Tilsyn og overvågning af naturområder


Det er vigtigt at overvåge naturkvaliteten i naturområderne i Ringsted Kommune, for dels at opnå bedre viden om naturen, dels for at holde øje med, om de fastlagte målsætninger for naturområderne bliver opfyldt. Målsætningerne kan ses i afsnit 5.

Tilsyn og overvågningen vil blandt andet ske i forbindelse med:

Registrering af naturarealer, jævnfør de gældende tekniske anvisninger
Tillsyn på arealer, hvor der foretages naturpleje eller anden indsats
Tilsyn i forbindelse med sagsbehandling

Det er kommunens mål at besøge alle de højt målsatte naturområder med højst 10 års mellem­rum, med henblik på at føre tilsyn med, om naturlovgivningen overholdes, og for at overvåge, om naturområdernes målsætning bliver opfyldt.

Læs mere om metoder og anvisninger til naturovervågning på naturstyrelsens hjemmeside https://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Paragraf3/Naturkvalitetsplanlaegning/

Kommunen følger disse anvisninger.