Sektorplaner

Sektorplaner


Hvem er naturparken og hvordan er den organiseret?

Der er stærke traditioner for inddragelse og samarbejde i Ringsted Kommune. Naturpark Ringsted vil fortsætte denne tradition samt styrke båndene og samarbejdet mellem kommunen og store, som små aktører i området. Samarbejde er nøgleordet for at opnå gode resultater i naturparken. Derfor er det også et formål med naturparken, at den bliver en platform for samarbejde mellem de ejere, brugere, borgere, foreninger og myndigheder, som allerede i dag har naturen som fælles interesseområde. For at opnå certificeringen som naturpark, skal byrådet nedsætte et naturparkråd.

 

 

 
 

Beslutninger og ansvar - en ny organisatorisk enhed samt Ringsted Byråd

Byrådet vedtager naturparkplanen, nedsætter et naturparkråd og afsætter økonomi til drift af naturparken. Derudover skal naturparken have en organisatorisk enhed, der kan tage løbende ansvar og beslutninger om naturparkens udvikling og økonomi. Enhedens opgaver bliver at træffe beslutninger om projekter, retning, mål og ressourcer med udgangspunkt i naturparkplanen. Byrådet vil, før naturparken bliver oprettet, træffe beslutning om naturparkens endelige organisation. Byrådet vil have særlig fokus på at sikre lodsejernes muligheder for indflydelse.

Naturparkens organisering vil komme til at fremgå af naturparkens hjemmeside.

 

Rådgivning og kvalificering af naturparken - et naturparkråd

Naturpark Ringsted skal have et naturparkråd. Naturparkrådet vil blive sammensat af forskellige interessenter for eksempel lodsejere, byrådspolitikere og en bred vifte af organisationer, institutioner, foreninger og borgere. Naturparkrådet skal rådgive og hjælpe med at kvalificere naturparkens arbejde og sikre at alle interesser bliver hørt. Naturparkrådet skal være en platform for samarbejde og dialog. Rådet kommer til at rådgive ud fra forskellige interesser, synspunkter og politiske ståsteder. Byrådet vil, før naturparken bliver oprettet, træffe beslutning om naturparkrådets sammensætning og beføjelser.

Naturparkens organisering vil komme til at fremgå af naturparkens hjemmeside. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den daglige opgavevaretagelse - et sekretariat for naturparken

Naturparken får et sekretariat, der skal varetage det daglige arbejde med at koordinere og realisere naturparkplanen. Gruppen vil bestå af sekretariatsledelsen samt relevante fagmedarbejdere inden for blandt andet natur, kommunikation og erhverv. 

 

Samarbejde

Naturparken kan nedsætte arbejdsgrupper og projektgrupper efter behov. Grupperne kan enten være selvstyrende eller være mere direkte styret gennem naturparkens organisation. Grupperne kan arbejde med konkrete opgaver eller mere udviklingsorienteret med projekter og initiativer. Grupperne skal sørge for inddragelse af lokale interessenter.  

Naturparken vil styrke samarbejde med en lang række interessenter lige fra lodsejere, foreninger, erhvervsdrivende til Museum Vestsjælland med flere. Samarbejdet vil tage form i projektperioden gennem oprettelse af partnerskaber og netværk. For eksempel et netværk for Naturparkens venner, som foreslået af Opgaveudvalget for Pilotnaturparken i deres anbefalinger til Naturpark Ringsted.