Ørslevløbet udspringer ved Ørslev og løber mod vest med udløb til Sneslev Lilleå.
Status og målsætning:
Ørslevløbet er ikke målsat i forhold til økologisk og kemisk tilstand. Løber til Sneslev Lilleå, som er målsat.
Nuværende status er ukendt økologisk tilstand og ukendt kemisk tilstand.
Ørslevløbet løber gennem oplande med rensekrav SOP.
Igangværende og planlagte tiltag:
Det fremgår af vandområdeplanerne og det fastlagte rensekrav for oplandet, at spildevand fra ukloakerede ejendomme er en medvirkende faktor til manglende opfyldelse af miljømålene for Ørslevløbet. Indsatser i tidligere vandområdeplaner har medført, at der er blevet spildevandskloakeret og udstedt påbud til alle ejendomme, der har direkte udledning af spildevand.
Ringsted Forsyning har ingen udløbspunkter for regn- og overfladevand og ingen overløb af opblandet regn- og spildevand til Ørslevløbet.