Sektorplaner

Sektorplaner

Separatkloakering

Når de gamle fælles kloaksystemer skal renoveres, bliver de som udgangspunkt altid lavet om til et separat kloaksystem til regnvand og spildevand. Det betyder, at de ældre fælles kloaksystemer med tiden udfases.

Du kan i den blå kasse til højre læse mere om de enkelte planlagte separatkloakeringsprojekter for Ringsted Kommune.

Målet er at separere regnvand og spildevand for at forbedre miljøet og minimere risikoen for problemer som oversvømmelser og forurening. Når regnvand og spildevand er blandet i kloaksystemet, sker der ved større regnhændelser overløb til vandløb og søer, hvilket forringer vandkvaliteten. Det øger også risikoen for oversvømmelser i kældre og kan føre til, at en blanding af regnvand og spildevand stiger op til overfladen. Derudover kan det medføre nedsivning af spildevand i jorden og forurene grundvandet.

Ved at adskille regnvand og spildevand kan spildevandet sendes til renseanlæg, mens regnvandet ledes ud i vandløb og søer gennem lokale regnvandsbassiner eller håndteres på stedet. Den lokale håndtering af regnvandet har også den fordel, at det bliver i det samme område, hvor det er faldet, hvilket reducerer behovet for at pumpe det til andre dele af kommunen.