Miljøscreening
I henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter skal tillæg 1 til spildevandsplanen vurderes for miljøpåvirkninger og konsekvenser for omgivelserne.
Ringsted Kommune vurderer dog umiddelbart, at planen er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 8, stk. 2, dvs., at planen kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer. Tillæg 1 skal således kun miljøvurderes, hvis den må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.
For at kunne foretage denne vurdering er planen blevet screenet i henhold til kriterierne i lovens bilag 3. Ringsted Kommune vurderer på baggrund af denne screening og høring, at tillæg 1 ikke antages at få væsentlige indvirkninger på miljøet, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljørapport.
Begrundelse
Ringsted Kommune vurderer således samlet, at planen kan realiseres ved at:
- planen ikke påvirker et Natura 2000-område negativt
- planen er i overensstemmelse med overordnet planlægning
- planen ikke i væsentlig grad indvirker på omgivelserne og miljø, herunder beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, som potentielt findes i området, og at planen ikke indskrænker eller forringer egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter i området
- planen omhandler mindre områder på lokalt plan og/eller udelukkende er mindre ændringer i gældende plangrundlag
Opmærksomhedspunkter
Som også beskrevet i Spildevandsplan 2024 er der nogle opmærksomhedspunkter, der skal tages hensyn til i forbindelse med projektering og etablering af regnvandsbassinerne, for at undgå en indvirkning på miljøet.
Placering af regnvandsbassinerne er i tillægget en arealreservation. Bassinerne er udpeget efter en overordnet screening og en overordnet vurdering af, at de kan etableres under hensyntagen til beskyttet natur og fremtidig naturbevarelse (Grønt Danmarkskort, økologisk forbindelse og mulig natur). Regnvandsbassinerne skal desuden etableres så de falder naturligt ind i omgivelserne og udformes som naturlige søer. Regnvandsbassiner er n omfattet af VVM-vurdering og screenes herfor inden en eventuel etablering.
Nedenfor kan du læse mere om vurderingen af det enkelte projekt.
Du kan læse selve miljøscreeningen her


Natura 2000
Nærmeste Natura 2000 område er habitatområde nr. 146 Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø, som ligger ca. 3,7 km nord for projektet. På baggrund af afstanden vurderes projektet ikke at påvirke Natura 2000 området.
Bilag IV-arter
Nærmeste fund af bilag IV-arter er fund af stor vandsalamander ca. 300 m vest for projektet. Projektet vurderes ikke at påvirke bilag IV-arter i området.
Beskyttet natur
Der er ikke registreret beskyttet natur. Men det eksisterende regnvandsbassin, som blev etableret i 2010 er over 100 m2 og er derfor §3 beskyttet. Regnvandsbassinet er etableret i forbindelse med byggeri og er med i lokalplan nr. 212. En udvidelse af bassinet kræver en dispensation.
Øvrige opmærksomhedspunkter
Projektet overlapper med et lavbundsområde. Da der er tale om et lille fritliggende område, er det vurderet, at det ikke forhindrer, at der kan ske en udvidelse af regnvandsbassinet her.
Vandområdeplanerne
Der er tale om et eksisterende regnvandsbassin, som skal udvides for at leve op til nutidens krav til dimensionering og rensning. Vandet ledes ud til en åben grøft i oplandet til Ålbækken/Mølleåen. Udledningstilladelsen vil indeholde vilkår for rensning og tilbageholdelse, som er baseret på robusthedsanalyser og en vurdering af vandløbets kemiske tilstand.
Ringsted Kommune vurderer derfor, at udledning fra bassin til Ålbækken/Mølleåen ikke vil forringe vandløbenes tilstand eller forhindre, at målene i Vandområdeplan 2021-2027 for om god økologisk og kemisk tilstand kan nås.
Natura 2000
Nærmeste Natura 2000 område er habitatområde nr. 158 Allindelille Fredskov som ligger ca. 6 km nord for projektet. På baggrund af afstanden vurderes projektet ikke at påvirke Natura 2000 området.
Bilag IV-arter
Nærmeste fund af bilag IV-arter er fund af stor vandsalamander ca. 300 m og flagermus ca. 1,5 km syd for projektet. Projektet vurderes ikke at påvirke bilag IV-arter i området. Hvis der ifm. anlæggelsen af regnvandsbassinet skal fældes større træer (diameter i bryst højde (dbh) > 50 cm) så skal de vurderes ift. flagermus da det potentielt kan være levested for flagermus. Men potentiel forekomst af bilag IV-arter skal vurderes i forbindelse med tilladelse til anlægsarbejdet af regnvandsledningen.
Beskyttet natur
Projektet overlapper ikke med beskyttet natur.
Øvrige opmærksomhedspunkter
Nærmeste fund af bilag II-arter er fund af stor vandsalamander ca. 300 m syd for projektet. Projektet vurderes ikke at påvirke bilag II-arter i området.
Vandområdeplanerne
Der er tale om et internt forsinkelsesbassin i kloaksystemet, som alene har til formål midlertidigt at tilbageholde vand. Det tilbageholdte vand ledes efterfølgende tilbage i det eksisterende kloaksystem.
Anlægget medfører hverken ændringer i den udledte vandmængde, vandets sammensætning eller i de hydrauliske forhold ved udledningen til vandløbet. Ringsted Kommune vurderer derfor, at etableringen og driften af det interne forsinkelsesbassin ikke indebærer en ændring af den eksisterende udledning og således ikke vil forringe vandløbenes tilstand eller forhindre, at målene i Vandområdeplan 2021-2027 for om god økologisk og kemisk tilstand kan nås.
Natura 2000
Nærmeste Natura 2000-område nr. 163: Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds mose og Porsmosen, som ligger ca. 5 km væk. På baggrund af afstanden vurderes projektet ikke at påvirke Natura 2000 området.
Bilag IV-arter
Nærmeste fund af bilag IV-arter er fund af springfrø og flagermus ca. 1,2 km vest for projektet. Projektet vurderes ikke at påvirke bilag IV-arter i området. Hvis der ifm. anlæggelsen af regnvandsbassinet skal fældes større træer (diameter i bryst højde (dbh) > 50 cm) så skal de vurderes ift. flagermus da det potentielt kan være levested for flagermus.
Beskyttet natur
Projektet overlapper ikke med beskyttet natur.
Vandområdeplanerne
Der er tale om et internt forsinkelsesbassin i kloaksystemet, som alene har til formål midlertidigt at tilbageholde vand. Det tilbageholdte vand ledes efterfølgende tilbage i det eksisterende kloaksystem.
Anlægget medfører hverken ændringer i den udledte vandmængde, vandets sammensætning eller i de hydrauliske forhold ved udledningen til vandløbet.
Ringsted Kommune vurderer derfor, at etableringen og driften af det interne forsinkelsesbassin ikke indebærer en ændring af den eksisterende udledning ikke vil forringe vandløbenes tilstand eller forhindre, at målene i Vandområdeplan 2021-2027 for om god økologisk og kemisk tilstand kan nås.
Natura 2000
Nærmeste Natura 2000 område er habitatområde nr. 158 Allindelille Fredskov, som ligger ca. 4,5 km nord for projektet. På baggrund af afstanden vurderes projektet ikke at påvirke Natura 2000 området.
Bilag IV-arter
Nærmeste fund af bilag IV-arter er fund af flagermus 1,5 km øst for projektet. Projektet vurderes ikke at påvirke bilag IV-arter i området efter at projektet er anlagt. Men potentiel forekomst af bilag IV-arter skal vurderes i forbindelse med tilladelse til anlægsarbejdet af regnvandsledningen.
Beskyttet natur
Projektet overlapper ikke med beskyttet natur.
Øvrige opmærksomhedspunkter
Fund af grøn frø (bilag V art) ca. 300m syd for projekt. Projektet vurderes ikke at påvirke bilag V-arter i området.
Den ønskede placering af ledning lægges ned til åen i et område for potentielle vådområder og lavbundsområder. Det vurderes muligt at placere ledningen ved vandløbet samt at lave et eventuelt vådområde i fremtiden.
Vandområdeplanerne
Der er tale om et regnvandsbassin med direkte udledning til Ringsted Å. Udledningstilladelsen vil indeholde vilkår baseret på robusthedsanalyser og en vurdering af vandløbets kemiske tilstand. Regnvandet bliver således både renset og forsinket, før det ledes ud. Ringsted Kommune vurderer derfor, at udledningen fra bassinet til vandløbet ikke vil forringe vandløbets tilstand eller forhindre, at målene i Vandområdeplan 2021-2027 for Ringsted Å om god økologisk og kemisk tilstand kan nås.
Natura 2000
Nærmeste Natura 2000 områder er habitatområde nr. 158 Allindelille Fredskov, som ligger ca. 4,5 km nord for projektet. På baggrund af afstanden vurderes projektet ikke at påvirke Natura 2000 området.
Bilag IV-arter
Nærmeste fund af bilag IV-arter er fund af flagermus 160 m sydøst for projektet. Projektet vurderes ikke at påvirke bilag IV-arter i området. Men potentiel forekomst af bilag IV-arter skal vurderes i forbindelse med tilladelse til anlægsarbejdet af regnvandsledningen.
Beskyttet natur
Projektet overlapper ikke med beskyttet natur.
Øvrige opmærksomhedspunkter
Fund af grøn frø ca. 50 m sydvest (bilag V art). Projektet vurderes ikke at påvirke bilag V-arter i området.
Vandområdeplanerne
Der er tale om regnvandsbassiner med direkte udledning til både Benløse Bæk og Ringsted Å. Udledningstilladelser vil indeholde vilkår baseret på robusthedsanalyser og en vurdering af vandløbenes kemiske tilstand. Regnvandet bliver således både renset og forsinket, før det ledes ud. Ringsted Kommune vurderer derfor, at udledningerne fra bassiner til vandløb ikke vil forringe vandløbenes tilstand eller forhindre, at målene i Vandområdeplan 2021-2027 for om god økologisk og kemisk tilstand kan nås.
Natura 2000
Nærmeste Natura 2000 område er habitatområde nr. 163 Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen, som ligger ca. 140 m syd for projektet. Vandet skal fortsat udledes til Susåen. Udledningen forudsætter at det ikke forårsager en negativ påvirkning af Natura2000 området.
Bilag IV-arter
Nærmeste fund af bilag IV-arter er fund af flagermus 640m nordvest for projektet. Projektet vurderes ikke at påvirke bilag IV-arter i området.
Beskyttet natur
Der er registreret beskyttet natur på dele af matriklen. Hele matriklen er potentielt §3 natur,. det vil kræve en besigtigelse i maj at vurdere området.
Som udgangspunkt anlægges regnvandshåndteringen uden for beskyttet natur. Der kan blive behov for at lave erstatningsnatur et andet sted, hvis det ikke kan undgås at inddrage §3 beskyttet natur i projektet. Umiddelbart er det svært at få lov til at lave erstatningsnatur. Der kan gøres undtagelser, hvor der ikke er andre muligheder ved samfundsmæssige nødvendige anlæg. Muligheden herfor afhænger desuden også af naturværdien.
Øvrige opmærksomhedspunkter
Fund af grøn frø (bilag V art) ca. 100m vest for projekt. Projektet vurderes ikke at påvirke bilag V-arter i området.
Projektet overlapper med potentielle vådområdeprojekter, men vådområdeprojektet er afgrænset til kun at bruge arealet nord for dette projekt derfor vurderes projektet ikke at påvirke vådområdeprojekter.
Vandområdeplanerne
Der er tale om at supplere et allerede etableret regnvandsbassin med yderligere regnvandstilbageholdelse og rensning i henhold til nutidens dimensionerings og rensekrav. Den nye regnvandshåndtering skal desuden medvirke til, at der fjernes et regnvandsudløb til vandløbet, der på nuværende tidspunkt er uforsinket og uden rensning. Udledningen sker fortsat til Susåen. Udledningstilladelsen vil indeholde vilkår for rensning og tilbageholdelse baseret på robusthedsanalyser og en vurdering af vandløbets kemiske tilstand. Ringsted Kommune vurderer derfor, at etablering af regnvandsbassin og udledningen til vandløbet ikke vil forringe vandløbets tilstand eller forhindre, at målene i Vandområdeplan 2021-2027 for Susåen om god økologisk og kemisk tilstand kan nås.
Natura 2000
Nærmeste Natura 2000 område er habitatområde nr. 146 Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø, som ligger ca. 320 m vest for projektet. Et regnvandsbassin vurderes ikke at påvirke Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag, placeringen af projektet vurderes derfor i orden.
Bilag IV-arter
Nærmeste fund af bilag IV-arter er fund af spidssnudet frø ca. 700 m vest for projektet samt odder og flagermus ca. 1 km vest for projektet. Projektet vurderes ikke at påvirke bilag IV-arter i området. Hvis der ifm. anlæggelsen af regnvandsbassinet skal fældes større træer (diameter i bryst højde (dbh) > 50 cm) så skal de vurderes ift. flagermus da det potentielt kan være levested for flagermus.
Beskyttet natur
Overlapper ikke med beskyttet natur.
Øvrige opmærksomhedspunkter
Fund af grøn frø og butsnudet frø (bilag V art) ca. 500m fra projektet. Projektet vurderes ikke at påvirke bilag V-arter i området.
Projektet overlapper med et lavbundsområde. Det er et lille fritliggende område, derfor er det vurderet at det ikke forhindre at der kan laves et regnvandsbasssin her.
Vandområdeplanerne
Der er tale om et internt forsinkelsesbassin i kloaksystemet, som alene har til formål midlertidigt at tilbageholde vand. Det tilbageholdte vand ledes efterfølgende tilbage i det eksisterende kloaksystem. Anlægget medfører hverken ændringer i den udledte vandmængde, vandets sammensætning eller i de hydrauliske forhold ved udledningen til vandløbet.
Ringsted Kommune vurderer derfor, at etableringen og driften af det interne forsinkelsesbassin ikke indebærer en ændring af den eksisterende udledning. Ringsted Kommune vurderer derfor, at udledningen fra bassinet ikke vil forringe vandløbenes tilstand eller forhindre, at målene i Vandområdeplan 2021-2027 for om god økologisk og kemisk tilstand kan nås.
Natura 2000
Nærmeste Natura 2000 område er habitatområde nr. 163 Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen, som ligger ca. 4,6 km sydvest for projektet. På baggrund af afstanden vurderes projektet ikke at påvirke Natura 2000 området.
Bilag IV-arter
Nærmeste fund af bilag IV-arter er fund af flagermus ca. 180m nord for projektet og løgfrø ca. 580 m syd for projektet. Projektet vurderes ikke at påvirke bilag IV-arter i området efter at projektet er anlagt. Men potentiel forekomst af bilag IV-arter skal vurderes i forbindelse med tilladelse til anlægsarbejdet af regnvandsledningen.
Der er flagermusegnet træer nord for projektområdet som bevares. Der er i lokalplanen indarbejdet afværgetiltag i planens bestemmelser for at begrænse påvirkningen af bilag IV-arter og det vurderes at den økologiske funktionalitet kan bevares på mindst samme niveau. Projektet vurderes ikke at påvirke bilag iv-arter i området. ej heller arealer med mulige levesteder for bilag IV-arter.
Beskyttet natur
Overlapper ikke med beskyttet natur.
Øvrige opmærksomhedspunkter
Overlapper med registreret fredskov men det er et areal der dyrkes som mark, så det påvirker ikke projektet.
Vandområdeplanerne
Der er tale om etablering af et ledningsanlæg til henholdsvis regnvand og spildevand. Vandet skal ledes til Høm Lilleå, som leder til Ringsted Å. Udledningstilladelse vil indeholde vilkår baseret på robusthedsanalyser og en vurdering af vandløbets kemiske tilstand. Regnvandet bliver således både renset og forsinket, før det ledes ud.
Ringsted Kommune vurderer derfor, at udledningerne fra ledningsanlægget til vandløb ikke vil forringe vandløbets tilstand eller forhindre, at målene i Vandområdeplan 2021-2027 for om god økologisk og kemisk tilstand kan nås.
Natura 2000
Nærmeste Natura 2000-område nr. 163: Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds mose og Porsmosen er beliggende ca. 6 km væk. På baggrund af afstanden vurderes projektet ikke at påvirke Natura 2000 området.
Bilag IV-arter
Projektet vurderes ikke at påvirke bilag IV-arter i området. Men bilag IV-arter skal vurderes i forbindelse med tilladelse til anlægsarbejdet. Hvis der ifm. anlæggelsen af regnvandsbassinet skal fældes større træer (diameter i bryst højde (dbh) > 50 cm) så skal de vurderes ift. flagermus da det potentielt kan være levested for flagermus.
Beskyttet natur
Hvis der i forbindelse med projektet skal graves i beskyttet natur, kræver det en dispensation.
Vandområdeplanerne
De berørte ejendomme ligger i oplandet til Ringsted Å og ændringen af separeringsmetoden og ny regnvandsledning påvirker ikke den eksisterende udledning. Hvis der senere skal ændres i eksisterende udledningstilladelser eller gives nye tilladelser, vil der blive fastsat vilkår baseret på robusthedsanalyser og en vurdering af vandløbets kemiske tilstand.
Ringsted Kommune vurderer derfor, at udledningen fra områderne ikke vil forringe vandløbets tilstand eller forhindre, at målene i Vandområdeplan 2021-2027 for Ringsted Å om god økologisk og kemisk tilstand kan nås.
Med vedtagelsen af Kommuneplan 2026 er der sket en ændring i rammeafgrænsningen af område 3E5 ”Erhvervsområde ved Ringsted Flyveplads – Ringsted Syd” samt område 3E7 "Produktionsvirksomhed ved Bragesvej - Ringsted Syd". Rammerne opdateres hermed i spildevandsplanen med dette tillæg.
Natura 2000
På grund af ændringens karakter vurderes det ikke at påvirke Natura 2000 områder.
Bilag IV-arter
På grund af ændringens karakter vurderes det ikke at påvirke bilag IV arter.
Beskyttet natur
På grund af ændringens karakter vurderes det ikke at påvirke beskyttet natur.
Vandområdeplanerne
Der er udelukkende tale om ændring af en rammeafgrænsning i spildevandsplanen, så den stemmer overens med kommuneplan.
Ringsted Kommune vurderer derfor, at rammeafgrænsningerne ikke vil forringe vandløbets tilstand eller forhindre, at målene i Vandområdeplan 2021-2027 for om god økologisk og kemisk tilstand kan nås.
