Sektorplaner

Sektorplaner



Kulturhistorie 

I middelalderen spillede Ringsted en vigtig rolle og satte sit præg på danmarkshistorien. Ringsted var et politisk center med møntslagning og det sjællandske landsting. Ringsted by er en af Sjællands ældste byer og dens vartegn, Sankt Bendts Kirke, vidner om byens alder. Kulturhistorien ses overalt i landskabet både indenfor og rundt om naturparken i form af gravhøje, dysser, voldanlæg, herregårde, landsbyer og kirker. 

 



 

Stendysse

Kølle fra Ryemarksgård (Foto: Nationalmuseet)

Spor fra oldtidens mennesker

Vandvejene i området var vigtige transportveje i oldtiden, hvor sammenløb og overgangssteder i bl.a. Suså var centrum for gravlæggelser og ofringer. Der findes talrige fortidsminder, bl.a. i skovene ved Gyrstinge Sø og ved Haraldsted Sø. 

De tidligste spor af mennesker, som stammer fra Brommekulturens Rensdyrjægere (ca. 11.000-10.500 f.Kr.), er bl.a. fundet langs Ringsted Å og Haraldsted Sø.

Ved en tørvegravning nær Jystrup, nordøst for naturparken, blev der i 1940 fundet en urokseknogle med stiliserede menneskefigurer ridset ind i siden. Det er formentlig den ældst kendte billedlige fremstilling af mennesker i Danmark.

En af Danmarks fineste samlinger af flintøkser fra bondestenalderen blev fundet i 1971 på markerne ved Hagelbjerggård, som grænser op mod Ringsted Ådal nordvest for Ringsted By. De 15 flinteøkser bærer ikke spor af brug og er formentlig lagt i jorden som et offer til guderne. Økserne findes i dag på Nationalmuseet.

 


Ringsted By som middelalderligt centrum

Historisk set har området været under stor indflydelse fra Ringsted By.

Allerede i vikingetiden var Ringsted en vigtig by, hvor man samledes for at dyrke guderne. Senere blev byen også hovedtingsted for hele Sjælland. Her kom man for at få afgjort konflikter, som ikke kunne løses lokalt.

I 1080 fik Roskildebispen Svend Nordmand opført den første stenkirke i byen. I middelalderen fungerede den som klosterkirke for benediktinermunkene i Ringsted Kloster. Selve klostret, der lå syd for kirken, eksisterer ikke mere. Resterne af det brændte i 1806.

Den nuværende teglstenskirke, Sct. Bendts Kirke, blev indviet i juni 1170 ved Den Store Kirkefest, hvor Knud Lavard (se nedenfor) blev gravlagt som helgen og Valdemars mindreårige søn, Knud, blev kronet som konge. 

I de følgende år blev Sct. Bendts Kirke valfartssted for kulten omkring helgenen Knud Lavard, og den blev gravkirke for de efterfølgende konger og deres dronninger.

 

Kalkmaleri af Knud Lavard i Sct. Bendts Kirke

 

Knud Lavards Kapel

Mordet på Knud Lavard i Haraldsted Skov 

I udkanten af Haraldsted Skov findes den fredede ruin af Knud Lavards Kapel, som blev fundet og udgravet i 1883.

Knud Lavard (ca. 1096-1131) var søn af Erik Ejegod og Dronning Bodil, som døde under en rejse til Det Hellige Land da var 7 år gammel. Som voksen viste Knud sig som en handlekraftig herre. Hans stærke personlighed og støtte i befolkningen skabte frygt blandt konkurrenterne til tronen, især hos hans fætter Magnus. D. 7. januar 1131 lokkede han derfor Knud i et baghold i Haraldsted Skov, hvor han trak sit sværd og kløvede Knuds hoved i to.

Efter drabet blev Knuds lemlæstede lig ført til Haraldsted Kirke, og ifølge historien sprang en kilde, hvor blodet dryppede på jorden. Kort efter begyndte der at ske mirakler ved kilden. Kapellet er formentlig opført tæt ved denne kilde, men selve kilden er forsvundet. I middelalderen var kapellet mål for mange pilgrimsvandringer. Kapellet blev revet ned under Chr. IV og stenene brugt til at bygge huse på egnen, men i 1883 fandt man ruinen, og fundamentet ligger i dag frilagt.

For de danske katolikker har Knud Lavard stadig stor betydning. Hver år midt i juni vandrer pilgrimme de 11 km fra Sct. Bendts Kirke til Knud Lavards Kapel.

I skovbrynet, hvor Knud Lavardsvej løber ind i Haraldsted Skov, står også et mindekors for Knud Lavard. Det fire meter høje kors af egetræ med kobbertag er rejst i 1902 på det sted, hvor man formoder at mordet fandt sted. 

I historiens fodspor - pilgrimrute og kongevej

Fra Knud Lavards grav i Sct. Bendts Kirke udgår en pilgrimsrute, der slutter ved landsbyen Haraldsted. Den blev benyttet af tilhængere af den kult, som opstod omkring den populære helgen kort efter hans død. Ruten er markeret med tre statuetter, som er opstillet omkring 1921. Statuetterne forstiller henholdsvis Madonna med barn, et vejkrucifiks med den lidende Kristus, samt "Jesu Hjerte". De symboliserer Jesu fødsel, korsfæstelse og opstandelse. 

Hvert år i juni fejrer katolikkerne helgenkåringen af Knud Lavard med en pilgrimsvandring fra Skt. Knuds kirke til den hellige kilde ved kapellet i Haraldsted.

Ruten fra Sct. Bendts kirke til Haraldsted er også en del af den danske pilgrimsrute, som strækker sig 985 km over Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og Jylland. Det er denne rute, som middelalderens pilgrimme fra hele Skandinavien menes at have fulgt på deres vej til Santiago de Compostela i Spanien, hvor apostlen Jacob siges at være begravet.   

Fra Haraldsted forstætter pilgrimsruten nordpå til Roskilde. her følger ruten den gamle Valdemarsvej, som siges at samme fra Valdemar Atterdag. Vejen blev senere forbedret og udbygget af Christian IV og var en del af hans private kongevej fra Roskilde til Haraldsted. I nærheden af Skjoldnæsholm, kan man se rester af Valdemarsvejen. 

Madonna med barn forestiller Jomfru Maria med Jesusbarnet på armen. Statuetten er godt 1 meter høj, støbt i beton og opstillet kort før 1920. 

Jesu Hjerte forestiller en mandsperson, der bærer et hjerte synligt på brystet. På hjertet ses noget, der ligner en kæde. Det er en stiliseret tornekrone, som symboliserer Jesu blødende hjerte. Lige over hjertet ses en flamme. Statuetten er godt 1 meter høj, støbt i beton og opstillet kort før 1920. 

Det nuværende Skjoldenæsholm 

Giesegaard

Historiske herregårde og voldsteder 

Nord for naturparken ligger det højmiddelalderlige Skjoldenæsholm Voldsted. Voldstedet er anlagt på en lille tange i Valsølille Sø - formentlig i 1200-tallet. Den nuværende herregård Skjoldenæsholm er opført et stykke nord for det gamle voldsted.

I naturparken ligger desuden flere mere anonyme og udaterede voldanlæg, blandt andet Nygård/Valsøgård Voldsted og Ridebanen Voldsted begge nord for Haraldsted Sø, Humleoregård Voldsted i Humleore Skov og Gørlevsborg Voldsted i Gørlev Mose mellem de store søer.

Der er otte herregårde i Ringsted Kommune. Skjoldenæsholm er ældst og den klassicistiske del af herregården er opført i 1766. "Grevindefløjen" med bindingsværket og kampestensfundamentet er endnu ældre. Skjoldenæsholm ejes i dag af ottende generation af familien Bruun de Neergaard, der driver stedet som hotel og konferencecenter. Giesegård blev opført som et barokanlæg 1750‑51, men herregårdens nuværende udseende stammer fra en nyere ombygning. Eskilstrup, Ottestrup, Rosengård, Sørup, Allindemaglegård og Kærup er opført i løbet af 1800-tallet. 

 

 

 


Grevens fejde gik ud over Valsøgård Voldsted

Valsøgård Voldsted ligger ved Haraldsted Sø og stammer formentlig fra jernalderen. På pynten, der rager ud i søen, lå engang borgen Valsøgård. Den blev bygget i middelalderen og var under Grevens Fejde i 1534-36 centrum for dramatiske begivenheder.

Grevens Fejde var en strid om, hvem der skulle være konge efter Frederiks I’s død. Adelen ønskede Frederik I’s søn Christian som konge, mens borgerne og bønderne ville have den fængslede Christian II tilbage på tronen. På den tid sad hofmesterinden Anne Meinstrup (ca. 1475-1535) på Valsøgård. Efter at have talt i mod tilhængerne af Christian II ved et møde på tinget i Ringsted blev hun overfaldet og myrdet af en gruppe borgere fra København. Hendes to børnebørn, som også var til stede, måtte søge tilflugt i kirketårnet, mens Valsøgård blev plyndret og brændt ned.

To personer blev dømt og henrettet for drabet på Anne Meinstrup. Efter hendes død opførte hendes arvinger et renæssanceslot på Valsøgård. Det endte som kongeligt jagtslot, men var i 1587 så forfaldent, at det blev revet ned.

Vigersted Kirke

 

Sct. Bendts Kirke 

Kirker 

Naturparken bugter sig igennem hele ni forskellige kirkesogn. Ud af de elleve kirker, som ligger i området omkring naturparken, er hele ti opført i middelalderen. Mens de fleste af dem er blevet ombygget gennem tiden, fremstår Høm Kirke og Kværkeby Kirke stadig som næsten helt intakte romanske kirker.

Vigersted Kirke er særligt kendt for en række detaljerede kalkmalerier fra midten af 1400-tallet. De er udført af det såkaldte Vigerstedværksted og gengiver scener fra legenden om Sankt Nicolaus. Samme værksted stod også for en udsmykning af Bringstrup Kirkes kor, som bl.a. viser en dommedagsscene og en serie adelsvåbener. Kalkmalede adelsvåben kan også ses i Kværkeby Kirke sammen med en lang række motiver fra det gamle testamente. 

Sigersted kirke er fra 1100-tallet og omtales lokalt som en af Sjællands højest beliggende kirker. Den gør sig blandt andet bemærket ved skibets rødkalkede mure. 

Klosterkirken Sct. Bendts Kirke i Ringsted By er en af de første teglstenskirker i Danmark og et af den danske teglstensarkitekturs hovedværker. Endnu en teglstenskirke er Benløse Kirke, hvis kor og skib er opført ved slutningen af den romanske periode, ca. 1250.

Klostermarkskirken, som ligger i Ringsted Sogn nær Ringsted Å, er opført i 1992 og er dermed den yngste kirke i kommunen.

Vandets betydning
gennem historien

Naturpark Ringsted ligger midt i et istidsskabt og kuperet landskab med tunneldale og mange søer, vandløb og moser. Det er vandet, der binder naturparken sammen, og gennem historien har netop vandet haft stor betydning for livet i området.

I oldtiden udgjorde vandvejene vigtige transportveje og sammenløb og overgangssteder blandt andet i Suså var centrum for gravlæggelser og ofringer.

Senere har man udnyttet vandets kraft til at male korn og producere elektricitet ved hjælp af vandmøller. Der har været tre større vandmøller i Ringsted Å - Have Mølle, Høm Mølle og Englerup Mølle. Høm Mølles historie kan føres tilbage til omkring 1530. Møllen var oprindeligt kongelig ejendom, men blev senere overdraget til privat ejendom. Til møllen var der også knyttet et stampeværk, hvor groft uldstof blev bearbejdet. Høm Mølle malede mel frem til 1947. I midten af 1990’erne blev der installeret en turbine på møllen, så vandkraften kunne udnyttes til at producere strøm. Efter et vandløbsrestaureringsprojekt i 2021 er stemmeværket ved Høm Mølle nedlagt og der produceres ikke længere strøm på møllen. Til gengæld kan fisk og smådyr i Ringsted Å svømme uhindret forbi møllen.   

I nyere tid har vandet i naturparken også været brugt til at forsyne borgerne i København med drikkevand. Københavns Kommune begyndte at hente drikkevand fra Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø i 1970'erne. I den forbindelse blev Haraldsted Sø delt i to ved hjælp af en dæmning. Den store sø, også kaldet Haraldsted Langsø, leverede drikkevand til hovedstaden, mens friluftlivet foregik omkring Haraldsted Lillesø vest for dæmningen. Indvindingen af drikkevand fortsatte frem til 2009. 

Høm Mølle

 

Dæmningen mellem Haraldsted Sø (Langesøen) og Haraldsted Lillesø (Tivolisøen)

 

Det sagnomspundne Hagbardshøj 

Vest for naturparken, lidt uden for Sigersted, findes Hagbardshøj, som er en blandt mange bronzealderhøje i området.

På det flade plateau nedenfor Hagbardshøj er der fundet spor af stor aktivitet både i stenalderen og i bronzealderen inden for et afgrænset område. Omkring 3500 f.Kr. blev der etableret en plads, afgrænset af grøfter. Det kan tolkes som et område af særlig rituel betydning, hvor folk mødtes og udførte forskellige ritualer. Området har måske været forbeholdt de afsjælede døde eller ånder og guder.

På skråningen ned mod plateauet har der været adskillige gravhøje hvoraf kun Hagbardshøj og Signeshøj (Elmehøj) nu er tilbage.

I 1700-tallet blev Hagbardshøj knyttet til sagnet om Hagbard og Signe - et elskende par, som ikke måtte få hinanden, fordi deres familier lå i strid med hinanden, og derfor valgte at gå i døden sammen. Ifølge historien skal Hagbard være begravet i højen. Signe kan være begravet i en dysse nær ved højen - måske Signes høj. I nyere tid er Hagbardshøj kendt for sin fine botanik. 

 

Kilden i Store Bøgeskov 

Kilden i Store Bøgeskov

Store Bøgeskov, ved breden af Gyrstinge Sø, springer Kilden op af jorden i ca. 1 meters højde. Oprindeligt var der to kilder - Springkilden og Den kogende kilde.

I 1800-tallet valfartede folk til kilderne, som man mente havde helbredende kraft. Tilstrømningen var størst på sankthansaften, hvor kildernes lægdomskraften mentes at hav størst styrke, og der opstod et kildemarked med fest og dans.   

Baptistmenigheden brugte endda kilden som dåbssted i perioden 1853-1903. Da baptistmenigheden holdt sit 125 års jubilæum i 1982 ,blev der rejst en mindesten på stedet. 

Borgerne fra Ringsted kom til Vrangeskov for at feste og slappe af

Den ældste del af Vrangeskov er fra 1730’erne. På den tid hørte skoven under Skjoldenæsholm Gods. Det gamle traktørsted fungerede oprindelig som bolig for kildekonen. Hendes job var at holde kilden ren og skænke vand op til tørstige rejsende.

I 1840 fik kildekonens udskænkningssted status af kro. I de næste 150 år var Vrangeskov Kro med den idylliske beliggenhed et populært udflugtsmål for borgerne i Ringsted. En lille færge sejlede i sommerhalvåret i rutefart tværs over Haraldsted Sø og satte passagererne af neden for kroen. I dag er landgangsstedet markeret med en bådebro. Den sidste forpagter af kroen flyttede i 1996. I dag fungerer bygningerne som skole- og kursuslokaler for de studerende på naturplejeuddannelserne på Vilvorde under Roskilde Tekniske Skole.

Vrangeskov Kro årstal

Ringsted under besættelsen

Den 9. april 1940 markerer starten på den fem år lange besættelse af Ringsted og resten af Danmark. 

Ringsteds befolkning levede under specielle vilkår i besættelsestiden. Ringsted Kaserne var regionskontor for Schalburgkorpset. Korpset var en var en dansk afdeling af det tyske SS og bistod tyskerne med at bekæmpe modstandsbevægelsen. Ringsted By var også besat af en større gruppe tyske soldater.

Under besættelsen nedkastede allierede fly våben til modstandsbevægelsen ved Gyldenløves Høj, som ligger nord for naturparken. Der er rejst en mindesten på højen for fire modstandsfolk, der døde under besættelsen, og som inden da modtog våbennedkastninger her og i Bidstrup-skovene.

I august 1944 styrtede en engelsk Halifax ned i udkanten af Gørlev Mose ved Gyrstinge Søs sydøstlige ende. Flyet standsede ikke langt fra et lille husmandssted uden at bryde i brand. Hele besætningen, på nær en, sprang ud med faldskærm. Alle blev taget til fange af tyskerne og Schalburgfolk fra Ringsted. Vraget fandt tyskerne næste dag.

 

 

Kulturhistoriske museer

Midt i Ringsted By ligger Ringsted Museum & Arkiv, hvor besøgende kan blive klogere på områdets kulturhistorie. Udover faste og skiftende udstillinger tilbyder museet også spændende foredrag og interessante byvandringer for det voksne publikum. I skoleferierne arrangeres der lærerige aktiviteter for børn og barnlige sjæle. 

På Arkivet kan man læse sig gennem store mængder papir om personer i det historiske Ringsted, om foreninger, og om private virksomheder. Man kan bladre i gamle aviser eller søge efter sine forfædre i folketællinger og kirkebøger.

Ringsted Museum blev etableret i 1980 i et samarbejde mellem Ringsted Museumsforening og Ringsted Kommune. Museet drives sammen med byens smukt restaurerede vindmølle, der ejes af Ringsted Vindmøllefond. I 2005 fusionerede museet med Ringsted Midtsjællandske arkiv, som siden 1959 indsamlet og formidlet lokalhistorie knyttet til Ringsted. I 2013 indgik Ringsted Museum og Arkiv i en fusion, hvor fem museer gik sammen og blev til Museum Vestsjælland.  

Nord for naturparken findes desuden Sporvejsmusset Skjoldenæsholm - et frivilligt drevet museum, som giver et indblik i den kollektive transport og 1800- og 1900-tallet. Musset blev indviet i 1978 og omfatter ca. 100 køretøjer. På museet kan man fx opleve et busudstilling med ca. 30 busser, og de frivillige tilbyder både kørsel med sporvogne, hestesporvogn og hesteomnibus.



Hvad vil naturparken?

 

 

 

 

 

Mål og initiativer for kulturhistorie