Torpetløbet udspringer ved Cirkelhuse med udløb til Ringsted Å. Vandløbet er rørlagt på det meste af strækningen.
Status og målsætning:
Torpetløbet er ikke målsat i forhold til økologisk tilstand og kemisk tilstand. Løber til Ringsted Å, som er målsat
Nuværende status er ukendt i forhold til økologisk og kemisk tilstand.
Torpetløbet løber gennem oplande med rensekrav OP.
Igangværende og planlagte tiltag:
Det fremgår af vandområdeplanerne og det fastlagte rensekrav for oplandet, at spildevand fra ukloakerede ejendomme er en medvirkende faktor til manglende opfyldelse af miljømålene for Torpetløbet. Indsatser i tidligere vandområdeplaner har medført, at der er blevet spildevandskloakeret og udstedt påbud til alle ejendomme, der har direkte udledning af spildevand.
Ringsted Forsyning har ingen udløb af regn- og overfladevand og ingen overløb af opblandet regn- og spildevand til Torpetløbet.