3.4 Natura 2000-områder

Natura 2000-områder

Statisk kort

Figur 3.4.1. EF-habitatområder i Ringsted Kommune - vist med grøn skarvering. Data fra Danmarks Miljøportal, kortlag 'EF-habitatområder', 10-2012.

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I netværket indgår områder som er udpeget som EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelses-områder og/eller Ramsar-områder.

I Ringsted Kommune er der ikke udpeget EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Der er til gengæld udpeget tre EF-habitatområder:

EF-habitatområde nr. 129 Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø
EF-habitatområde nr. 139 Allindelille Fredskov
EF-habitatområde nr. 194 Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen

EF-habitatområde nr. 129 Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø deles med Lejre Kommune, mens EF-habitatområde nr. 194 Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen deles med Sorø, Næstved og Faxe Kommuner.

Områderne er udpeget på baggrund af en række arter og naturtyper omfattet af listerne i EF-habitatdirektivet. Udpegningsgrundlag, der er relevante for Ringsted Kommune, vises herunder. Numrene udfor henholdsvis arter og naturtyper er unikke koder i Natura 2000-netværket, mens * angiver de prioriterede naturtyper.

 

129 Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø

1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)
3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden
3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger
3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller stor vandaks
3160 Brunvandede søer og vandhuller
6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)
6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop
6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn
7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand
7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand
7230 Rigkær
9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn
9130 Bøgeskove på muldbund
9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund
91D0 *Skovbevoksede tørvemoser
91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

139 Allindelille Fredsskov

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller storevandaks
6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)
9150 Bøgeskove på kalkbund
91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

194 Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen

1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior)
1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana)
1032 Tykskallet Malermusling (Unio crassus)
1096 Bæklampret (Lampetra planeri)
1149 Pigsmerling (Cobitis taenia )
1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)
3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden
3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger
3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
3160 Brunvandede søer og vandhuller
3260 Vandløb med vandplanter
3270 Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter
6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)
6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop
6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn
7210 *Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe
7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand
7230 Rigkær
9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn
9130 Bøgeskove på muldbund
9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund
91D0 *Skovbevoksede tørvemoser
91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Skovoverdrev i Allindelille Fredskov. Lokaliteten er meget artsrig og medvirkende til udpegningen af skoven som EF-habitatområde. Foto: Jon Feilberg.