Kronedække/skyggevirkning

Figur 4.3.3.3.1. Kronedække/skyggevirkning i de lysåbne naturtyper moser, ferske enge og overdrev. Arealerne er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Data fra Danmarks Miljøportal, kortlag 'Besigtigelse (flader)' samt Naturdata '§3 Besigtigelser', 04-2011.

Figur 4.3.3.3.2. Kronedække/skyggevirkning i skovmoser. Arealerne er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Data fra Danmarks Miljøportal, kortlag 'Besigtigelse (flader)' samt Naturdata '§3 Besigtigelser', 04-2011.

Figur 4.3.3.3.3. Kronedække/skyggevirkning på søbred. Arealerne er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Data fra Danmarks Miljøportal, kortlag 'Besigtigelse (flader)' samt Naturdata '§3 Besigtigelser', 04-2011.

Lysåbne naturtyper vil med tiden gro til i krat og skov, såfremt der ikke plejes i form af græsning eller høslet. Det er naturligvis en lang proces fra fersk eng til skov, men mange steder i Ringsted Kommune er processerne allerede godt i gang.

Lysåbne naturtyper

Kortet i figur 4.3.3.3.1 viser arealandelen af vedplanter på de enkelte §3-besigtigede lysåbne naturtyper overdrev, fersk eng samt mose.

Skovmoser

Kortet i figur 4.3.3.3.2 viser arealandelen af vedplanter på de enkelt §3-besigtigede skovmoser. For nogle skovmoser, som for eksempel birkemoser og ellesumpe er det dog ønskeligt at have vedplanter på store dele af arealet, da de udgør en væsentlig del af selve naturtypen.

Søbred og vandhulbred

Kortet i figur 4.3.3.3.3 viser §3-besigtigede søer og vandhuller og angiver, hvor stor en del af deres vandhulsbred, der er væsentligt skyggepåvirket.

Data: Danmarks Miljøportal, Naturdata, 02-2013.

GIS-lag: Danmarks Miljøportal, kortlag 'Beskyttede naturtyper', 02-2013.