Natur og landskab
Naturen i Ringsted er særlig - og naturparkens store skove og søer rummer meget værdifuld natur. Ådalene, moserne og istidslandskabet rummer også værdifuld natur, som er levested for et varieret dyre- og planteliv. Landskabet er varieret og indeholder en høj fortælleværdi i forhold til dødislandskabets dannelse. Det er et fint kendskab til naturtypernes tilstand og værdier, både i forhold til enge, moser, overdrev, vandløb og søer. Natura 2000-områderne i og nær naturparken rummer mange sjældne arter. Dette gælder i særlig grad for Allindelille Fredsskov.
Et istidslandskab på Midtsjælland
Landskabet i den nordlige del af Ringsted Kommunen er kuperet med mange store og mindre bakker og dale. Her er et tydeligt istidslandskab. Istidslandskabet opstod, da isen efterlod store isklumper, som først smeltede efter at den is, som dækkede hele Sjælland under sidste istid, trak sig tilbage. Store dele af det bakkede landskab er i dag dækket af skov.
I den centrale og sydlige del af Ringsted Kommune er landskabet helt anderledes - et åbent og jævnt morænelandskab med gode betingelser for landbrug. Enkelte ådale med moser og enge ses også i dette landskab. Naturparken er placeret midt i dette forskelligartede landskab.
| |
Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø - to store søer i naturparken
Der er to store søer i naturparken og mange mindre findes spredt i det bakkede landskab og i skovene. De to store søer er Gyrstinge Sø og Haraldsted. Søerne ligger i bunden af den store øst-vestgående smeltevandstunnel – der udgør en del af Danmarks længste tunneldalssystemer. Her ligger også mindre søer som Gørlev Sø og Haraldsted Lillesø samt moser og vandløb.
Søerne er naturligt næringsrige og rummer fin natur.
Ådalenes natur - vandløb, enge og moser
Der er tre større vandløb og tre store moser i naturparken. Vandløbene med ådalene og de vandløbsnære naturarealer er vigtige for naturens sammenhæng i naturparken. Vandløbene gennemløber landskabet og binder mange naturområder sammen. Vandløb og moser er vigtige levesteder for et væld af forskellige arter fra fisk, fugle, insekter og planter til svampe.
Vandet har spillet en vigtig rolle historisk set og været brugt i mange henseender. Det ses tydeligt mange steder i naturparken.
Men vandet kommer til at spille en endog vigtigere rolle i fremtiden, hvor vejret bliver mere ekstremt. Flere skybrud og stigende grundvand vil give større risiko for oversvømmelser, og i takt med at temperaturerne stiger vil vi også kunne opleve flere hedebølger og længere tørkeperioder.
| |
| |
De midtsjællandske skove
Naturparken er rig på skov. Skovene kan opdeles i seks større skovområder: Lille og Store Bøgeskov, Allindemagle Skov, Allindelille Fredskov og Myrdeskov, Vrangeskov og længst mod øst, Humleore Skov. Kun Vrangeskov og Myrdeskov er offentlige, mens de øvrige er private. Skovene er generelt gamle og artsrige, de fleste er i drift, men der arbejdes mange steder med naturforbedrende tiltag, som urørt skov, biodiversitetsskov og forskellige certificeringer. Den mest særegne og artsrige skov er Allindelille Fredskov.
Nord for naturparken findes Højbjerg Skovene, som ejes af Svenstrup Gods. Her er bakker på over 100 meter, og her lever den sjældne hasselmus. Endnu længere nord for ligger Bidstrup Skovene i Nationalpark Skjoldeungelandet. Skovene ligger tæt på hinanden og betegnes som det midtsjællandske skovkompleks.
| |
Beskyttelse af natur og klima går hånd i hånd
Udover de åbenlyse naturværdier er landskabet med sine store skove, enge, søer og moser med til at gøre området mere robust overfor både nuværende og kommende klimaforandringer. Faktisk udgør skove både lokalt og globalt et af verdens største lagre af kulstof samtidig med, at de bidrager til beskyttelse af vores grundvand og kan være med til at forøge den lokale biodiversitet. Træerne i sig selv står desuden for et af de største naturlige optag af CO2 fra atmosfæren.
På samme måde fungerer søer, vandløb og vådområder som naturlige vandreservoirer og fungerer derved som stødpude ved skybrud og andre ekstreme vejr hændelser. Alt sammen funktioner, der kommer os alle til gode, men det kræver at vi passer godt på den natur, vi har og forstår behovet for, at vandet skal have mere plads i fremtiden, og derfor er det oplagt at skabe mere natur med skovrejsning og genetablering af flere og større vådområder.
