Eutrofiering
Overgødskning. Kraftig tilførsel af gødning til et naturområde. I søer og vandhuller kan det medføre algeopblomstring og derefter iltmangel, når algerne nedbrydes af iltforbrugende bakterier.
Fersk eng
Ferske enge er områder med ferskvandspåvirkede plantesamfund, der udnyttes ekstensivt i form af græsning eller slet. Vegetationen er lysåben, græs- og urtedomineret og generelt artsrig. Ferske enge er typisk beliggende i ådale, ved søer og moser, på inddæmmede arealer og hævet havbund.
Fragmentering af natur
Fragmentering af natur sker, når at de enkelte naturområder bliver mindre og afstanden mellem dem bliver større, og/eller når der opstår fysiske barrierer mellem naturområderne.
Fragmenteringen sker for eksempel når der anlægges en vej, jernbane, boligbebyggelse eller lignende. Mange naturområder i Danmark er små og uden sammenhæng med andre naturområder: 92 % af alle danske §3-beskyttede naturområder (heder, overdrev, søer, vandløb, moser og ferske enge) er under 5 hektar, mens 58 % af alle §3-beskyttede naturområder er under 0,25 hektar. Sidstnævnte består fortrinsvis er søer og vandhuller.
Padder (frøer, tudser og salamandre) har korte spredningsafstande, ofte på under 1 km. Når afstanden mellem vandhullerne bliver for store, forhindrer det padderne i at parre sig med andre bestande, hvilket kan forårsage indavl i bestanden. Selvom afstanden mellem to vandhuller kun er 400 m, kan en trafikeret vej udgøre så stor en forhindring, at padderne ikke kan krydse.
Høslet
At høste græsset på et vedvarende græsareal, for eksempel fersk eng, strandeng, overdrev eller på en græsmark, med henblik på produktion af hø.
Invasiv art
Plante- og dyrearter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden, og i de nye omgivelser påvirker hjemmehørende arter negativt.
Mose
Et område med en vegetation, som er tilpasset høj jordfugtighed, og som ofte danner tørv. I Danmark forudsættes således ikke, at der er tørv til stede, idet kraftig vandføring i visse mosetyper kan medføre, at plantemateriale helt fjernes.
Naturgenopretning
Naturgenopretning er en aktiv ændring af et område, så der opstår nogle ønskede naturkvaliteter. Som regel er der tale om at bringe et kultiveret område tilbage til en mere naturlig form, som for eksempel ved at genskabe søer, fjorde og vådområder, der er blevet udtørret for at skabe landbrugsjord.
Overdrev
Lysåbne tørbundsarealer, der helt overvejende har været udnyttet som græsningsarealer i en længere årrække. Græs- og urtevegetationen er oftest righoldig og varieret med mange sjældne arter.
Pionérplanter
De planter der indfinder sig som de første, når forholdene i et område ændres radikalt (for eksempel efter fældning af en skov).
Skovrejsning
Plantning af skov på arealer, som før tilplantningen ikke var skovbevoksede. Med naturbeskyttelsesloven (vedtaget 1992) fik skovrejsningen i Danmark øget betydning. Målet er at fordoble Danmarks skovareal i løbet af en trægeneration, det vil sige ca. 80-100 år, ligeligt fordelt mellem statslig og privat skovrejsning.
Terrestrisk natur
Naturen på land. Naturtyper som heder, overdrev, fersk eng, strandeng, mose, skov mv. er terrestriske.
Vandhul/småsø
Lille sø i landskabet. Vandhuller er vigtige levesteder for padder og insekter, blandt andet vandbiller og vandtæger. Hvis et vandhul i Danmark er over 100 m2, må dets tilstand ikke forandres uden særlig tilladelse fra kommunen. Mange vandhuller er af kunstig oprindelse, for eksempel mergelgrave, vandingshuller og gadekær, hvor vandfladen blev holdt åben, dengang de havde betydning for landbruget og som branddamme. Nu er et stort antal forsvundet, fyldt op eller groet til. Vandhuller er ofte genstand for naturgenopretning, især oprensning, hvor der skabes åbne vandflader, ved at man fjerner pilebuske og Tagrør (Phragmites australis).
Ådal
Hele det område, som er eller har været under påvirkning af slyngninger fra den å der løber igennem ådalen.
§3-arealer
Naturtyper der er beskyttet mod tilstandsændring i medfør af naturbeskyttelseslovens §3.