Et istidslandskab på Midtsjælland
Landskabet i den nordlige del af Ringsted Kommunen er kuperet med mange store og mindre bakker og dale. Her er et tydeligt istidslandskab. Istidslandskabet opstod, da isen efterlod store isklumper, som først smeltede efter at den is, som dækkede hele Sjælland under sidste istid, trak sig tilbage. Store dele af det bakkede landskab er i dag dækket af skov.
I den centrale og sydlige del af Ringsted Kommune er landskabet helt anderledes - et åbent og jævnt morænelandskab med gode betingelser for landbrug. Enkelte ådale med moser og enge ses også i dette landskab. Naturparken er placeret midt i dette forskelligartede landskab.
De ældste landskaber i naturparken blev altså dannet under sidste istid. Under isen gravede en smeltevandsflod sig vej mod vest og førte store mængder materiale med sig. Sådan opstod en tunneldal også kaldet smeltevandsdal med bassiner (lavninger) og åse (bakkeformationer).
I tunneldalen ligger Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø samt dele af Ringsted Å og Vigersdal Å. I dag præger også de store moser, Gørlev Mose og Kværkeby Mose landskabet i tunneldalen og er med til at udjævne landskabet.
Naturpark Ringsted er gennemskåret af tunneldalen, der strækker sig helt fra Køge Bugt i øst til Åmosen i vest. Ås-bakkerne kan følges over lange strækninger. I naturparken er Haraldsted Ås i Vrangeskov og Køge Ås i Humleore Skov de største. Store dele af åsenes grus og sand er dog gravet bort til råstofudnyttelse.
Syd for naturparken løber Sjællands største vandløb Suså i endnu en tværgående smeltevandsdal. Ringsted Å er en afstikker mellem de to store smeltevandsdale og afvander i dag hovedparten af naturparkens område.
|
|
Omkring Gyrstinge og Ringsted er landskabet jævnt og småbakket - det kaldes et morænelandskab eller slettelandskab. Helt forskelligt fra dette åbne og jævne landskab optræder landskabet nord for Haraldsted Sø. Det skovklædte bakkelandskab består af talrige bakker og søer.
Nord for naturparken i dette smukke landskab ligger Sjællands højeste punkt, Gyldenløveshøj på 125 meter. Dog inklusive den kunstige høj, som Ulrik Frederik Gyldenløve lod opføre oven på den naturskabte i slutningen af 1600-tallet.
Gyldenløveshøj