Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø - to store søer i naturparken
Der er to store søer i naturparken samt mange mindre spredt i det bakkede landskab og i skovene. De to store søer er Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, og de ligger i bunden af den store øst-vestgående smeltevandstunnel – der udgør en del af Danmarks længste tunneldalssystemer. I tunneldalen ligger også de mindre søer Gørlev Sø og Haraldsted Lillesø samt moser og vandløb.
Søerne er naturligt næringsrige og rummer meget fin natur. Til trods for dette lever de fleste søer ikke op til miljømålene. Mange år med tilledning af spildevand og næringsstoffer fra dyrkede marker har påvirket søernes tilstand sådan, at der i dag ikke findes en naturlige flora og fauna som forventes jf. vandområdeplanens miljømål.
Gyrstinge Sø
Gyrstinge Sø er med sine ca. 263 ha den største sø i naturparken og i Ringsted Kommune. Gyrstinge Sø er via Ringsted Å forbundet med Haraldsted Sø, som ligger umiddelbart øst for. Søerne danner, sammen med Ringsted Å, det største sammenhængende naturområde i kommunen. Søerne binder vandløb i nord og syd sammen og skaber en regional forbindelse til Suså.
Gul star
Rundt om Gyrstinge Sø findes afvekslende natur med især skov, eng, mose og kildevæld. Gyrstinge Sø er en af landets bedste indlandslokaliteter for trækfugle og vadefugle, som blandt andet boltre sig på de store engområder. Store dele af de sø-nære arealer plejes i dag med græssende dyr. Dyrene holder arealerne lysåbne og artsrige. Naturplejen er afgørende for den generelle gode naturtilstand i området og de mange værdifulde arter. Her vokser for eksempel angelik, vellugtende gulaks, dværg star, eng-forglemmigej, almindelig brunelle, blåhat , muse-vikke og blandt de mere sjældne planter gul star, brun-fladaks, fåblomstret kogleaks, rødbrun kogleakt og knude-firling.
Der er også registreret mange problemarter i området og vekslende naturkvaliteter. Der er gode potentialer for til at øge naturværdierne for eksempel ved kildevældene og på de store engområder. Naturen kan med fordel blive vildere og mere selvforvalterende også af hensyn til fugle- og insektlivet.
Almindelig brunelle
Brun fladaks
Knude-firling
Ringsted Kommune overtog i 2014 Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø efter HOFOR. Søerne har tidligere været anvendt som drikkevandsreservoir for hovedstadsområdet.
Fra 2011-14 er vandstanden i Gyrstinge Sø sænket mere end 2 meter til det oprindelige niveau, fra før HOFOR startede med at indvinde vand. Gyrstinge Sø er efter vandstandssænkningen igen blevet et eftertragtet yngleområde for vandfugle. Potentialet vurderes at være endnu større, hvis de fugtige og åbne arealer langs søbredden bevares. Der er registreret en stor stigning i antal af viber og for første gang registreret hjejle, rødben og hvidklire på den tidligere søbund ved Frøsmose Å. Der er en lille ø i Gyrstinge Sø med ynglende fjordterner og rastende rovterner. Rovterner ses også i flok over søen i sensommeren. Rovternen er verdens største terne. Det rige fugle- og fiskeliv i søen betyder, at de store rovfugle, fiskeørn og havørn dagligt fouragere over søen. For at beskytte ynglende og rastende fugle mod menneskelig aktivitet, er der udpeget tre beskyttelseszoner, hvor færdsel og sejlads ikke er tilladt.
Vadefugle ved Gyrstinge Sø
Hvidklire
I 2015 restaurerede Ringsted Kommune vandløbene, som løber til og fra Gyrstinge Sø. Vandløbene har i dag et mere naturligt forløb til og fra søen - til gavn for naturen.
Der er to aktive lystfiskerforeninger på Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø. Her fanger de gedde, sandart, aborre, karpe og ål. I 2017 indviede Ringsted kommune en trampesti på cirka 10 km, der gør det muligt at gå hele vejen rundt om Gyrstinge Sø.
Haraldsted Sø
Haraldsted Sø er lidt mindre end Gyrstinge Sø og bugter sig gennem smalle passager over en 5-6 km lang strækning. Søen kendetegnes ved at have stejle skrænter meget tæt på bredden. Oprindelig var der kun én sø, men i forbindelse med drikkevandsindvindingen blev Haraldsted Lillesø i 1970'erne skilt fra ved hjælp af en dæmning. Dæmningen adskille stadig søerne, og der er ikke reguleret på vandstanden efter kommunen overtog Haraldsted Sø.
Nældesilke
Rundt om søen findes en række forskellige naturtyper. Den store variation i våde, tørre, lysåbne og skyggede naturtyper gør, at der findes mange forskellige dyr og planter. Her er blandt andet moser og enge med græssende dyr. På engene kan ses kamgræs, glanskapslet siv, hyldebladet baldrian, eng-forglemmigej, vandmynte og trævlekrone – blandt mange andre arter. Langs søbredden findes rørsump. Her vokser især høje planter som tagrør, høj sødgræs, bredbladet dunhammer og lådden dueurt. Store områder er dækket af kærstar. Spredt i rørsumpen er der blomstrende planter. Gærdesnerle og nældesilke snor sig op ad de andre planter. I rørsumpen vokser også forskellige pilebuske og –træer.
På de mere tørre græsarealer/overdrev kan der med den rette pleje udvikle sig et helt specielt plante- og dyreliv. Særligt hvor der aldrig har været gødet. Langs Haraldsted Sø er der fine overdrev ved Valsøgård Voldsted og på Humlebjerg. Ringsted Kommune rydder overdrevene for træer og for ikke-hjemmehørende planter, for eksempel gyldenris. Det sker for at passe på overdrevene og de dyr og planter, som lever her. Mange sommerfugle og andre insekter er knyttet til overdrevenes blomsterplanter, hvor de finder føde og lægger deres æg.
Fuglelivet ved Haraldsted Sø er også imponerende. Søen er et stort spisekammer for fugle. Havørnen kommer for at hente fisk og vandfugle og kan ses hele året. Den gør den lige så imponerende fiskeørn også – den er specialist i at fange fisk. Den lille lærkefalk med den elegante jagtteknik jager både i luften og på jorden og tager mindre fugle og flagermus. Lærkefalken ses oftest foråret og efteråret. Ved søbredden lever den ret sjældne pungmejse. Den er på størrelse med en blåmejse, men det er dens redebygning, som gør den til en ener. Den færdige rede ligner en gammeldags snørepung og har givet fuglen navn.
Havørn
Pungmejse
Rørdrum
I bevoksninger langs Haraldsted Sø lever den sjældne sumpvindelsnegl, som bruger birkens frø til at bevæge sig rundt. Den få millimeter store snegl hæfter sig fast til frøet og lader vinden gøre resten. I skovbunden på de stejle skrænter med de mange kildevæld lever også sjældenheder som elfenbenspadderok og læge-stenfrø. Padderokker er planterigets dinosaurer. Elfenbenspadderokken er ret sjælden i Østdanmark og kan blive op til 1,5 meter høj.
Læge-stenfrø
Elfenbenspadderok