuelt efterfølgende tillæg til kommuneplanen.

Ringsted Kommunes Kommuneplan blev vedtaget i december 2021 og indeholder retningslinjer og mål for klimatilpasning og regnvandshåndtering samt for spildevand.

Målene er, at sikre værdier mod oversvømmelse og minimere skader ved ekstremregn. Regnvandsløsninger skal i den forbindelse medvirke rekreativt til livet i kommunen og være til gavn for dyre- og plantelivet eller som et rekreative element. Desuden skal regn- og spildevand skilles i forbindelse med nykloakering eller sanering og overløb til søer og vandløb skal så vidt muligt undgås eller forsinkes, så vandmiljøet i søer og vandløb ikke forringes.

Du kan læse mere i Kommuneplanen her

En lokalplan indeholder bestemmelser om bebyggelsens udstrækning og karakter – og har dermed betydning for mængden af regn- og spildevand, der afledes fra de konkrete områder. Vedtagelsen af nye lokalplaner kan derfor medføre behov for mindre tilpasninger af spildevandsplanen. Ved eksisterende lokalplaner, som endnu ikke er byggemodnet, kan udgangspunktet for håndtering af regnvand være ændret.

Det er afgørende for klimatilpasningen, at lokalplanerne forholder sig til regnvandshåndtering og klimatilpasning. Kommune- og spildevandsplan indeholder derfor retningslinjer, som skal iagttages i planlægningsprocessen for nye lokalplaner.

Læs mere om vandhåndteringsplaner her.

Vandforsyningsplanen beskriver den nuværende og planlagte forsyningsstruktur for drikkevand. Bortskaffelsen af spildevand i kommunen skal fastlægges under hensyntagen til relevante beskyttelseszoner omkring vandforsyningsanlæggene.

Det er vigtigt at beskytte områder med særlige drikkevandsinteresser (kaldet OSD), da grundvandsforekomsterne her skal kunne udgøre grundstammen i den fremtidige drikkevandsforsyning. For disse områder udarbejdes detaljerede indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvor risikoen for forurening fra spildevandsanlæg vurderes, og den nødvendige indsats for forebyggelse af forureningen beskrives.

Bortskaffelse af spildevand og regnvand skal ske under hensyntagen til relevante beskyttelseszoner omkring vandforsyningsanlæggene og i forhold til hvor langt nede grundvandet ligger, og hvor sårbart det er for nedsivende stoffer.

I områder med særlige drikkevandsinteresser og i vandværkers indvindingsoplande bør der generelt ikke etableres nedsivningsanlæg for husspildevand. Dette hensyn inddrages når nye kloakoplande optages i spildevandsplanen.

I 2023 vedtog Ringsted Kommune en Klimaplan plan. Planen omhandler, hvilke tiltag til CO2 reduktion og klimatilpasning, som kommunen vil arbejde med for at bidrage til det større nationale mål om, at Danmarks skal være et klimaneutralt og klimarobust land i 2045.

I Klimaplanen er vedtaget en del mål og handlinger - især i forbindelse med at skabe robusthed overfor klimaændringer. 

Følgende mål i Klimaplanen skaber retning for spildevandsplanen arbejde:

  • Mængden af bygninger der er sårbare over for oversvømmelse vil være reduceret til 15 % i 2045.
  • Nye udviklingsområder skal fremover udformes så de er robuste over for klimaregn til en 100 års hændelse
  • Vi tænker klimatilpasning sammen med mulighederne for at forbedre naturen eller rekreative tiltag

Du kan læse mere om Klimaplanen her.