Sektorplaner

Sektorplaner

Mål og indsatser i Vandområdeplanerne

EU's Vandrammedirektiv danner grundlaget for Statens Vandområdeplaner, hvor de kommende miljømål for alle kommuner er beskrevet.

I Vandområdeplanerne for perioden 2021-2027 er der fastlagt et mål om at opnå en god økologisk og god kemisk tilstand for mange af Ringsted Kommunes vandløb og søer. Rensning af regn- og overfladevand inden det udledes i vandløb eller søer er et tiltag, der kan bidrage til dette mål.

Tidligere vandområdeplaner har inkluderet indsatser vedrørende direkte udledning af urenset spildevand fra ejendomme i spredt bebyggelse og i det åbne land. Ringsted Kommune har derfor  gennemført spildevandskloakering i hovedparten af den spredte bebyggelse.. De resterende ejendomme i det åbne land med direkte udledning har modtaget påbud om forbedret rensning.

Du kan læse mere om forbedret spildevandsrensning i det åbne land her. Og om spildevandskloakering her.

I de nuværende vandområdeplaner er der ikke angivet specifikke indsatser for Ringsted Kommune vedrørende renseanlæg, spildevandsindsatser eller regnbetingede udledninger.

Nedenstående kort viser den samlede økologiske og kemiske tilstand i vandløb og søer i Ringsted Kommune i vandområdeplanerne 2021-2027 samt den ønskede økologiske og kemiske tilstand (målsætningen).

Du kan læse mere om EU´s Vandrammedirektiv og Statens Vandområdeplaner i den blå boks til højre.

Tiltag for at sikre god vandkvalitet

I Ringsted Kommune opfylder flertallet af vandløb og søer ikke målet om en god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Det er derfor vigtigt at undlade at tilføre påvirkninger, der kan forringe tilstanden eller hindre opfyldelse af målene. Udledning af både regn- og spildevand er medvirkende faktorer for at opnå målsætninger for vandløb og søer. Dette gælder især for miljøfremmede stoffer og kemikalier i vandløbene, samt de fysiske forhold. For søer er især fosfor- og kvælstofindholdet afgørende, hvor primært spildevandsudledningen påvirker fosforindholdet.

Ringsted Forsyning skal medvirke til at forbedre vandkvaliteten i vandløb og søer ved at,

  • Separatkloakere, så der kan elimineres eller ske reduktion af overløb fra fælleskloakering samt overbelastning af renseanlæg.
  • Etablere af regnvandsbassiner, der sikrer rensning af regn- og overfladevand før det udledes i vandløb og søer.
  • Kloakere i spredt bebyggede områder på landet, så den direkte udledning af urenset spildevand reduceres.
  • Forbedre og optimere renseteknologier på renseanlæggene for løbende for at minimere belastningen fra det udledte spildevand.

 

Statisk kort

Samlede økologiske tilstand for vandløb og søer i Ringsted Kommune

 

Statisk kort

Samlede kemiske tilstand for vandløb og søer i Ringsted Kommune

 

Statisk kort

Samlede økologiske målsætning for vandløb og søer i Ringsted Kommune

 

Statisk kort

Samlede kemiske målsætning for vandløb og søer i Ringsted Kommune