Farendløse Nord
Eksisterende forhold
I Farendløse Nord er 68 ejendomme fælleskloakeret. Den resterende bebyggelse er spildevandskloakeret.
Fællesvandet ledes via 3 pumpestationer til Sneslev Renseanlæg. Der kan ved regnvejr ske overløb til Stokkemosegrøften 2 steder. Der er i den forbindelse åbne bassiner inden de to overløb, så det opblandede regn- og spildevand så vidt muligt holdes inde i systemet.
Fremtidige forhold
De 68 fælleskloakerede ejendomme i Farendløse Nord skal separatkloakeres.
Spildevandet skal fortsat ledes til Sneslev renseanlæg.
Regnvand skal ledes til Stokkemosegrøften via nyt regnvandsbassin.
Overløb til Stokkemosegrøften nedlægges.
Farendløse Syd
Eksisterende forhold
I Farendløse syd er 22 ejendomme ejendomme fælleskoakerede. 35 ejendomme er separatkloakeret. Derudover er 15 ejendomme i byområdet spildevandskloakeret.
Fællesvandet ledes via 3 pumpestationer til Sneslev Renseanlæg. Der kan under regnvejr ske overløb med opblandet regn- og spildevand 3 steder til Sneslev Lille Å. På 2 af overløbene er etableret åbne bassiner inden overløbene, så det opblandede regn- og spildevand så vidt muligt holdes inde i systemet.
Fremtidige forhold
De 22 fælleskloakerede ejendomme skal separatkloakeres.
Spildevandet ledes fortsat til Sneslev renseanlæg.
Regnvandet skal ledes via nyt regnvandsvandsbassin til Sneslev Lilleå.
Du kan få mere detaljeret information om de nuværende kloakforhold og fremtidige planer for en bestemt adresse ved at søge her: Søg på adresse
Arealafgivelse og servitutpålæggelse
Grundejere som bliver pålagt servitutter eller som skal afgive areal i forbindelse med de fremtidige forhold, vil blive kontaktet af Ringsted Forsyning senest under detailprojekteringen. Læs mere her.