Borgerinddragende workshop

I forbindelse med planlægningen af nye vedvarende energianlæg i Ringsted Kommune har kommunen lagt stor vægt på at inddrage lokalsamfundene. Repræsentanter fra lokalråd, skolebestyrelser og menighedsråd blev i den sammenhæng inviteret til en inspirerende workshop, som blev afholdt af rådgivere fra Urland. Deltagerne fungerede som talerør for deres lokalområder og bidrog aktivt til dialogen om mulighederne for at etablere vedvarende energianlæg i kommunen.

Til workshoppen var der oplæg fra både Urland og Næstved Kommune samt gruppedrøftelser. Bordgrupperne var blandet borgere og politikere, som sammen kunne diskutere udfordringer inden for specifikke temaer. Temaerne handlede både om de konkrete krav og ønsker til VE anlæg, samt hvordan man sikrer den lokale udvikling og inddrager borgerne i processen.

Workshoppen blev afholdt på Gyrstinge Skovkro tirsdag d. 27. maj og programmet for dagen var som følgende:

15:30 - Ankomst
15:50 - Velkomst ved borgmester Klaus Hansen og ordstyrer Laila Kildesgaard
16:10 - Energisystemer der passer til Ringsted - Christian Achermann, Urland
16:30 - Planlægning og opførelse af VE anlæg på Sjælland - Bo Kiersgaard, Næstved
16:50 - Lokal udvikling og inddragelse - Mikala Skov Mathiesen, Urland
17:10 - Pause, aftensmad og stande om VE planlægning
17:45 - Drøftelser i bordgrupper: Hvilke slags VE anlæg passer til Ringsted?
18:15 - Drøftelser i bordgrupper: Hvordan sikrer vi lokal udvikling omkring nye anlæg?
18:45 - Fælles drøftelse: Opsamling, samt spørgsmål, forslag og gode råd til byrådet
19:30 - Tak for i aften

Download slides fra oplæg her.

Drøftelserne fra workshoppen blev efterfølgende samlet og bruges til det videre arbejde med at udarbejde et kommuneplantillæg til fremtidig planlægning for VE anlæg. 

Download opsamlingen fra gruppedrøftelserne fra workshoppen her.