Ringsted Forsynings kloakker og regnvandsbassiner er dimensioneret til at modtage en vis mængde regnvand i henhold til et områdes anvendelse. De gamle fællessystemer er dog ikke dimensioneret til at kunne håndtere alle regnhændelser, da det vil give ekstremt store ledninger. De er derimod dimensioneret og planlagt til at gå i overløb til vandløb og søer, når der ikke er mere plads i kloakledningerne. Det er en af grundene til at de planlægges ændret til separatsystem.
Det vil fremover heller ikke økonomisk forsvarligt at dimensionere regnvandsledningerne, så de kan håndtere ethvert tænkeligt regnskyl. Derfor er der fastlagt, at der kan tillades opstuvning af vand på terræn i gennemsnit hvert 5. år. Dette gælder også for overløb fra regnvandsbassiner.
Der skal ske en løbende klimatilpasning og renovering af eksisterende afløbssystemer i takt med den løbende saneringsplanlægning under forudsætning af at det er hydraulisk hensigtsmæssigt.
Der stilles i spildevandsplanen krav til det offentlige kloaksystem. Private kloaksystemer på egen grund skal til gengæld overholde gældende bygningsreglement mv.
Hvis en grund ønskes befæstet mere end den tilladte afløbskoefficient kan Ringsted Kommune stille krav til forsinkelse eller anden håndtering af regnvandet på egen matrikel fra det forøgede areal. Ved tilbygning eller anden ændring af en eksisterende ejendoms befæstede areal, kan der ligeledes blive stillet krav om, at der maksimalt må afledes regnvand fra et areal svarende til den tilladte afløbskoefficient.
Intern forsinkelse af regnvand kræver, at der ansøges om en tilslutningstilladelse hos Ringsted Kommune. Ansøgningen udarbejdes i overensstemmelse med retningslinjerne herunder og skal indsendes via www.bygogmiljoe.dk
I nye lokalplaner skal der tages hensyn til større regnmængder i forbindelse med tilslutning af regnvand til kloaksystemet. På baggrund af en konkret vurdering, kan Ringsted Kommune således kræve, at bygherre udarbejder en regnvandshåndteringsplan som en del af forarbejdet til lokalplanen.
Afløbskoefficienten er et udtryk for, hvor stor en del af det regnvand, der falder på en matrikel, som må ledes til kloakken uden forsinkelse.
| Bebyggelse | Afløbskoefficient |
|
Fritliggende en- og tofamiliehuse, grundstørrelse>700 m2 Note 1 |
0,35 |
|
Sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse og lign. tæt/lav bebyggelse, Grundstørrelse 400 - 700 m2 Note 1. |
0,45 |
| Etageboligbebyggelse | 0,50 |
| Blandet bolig og erhverv | 0,50 |
| Erhvervsbebyggelse | 0,50 - 0,60 |
| Cityområde | 0,80 |
| Offentlig formål | 0,50 |
| Grønne områder | 0,05 |
| Vejarealer, befæstet del | 0,90 |
Note 1. Fællesmatrikler, som ofte består af adgangsvej og p-plads skal vurderes på samme måde. Dvs. areal til bolig x afløbskoefficient + areal til veje x afløbskoefficient skal være mindre end 0,35 (fritliggende huse)/0,45 (sammenbyggede huse) for hele arealet.
Afløbskoefficienten bruges til at beregne, hvor meget af det befæstede areal på en ejendom der kan aflede regnvand til kloaksystemet. Det befæstede areal omfatter tagflader, fliser, asfalt og lignende.
Det befæstede areal må være:
grundareal x befæstelsesgrad = befæstet areal
Hvis den angivne afløbskoefficient overskrides, skal grundejeren selv etablere et anlæg til opmagasinering og og forsinkelse af sit regnvandsafløb på egen grund.
Ved nybygning, til- eller ombygning skal befæstelsesgraden overholdes. Hvis den ikke bliver overholdt, vil Ringsted Kommune kræve, at regnvandet skal forsinkes inden tilslutningen til det offentlige kloaksystem.
I nye lokalplaner på barmark kan befæstelsesgraderne afvige fra ovenstående tabel. Dette vil således fremgå af lokalplanen for området og beror på en konkret vurdering i forhold til områdets udformning og fx udlægning af grønne arealer.
| Belægningstype | Afløbskoefficient |
| Tagflader1 | 1,00 |
| Tætte belægninger (asfalt, beton eller belægninger uden fuger)1 | 1,00 |
| Belægninger med grus og græsfuger1 | 0,80 |
| Grusbelægning1 | 0,60 |
| Grønne områder1 | 0,10 |
| Grønne tage | Afhængig af leverandørens anvisning, tagtype og hældning |
| Græsarmering | Afhængig af leverandørens dokumentation |
Kilde:
1. DS432
Nye og renoverede offentlige ledninger og bassiner med regnvand dimensioneres efter tidens funktionspraksis, som beskrevet i Spildevandskomiteens skrifter – Skrift 27 og efterfølgende skrifter.
De eksisterende ledninger med regnvand fra før skrift 27 er dimensioneret efter den dimensioneringspraksis, krav eller vedtagelser der var gældende på tidspunktet for etableringen.
For større sammenhængende regnvandssystemer skal der gennemføres hydrauliske beregninger med dynamisk model med LTS-regn (historisk tidsserie). LTS-regn tager hensyn til risikoen for at der kommer mere regn før det første er løbet af.
Spildevandsledninger skal dimensioneres efter en fyldningsgrad på max 0.7 og således at de er selvrensende. Dimensioner fastlægges på baggrund af forventet fremtidig (langsigtet) spildevandsmængde.
Regnvandsanlæg dimensioneres efter et af de 3 niveauer beskrevet i SVK-skrift 27
Niveau 1 : Håndberegning (Den rationelle metode, tid-areal metode). Dimensionering af mindre afløbssystemer. Fuldtløbende rør for en 1 års hændelse. Varighed 10 min.
Niveau 2 : Analyse af forholdsvis ukomplicerede systemer. CDS-regn. Varighed 2-3 timer. 5 års hændelse.
For såvel niveau 1 som 2 anvendes det til enhver tid gældende SVKs Regional regnrækkeværktøj.
Niveau 3 : Analyse af forholdsvis komplicerede systemer (Koblede bassiner, styring m.v.). LTS-beregning (Long-Time-Simulation) med historiske regndata. Der anvendes en statistisk egnet regnserie med tilstrækkelig lang observationsperiode.
Funktionskravet til regnvands- og fællesledninger er som vist i nedenstående tabel.
| Kloaksystem |
Gentagelsesperiode for opstuvning til terræn Beregningsniveau 2 og 3 |
Gentagelsesperiode for fuldtløbenade rørkapacitet Bereningsniveau 1 |
| Fællessystem | 10 år | 2 år |
| Separatsystem | 5 år | 1 år |
Fællessystem medtages fordi målene skal opfyldes for evt ændringer i fælles ledninger frem til de bliver nedlagt/ændret til separatsystem.
Dimensionsgivende regn er afhængig af beregningsniveau, og vil være baseret på anbefalingerne i skrift 27 ”Funktionspraksis for afløbssystemer under regn” og efterfølgende skrifter.
| Beregningsniveau | Dimensionsgivende regn |
| Niveau 1 - kasseregn |
Separate regnvandsledninger 110 l/s/ha Fællesledninger 140 l/s/ha |
| Niveau 2 - CDS-regn |
CDS konstrueret med SVK regnrækkeværktøj Gentagelsesperiode 5 år Operationel faktor 1,25 |
| Niveau 3 - Regnserier | Der vælges en af de nærmeste eller en lignende SVK-måler |
Sikkerhedsfaktor som nedenstående. Fastlagt efter anbefalingerne i spildevandskomiteens skrift 27 ”Funktionspraksis for afløbssystemer under regn” og efterfølgende skrifter.
| Sikkerhed | Sikkerhedsfaktorer | Bemærkning |
| Statistisk (regnintensitet, modelusikkerhed) | 1,1 - 1,3 | Faktor afhænger af modellens nøjagtighed, og hvordan data er tilvejebragt. Det giver høj faktor i simple og ukalibrerede modeller og lavere faktor for detaljerede og kalibrerede modeller. |
| Fortætning | 1,0 - 1,2 | Faktor dækker over fremtidig fortætning i eksisterende kloakoplande. Størrelsen afhænger af individuel vurdering af det konkrete opland, og kan være 1,0 hvis det ses at der ikke fysisk er mulighed for ændringer. |
| Klimaforandring - scenarieusikkerhed | Minimum 1,25 | Faktor dækker over fremtidig forventet effekt fra klimaændringer over en 100 års periode. |
Ringsted Forsyning skal etablere eller indhente nedbørsdata til hjælp til undersøgelse af nedbørshændelsernes intensitet og hyppighed for generelt at kunne fastsætte aktuelle nedbørshændelser og statistisk grundlag til at præcisere hydrauliske modeller.
Private anlæg skal overholde gældende normer og lovgivning bl.a. bygningsreglement, Dansk Standard (DS 432), SBI-anvisninger og i øvrigt alm BAT (Best Available Technology) for området.
Hvis den tilladte udledning(befæstelsesgraden), overskrides skal der etableres tilbagehold på egen grund, i form af bassiner, nedsænkede p-pladser eller andet, hvor der kan ske opstuvning af regnvand, og regulering af tilløbet til det offentlige system.
Ved vurdering af om der er behov for tilbageholdelse på den enkelte ejendom kan du udfylde et regneark her.
Den tilladte regnvandsudledning fra den enkelte ejendom beregnes i SVK’s regnrækkeværktøj med T=1, og en oprationel faktor på 1,25 (klima), hvilket giver I = 140 l/s/brutto ha. Den skal så multipliceres med den tilladte befæstelsesgrad for området og ejendommens samlede areal
Ved analyse af simple afløbssystemer (Niveau 1 og niveau 2) og til beregning af bassinvolumen til intern forsinkelse kan den nyeste SVK-regional regnrækkeværktøj kan benyttes.
Du kan finde Spildevandskomiteens regneark her.
Sikkerhedsfaktor
Ved dimensionering af et bassinvolumen til intern forsinkelse skal der indregnes en sikkerhedsfaktor, der tager højde for usikkerheder i forhold til regnmængde, tilsluttet areal med videre. Derudover skal der i dimensioneringen indregnes en sikkerhedsfaktor i forhold til ændringer i nedbøren der kan komme, som følge af klimaforandringerne. Sikkerhedsfaktoren er således en sikring i forhold klimaændringer og beregningsusikkerhed.
Gentagelsesperiode på 5 år
Operationel faktor (klima) 1,25
Hydrologisk reduktionsfaktor på 1,0
Ved meget små afløbstal og mere komplekst sammensatte systemer, skal regnearket følges op med eftervisning af dimensioneringen med andre mere komplekse værktøjer, hvor bassinkapaciteten vurderes med en beregning af fyldning og tømning med en historisk regnserie.
For at handle rettidigt og undgå nye oversvømmelsestruede områder, kan Ringsted Kommune kræve, at der udarbejdes regnvandshåndteringsplaner i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. Hvilke lokalplaner der omfattes, vil afhænge af en konkret vurdering.
På baggrund af regnvandshåndteringsplanen indskrives bestemmelser i lokalplanen som skal medvirke til at mindske risikoen for oversvømmelser i det pågældende lokalplansområde.
Niveauet, og dermed robustheden overfor oversvømmelse, som der planlægges afværgetiltag ud fra, er bestemt til en 100 års hændelse om 100 år, som er nærmere definere som en regnmængde på 90 mm på 4 timer.
Det er bygherre, der skal udarbejde regnvandshåndteringsplanen løbende med lokalplanprocessen. Til det formål har Ringsted Kommune udarbejdet en vejledning til bygherre her.