Ringsted Kommune har i henhold til "Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter" og gældende Rottehandleplan evalueret hvilke indsatser der vil blive fokuseret på fra 2023.
Indsatsplanen tager udgangspunkt i det overordnede mål i handleplanen med tilhørende delmål:
- Den enkelte borger / grundejer / virksomhed er bevidst om egen adfærd og forpligtelser i relation til forebyggelse af rotter.
- Kommunen bruger sin tilsyns- og myndighedsrolle aktivt til løsning af opgaven med effektiv bekæmpelse og forebyggelse af rotter.
- Kommunens rottebekæmper arbejder hurtigt og effektivt i de enkelte sager med fokus på at finde årsagen til rotter, for dermed at bekæmpe rotter og rådgive borgere / grundejere / virksomheder om bekæmpelse og forebyggelse af rotteangreb.
- Kommunen går foran i forebyggelsen af rotter ved at rottesikre egne ejendomme, ledninger og institutioner gennem tværfagligt samarbejde.
- Privat bekæmpelse sker i overensstemmelse med gældende regler, vejledninger og aktuel praksis på området.
For at arbejde bedst muligt mod disse delmål, med udgangspunkt i de givne ressourcer, prioriteres følgende indsatser:
Delmål
Aktuelle indsatser
Succeskriterier
1. Den enkelte borger / grundejer / virksomhed er bevidst om egen adfærd og forpligtelser i relation til forebyggelse af rotter.
Kommunen informerer løbende på digitale medier om forebyggelse af rotter.
Kommunen udarbejder Vejlednings- og henstillingsskrivelse, der udleveres til borgere i forbindelse med aktiv bekæmpelse.
Rottebekæmpere uddannes til bedre mundtlig vejledning af borgere i forbindelse med igangværende bekæmpelse.
Der er opnået en øget viden og forståelse for rottebekæmpelse og forebyggelse hos den enkelte borger og/eller interessenter.
Skrivelsen er udarbejdet
Kommunen vurderer at bekæmperne forbedre den mundtlige vejledning.
2. Kommunen bruger sin tilsyns- og myndighedsrolle aktivt til løsning af opgaven med effektiv bekæmpelse og forebyggelse af rotter.
Kommunen sikrer effektiv håndhævelse i sager, hvor borger ikke følger rottebekæmperens anvisninger
Kommunen øger antallet af tilsyn i forbindelse med problemsager.
Kommunen forbedre fagsystemernes funktion.
Kommunen fører statistik med henblik på at skabe overblik over årsagerne til rotteanmeldelserne.
Antallet af håndhævelsessager øges
Antallet af tilsyn øges
Fejlretning og dialog med leverandør af fagsystem er igangsat
Årlig statistik udarbejdet
3. Kommunens rottebekæmper arbejder hurtigt og effektivt i de enkelte sager med fokus på at finde årsagen til rotter, for dermed at bekæmpe rotter og rådgive borgere / grundejere / virksomheder om bekæmpelse og forebyggelse af rotteangreb.
Kommunen etablerer fast mødestruktur med det kommunale bekæmpelsesfirma.
Kommunen øger fokus på kontraktstyring og stiller fortsat krav i forhold til at øge kvaliteten af bekæmpernes registreringer i fagsystemet.
Kommunen øger fokus på kontraktstyring og stiller fortsat krav i forhold til at øge kvaliteten og systematikken i bekæmpelsesfirmaets håndtering af de enkelte sager.
Der er etableret fast mødestruktur
Kommunen vurderer at kvaliteten af registreringerne er blevet bedre (bedre dokumentation og flere registreringer)
Kommunen vurderer at kvaliteten af bekæmpelsen er blevet bedre (forbedringer i forhold til systematisk gennemgang af ejendomme og årsagsbestemme rotteproblemet)
4. Kommunen går foran i forebyggelsen af rotter ved at rottesikre egne ejendomme, ledninger og institutioner gennem tværfagligt samarbejde.
Kommunen udfører årligt serviceeftersyn på allerede installerede rottespærre på institutioner.
Der etableres samarbejde mellen Ringsted Kommunes rottemyndighed (TMC), Ringsted Kommunes Vej- og Ejendomscenteret (VEC) og Ringsted Kommunes sundhedsmyndighed med henblik på at sikre samarbejde om rottesikring af kommunale ejendomme.
Der etableres samarbejde mellen Ringsted Kommunes rottemyndighed og Ringsted Forsyning om bedre rottesikring af kommunale spildevandsledninger.
Årlige serviceeftersyn er gennemført på alle institutioner, hvor rottespærrer er installeret.
Snitflader er klarlagt. Det er vurderet, om der bør tages yderligere skridt for rottesikring af kommunens ejendomme og institutioner.
Der afholdes mindst to årlige møder hvor samarbejdet tilrettelægges.
5. Privat bekæmpelse sker i overensstemmelse med gældende regler, vejledninger og aktuel praksis på området.
Kommunen forbedrer muligheden for at få tilgang til data omkring privat bekæmpelse og sikringsordninger
Datatilgang er forbedret
Ressourcer for 2023
Rottegebyret for 2023 opkræves over ejendomskatten og er på 0,079 ‰. Dette dækker kommunens udgifter i forbindelse med den kommunale rottebekæmpelse og omfatter bl.a. udgifter til bekæmpelsesfirma, den kommunale administration af rottebekæmpelsen, drift og vedligehold af rottespærrer opsat på offentlige og private institutioner og skoler i Ringsted Kommune.
Til den administrative varetagelse og opfølgning på den kommunale rottebekæmpelse vil Ringsted Kommune i 2023 afsættet mindst 1 årsværk.
Den kommunale rottebekæmpelse varetages af Kiltin A/S. Kontrakten omfatter som minimum 2 årsværk afsat til bekæmpelsen. Yderligere ressourcer afsættes til opgaven, ved et stigende antal anmeldelser, jf. kommunens aftale med bekæmpelsesfirmaet.
Evaluering af den tidligere handleplan (2019-2022)
- Siden sidste handleplan har Ringsted Kommune haft rottebekæmpelsen i udbud for en ny periode på 3 år. Udbuddet har haft fokus på at øget kvaliteten i den udførte rottebekæmpelse. Dette skal være med til at sikre, at rottebekæmpelsen i Ringsted Kommune bliver mere effektiv.
- Ringsted Kommune har et samarbejde med Ringsted Forsyning, hvor man mødes ca. 2 gange årligt, med henblik på at forebygge gener fra kloakrotter.
- Kommunen har et digitalt fagsystem, hvor anmeldelser fra borgere registreres. Fagsystemet kan give bekæmpelsen og myndigheden overblik over igangværende sager og vil være med til at effektivisere bekæmpelsens planlægning.
- Der ligger dog fortsat en opgave i at kvalitetssikre og forbedre funktionen og registreringerne i fagsystemet, så det bedre kan understøtte en effektiv rottebekæmpelse.
- Øget fokus på at mindske brug af gift i den nye aftale om kommunale rottebekæmpelse har betydet en markant nedgang i alle typer, som vist i nedenstående figur. Således blev der i 2022 kun anvendt 180 gram meget stærk gift. Den mellemstærke gift har altid været det hyppigst anvendte, men alene fra 2021 til 2022 er der sket et fald med næsten 75 %. Det voldsomme store brug i 2020 kunne skyldes stigningen i antal anmeldelser, men også en tidligere bekæmpelsen, som ikke havde samme fokus på minimal anvendelse af gift.