Fælleshuse i kolonihaveforeninger kan som udgangspunkt blive kloakeret på samme måde som almindelige huse.
Den enkelte havegrund bliver ikke kloakeret, men der kan gives tilladelse til at etablere en typegodkendt tæt samletank.
Der skal altid søges om miljøtilladelse til samletanken hos Ringsted Kommune. Det er en forudsætning inden der gives tilladelse, at tømningsordningens slamsuger har tilkendegivet, at det er muligt at komme til samletanken, så den kan tømmes. Samletanken skal etableres af en autoriseret kloakmester.
Tanken skal tilmeldes tømningsordningen for samletanke. Denne ordning administreres af Ringsted Forsyning som en ringe-ordning. Du kan læse mere her.
Du skal ansøge om en samletank i www.bygogmiljoe.dk