1.3. Byudvikling i Landsbyer

Strategisk landsbyplanlægning for at understøtte levedygtige landsbyer er med Planlovsændringen i 2019, blevet krav i kommuneplanen. Ændringen betyder, at den enkelte kommunen skal tage stilling til, hvilke muligheder der er for at udvikle kommunens landsbyer.

Landsbyer på mellem 200 og 1000 indbyggere er som udgangspunkt omfattet af krav om strategisk planlægning for landsbyer, men den enkelte kommune kan vælge at indarbejde både større og mindre landsbyer i den strategiske planlægning.

I Ringsted Kommune bor ca. en tredjedel af kommunens borgere i kommunes 10 landdistrikter hvori kommunes ni byzonelandsbyer og 23 landzonelandsbyer ligger rundt om Ringsted by. I byzonelandsbyerne bor der mellem 200-1400 indbyggere, mens der i landzonelandsbyerne bor under 200 indbyggere med få undtagelser.

Ni byzonelandbyerne er udpeget til at være omfattet af strategisk planlægning.

En landzonelandsby – Farendløse - er også udpeget til at være omfattet af strategisk landsbyplanlægning, da der bor mere end 200 indbyggere i byerne.

Landsbyerne er som følgende:

Det er op til den enkelte kommune, hvordan og på hvilket grundlag den strategiske planlægning konkret skal udføres.

Kommuneplanens retningslinjer for udvikling af levedygtige landsbyer understøtter disse udviklingsmuligheder, der også understøttes af flere af kommuneplanens temaer.

Retningslinjerne gælder for landsbyer omfattet af strategisk planlægning, men omfatter også kommunens øvrige landsbyer.

Udpegningen af landsbyer, der er omfattet af strategisk planlægning, ændre ikke på muligheden for boligudbygning.

Bolig- og Planstyrelsens vejledning om strategisk planlægning for landsbyer fastsætter otte overordnede kendetegn, der karakteriserer en levedygtig landsby. Alle kendetegn skal dog ikke være til stede på en gang for, at en landsby kan vurderes som en levedygtig landsby. De otte kendetegn er som følgende:

1. Varieret demografisk sammensætning
2. Tidssvarende boliger og varierede former
3. Tilgængelighed til beskæftigelse og gode muligheder for etablering af virksomhed
4. Et attraktivt nærmiljø med tidssvarende boliger, en tilpasset bygningsmasse 
5. Nærhed til offentlig og privat service, idræts- og fritidsaktiviteter
6. Adgang til natur- og landskabsværdier
7. Passende trafikal infrastruktur
8. Social sammenhængskraft og et kulturmiljø, der har eller kan få høj bygningsmæssig værdi, der skaber tilknytning til et sted og skaber identitet for både bosættere og erhverv, og som derfor også kan have betydning for, om landsbyer er levedygtige.

Kommunes landsbyer besidder alle i mindre eller større grad de overnævnte kendetegn og har rigtig gode forudsætning for at udvikle sig yderligere.

Ringsted Kommune har i mange år arbejdet for at understøtte udviklingen af, hvad der nu karakteriseret som ”Levedygtige landsbyer”.

Fra alle steder i kommunen kan man komme til Ringsted by på ca. 20 min. i bil, mens man kan komme til København på maksimum en time. Med andre ord, så er den geografisk afstand i kommune relativ lille kombineret med rigtig god infrastruktur og mulighed for at benytte den kollektivtrafik. Det er let både at komme til og fra arbejde og benytte serviceydelser i Ringsted by, nabokommuner og i hovedstadsområdet. Det i sig selv giver alle landsbyer i Ringsted Kommune et solidt udgangspunkt at kunne udvikle sig fra.

Udviklingen af kommunes landsbyer har i høj grad været båret af, at Ringsted Kommune har et stærkt bymønster med Ringsted by – kommunens hovedby – kommunens ni byzonelandsbyer, der er fordelt rundt om Ringsted by i kommunens 10 landdistrikter, som de omkringliggende landzonelandsbyer, kobler sig på. Dette skaber en naturlig og fordelagtig arbejdsfordeling, hvor de fleste private og offentlige serviceydelser er placeret i Ringsted by og delvist i nogle af byzonelandsbyerne.

Social sammenhængskraft og fællesskaber er helt centralt i landsbyerne. Landbyerne har alle veletableret mødesteder i form af en eller flere af følgende: idræt og foreningsfaciliteter, forsamlingshuse, indkøbsmuligheder, grønne områder, skole og eller institution og lignende. Men netop flere mødesteder, der kan danne ramme om både formelle og uformelle fælleskaber kan styrkes yderligere, hvilket kommunen vil understøtte.  

Alle de udpegede landsbyer har landskabelige og kulturelle kvaliteter, der giver landsbyerne identitet og som kan udvikles og understøttes yderligere. Alle de udpege landsbyer har kirker der centralt i byerne ligge og troner ofte på det højeste punkt, og tilføre landsbyen den særlige landsbykarakter. Flere af landsbyerne er udpegede kulturmiljøer og/eller har bevaringsværdige bygninger, mens alle landbyerne er omringet af store naturmæssige herligheder fra det kuperede skovlandskab i nord til det åbne og enkle landsbylandskab i syd.

Adgang til naturen og landskabet i landbyerne er begrænset. Derfor er den blå-grønne struktur central i denne kommuneplan, der sikre, at der arbejdes for at skabe adgange fra landsbyen, ud i naturen og tilbage igen som små ruter.

Boligerne er i landbyerne overvejende gårde og parcelhuse, mens tæt-lav-boliger og andre boligformer har var begrænset i landsbyerne. De seneste par år har Ringsted Kommune dog oplevet en øget efterspørgsel på boligudlæg i byzonelandsbyerne, hvor der i stigende grad bliver udarbejdet lokalplan, der også indeholde tæt-lav-boliger og dermed understøtte andre boligformer som bofællesskaber og generationshuse. Denne udvikling ønskes understøttet i endnu højere grad for at imødekomme den demografiske udvikling med flere ældre og nye og flere familietyper, der har skaber nye og andre boligbehov.

Udviklingen af kommunens landsbyer er som udgangspunkt drevet af lokalrådene selv. Udviklingen sker altså overvejende ’nede-fra-op’, Hvert lokalråd repræsenterer et af kommunes 10 landdistrikter og er desuden – sammen med sogneforeninger og borgerforeninger - samlet i et fællesskab organisatorisk fællesskab, Landsby Forum. De er centrale aktører i udviklingen af kommunens landsbyer.

Helhedsplaner

Fra 2014-2018 støttede Ringsted Kommune økonomisk udarbejdelse af helhedsplaner for kommunens 10 landdistrikter. Helhedsplanerne er udarbejdet af lokalrådene selv og illustrerer lokalrådenes og de enkelte landsbyers visioner, styrker og svagheder. Det er lokalrådenes planer, men de bliver inddraget som input og inspiration i udarbejdelse af planer, strategier og her i kommuneplanens retningslinjer. 

Landdistrikspolitik

Hvert fjerde år ca. vedtager Byrådet en Landdistrikspolitik, hvori det fastsættes hensigtserklæringer for, hvordan udviklingen af landdistrikterne - og herunder landsbyer - skal understøttes. Læs ’Landdistrikspolitik 2020’ her. Landdistrikspolitiken vil blive fulgt op af en Strategi- og handleplan, der vil opstille konkrete tiltag som kommunen vil arbejde med i de kommende år.

Puljer

Kommunen understøtter udvikling i landsbyer og landdistrikter med tre puljer, der administreres af Landsby Forum:

1. Helhedsplanspuljen (Ramme: 1 mio. kr.) kan kun søges af de 10 lokalråd og kun til projekter, der er beskrevet i lokalrådenes helhedsplaner. Hermed understøttes etablering af konkrete projekter, der kan udvikle landsbyerne
2. Temaudviklingspuljen (Ramme: 560 kr.) har til formål at støtte aktiviteter, der kan bidrage til at styrke det lokale engagement og initiativ. Det kan være aktiviteter eller udviklingsplaner til etablering, udvikling og styrkelse af landområdernes foreninger, organisationer, og borgernetværk. Puljen kan søges af private personer, grupper, foreninger, institutioner hjemmehørende i landområderne. Herved understøttes mindre udviklingstiltag
3. Landområdernes kulturpulje har til formål at støtte kulturarrangementer, eksempelvis teater, musik, foredrag eller noget helt fjerde. – bare det kommer beboerne i landområderne til gavn. Herved understøttest et mere socialt og relationsdannende aspekt af ’livet på landet'.

Dannelse af landsbyklynger

I 2017 blev landsbyklyngen ”Søskovlandsskabet” dannet og dække de fire nordøstligste landdistrikter i kommunen (Haraldsted-Allindemagle, Jystrup, Vigester og Fjellebro-Kværkeby), hvor det gode liv på landet, fællesskab og naturen som et stærkt potentiale er central.

Ringsted Kommune vil så vidt muligt understøtte dannelsen af flere landsbyklynger i og evt. på tværs af kommunegrænser.

Planlovens krav om analyse af boligbehov

Som et led i udarbejdelsen af kommuneplanen skal behovet for nye udlæg til byvækst (boliger) for den kommende 12årige planperiode fastlægges.

Planloven har fastsat en metode bestående af tre trin til at vurdere behovet. Trinene er:

1. Trin – Det forventede arealbehov de kommende 12 år (bruttobehovet). Dette gøres på baggrund af data fra anerkendte kilder fx befolkningsprognose, Danmarks Statistik, offentlig gjort fakta etc.
2. Trin - Restrummelighed i udlagte områder. Dette er en opgørelse af rummeliged (hvor mange boliger, der kan opføres) i allerede udlagte arealer til byvækst.
3. Trin: Vurdering af behov for nye boligudlæg (nettobehov). Hvis rest-rummeligheden er mindre det forventede arealbehov (bruttobehov) er der behov for nye udlæg af arealer til boligformål. Hvis rest-rummeligheden er ligmed eller større en det forventede arealbehov (bruttobehov) er der ikke behov for at udlægge nye arealer.

Måden hvorpå arealbehovet udregnes på er: Bruttobehov - restrummelighed= nettobehov

De tre trin bliver gennemgået nedenfor

1.Trin: Det forventede arealbehov de kommende 12 år

Ringsted Kommunes opgørelse af det forventede arealbehov for bolig de kommende 12år er først og fremmest vurderet på baggrund af en historisk fremskrivning af befolkningsvæksten og antal byggede boliger igennem de sidste knapt 20år.

Historisk fremskrivning

Befolkningsudvikling

Cowi har udarbejdet en befolkningsprognose for Ringsted Kommune for perioden 2021 -2033.

Prognosen for Ringsted Kommunes befolkningstal viser, at der frem mod 2033 forventes en stigning i indbyggertallet på 3.411 personer fra 34.847 indbyggere primo 2020 til 38.258 indbyggere primo 2033. Dette svarer til en befolkningstilvækst på ca. 9,8 %. Til sammenligning forventes der på landsplan en stigning i indbyggertallet på ca. 4,4 % i samme periode.

Boligudbygning

I Ringsted Kommune blev der i årene 2002-2020 gennemsnitligt bygget 144 nye boliger pr. år eller 1.728 boliger på 12 år. Som figuren nedenfor viser, fremkommer gennemsnittet ved, at der i årene 2002 – 2008 blev opført mellem 111 og 461 boliger pr. år, mens der i perioden 2009 – 2020 kun blev opført mellem 17 og 156 boliger pr. år. Der er altså inden for de sidste 18 år tale om meget store udsving i omfanget af det årlige nybyggeri.

I gennemsnit bor der i Ringsted kommune 2,0 borgere pr. bolig (jf. folketal.dk). Det vil sige, at det historiske gennemsnit på 1.728 boliger på 12 år, med i gennemsnit 2,0 borgere per bolig, svarer til 3.456 nye borgere, de næste 12 år.

Sammenligner man det med den forventede befolkningsvækst på 3.411 borgere eller 1.705 boliger de næste 12 år stemmer det historiske gennemsnitlige antal byggede boliger i store træk overens med den forventede befolkningstilvækst.                                    

Det er dog vigtigt at notere sig, at det gennemsnitlige antal boliger bygget fra 2002 til 2019 dækker både over en periode med lavkonjunktur og to perioder med højkonjunktur.

Den første periode med højkonjunktur, der startede i 2004, og den efterfølgende lavkonjunktursperiode, som et resultat af et overophedet markedet (finanskrisen), ses tydeligt afspejlet i antal boliger bygget.

Den seneste højkonjunktursperioden, der begyndte i 2014 afspejler derimod ikke det antal byggede boliger i sidste højkonjunktursperiode. Selvom et overophedet niveau ikke er ønskværdigt er et niveau på 58 boliger 2015, 57 boliger i 2016, 132 boliger i 2017, 113 boliger i 2018 og 111 boliger i 2019 beskedent. Det kan der være flere forklaringer på. En væsentlig forklaring er, at udarbejdelsen af bolig-lokalplaner i perioden fra 2010 til og med 2018 var begrænset.

Det peger på en mulig understimuleret vækst, og at der er et potentiale for, at det gennemsnitslige antal byggede boliger kunne være højere.

Dette underbygges yderligere af, at der opleves en stor efterspørgsel på boliger i Ringsted by, hvor der, som der vil blive redegjort under trin 2, stort set ingen udlæg er. Det kan blandt forklares ved stigende priser i hovedstadsområdet, flere arbejdspladser i kommunen samt endnu bedre pendler-muligheder. Dette gør Ringsted til en endnu mere attraktiv bosætningskommune

For at kunne imødekomme en demografisk udvikling, hvor ca. halvdelen af befolkningsvæksten forventes at bestå af borger i den modne aldre – plus 65 – vurderes det at påvirke behovet yderligere, for at kunne muliggøre og igangsætte en bevægelse. En betydelig del af borgere i den modne alder bor i parcelhuse (jf. center for bolig forskning). Ved at skabe muligheden for at netop disse borgere kan flytte fra deres parcelhuse til mindre boliger fx. bofællesskaber og/eller tæt-lav boliger i Ringsted by og byzonelandsbyerne, hvis de ønsker det, vil frigive parcelhuse til fx børnefamilier. Derudover er den traditionelle kernefamilie i dag suppleret af mange forskelige familie former, hvis størrelse og behov boligareal er varierende og stiller krav til yderlig fleksibilitet i boligtyper.

Samlet set;

• for stimulere efterspørgslen på boliger særligt i Ringsted by
• for at kunne igangsætte en udvikling, hvor der skabes mulighed for flere boliger i Ringsted by ved omdannelse, fortætning og bar-mark, der vil understøtte en positiv udvikling af bymidten,
• for at tilgodese den demografiske udvikling og nye familietyper og dermed nye boligbehov,

vurderes det samlede bruttoareal behov at være på ca. 200 boliger i gennemsnit om året eller 2.400 boliger på 12år. Det svarer til potentielt ca. 4.800 borger, hvis alle udlæg bliver realiseret og beboet.

Behovet for gennemsnitlige 200 boliger om året skal ses i lyset af, at en del af de nye boliger vil være et resultat af fortætning af allerede eksisterende bebyggelse og ved omdannelse af erhvervsområdet til boligformål. Fortætning og omdannelse er en mere krævende proces, da der ofte er flere ejerforhold, samarbejde om og ønsket om flytning af eksisterende virksomhed osv. som har en længere tidshorisont end f.eks. boligudlæs på bar-mark. Det skal også ses i lyset af, at erfaringen viser, at den en del af de lokalplaner der bliver udarbejdet, at den ene eller anden grund ikke bliver realiseret eller først bliver realiseret efter mange år. Derfor er der alene af den grund også et behov for at udlægge lidt ekstra arealer til boligformål for at sikre at væksten kan stimuleres.

2. Trin: Restrummelighed i udlagte områder

Restrummeligheden af alle allerede udlagte områder til bolig opgøres på baggrund af en gennemgang jf. styrelsens vejledning af hvilke områder, der er:

• Kommuneplanlagt
• Kommuneplanlagt og lokalplanlagt.
• Kommuneplanlagt, lokalplanlagt og byggemodnet

Opgørelsen er vist på kortet nedenfor:

Arealer i tilknytning til mindre bysamfund - byzonelandsbyerne - der har ingen eller stærk begrænset befolkningsvækst, er ikke med i opgørelsen. Der kan dog fortsat ske udvikling i disse områder, hvis det efterspørges.

Restrummelighed i allerede udlagte arealer til bolig

Restrummeligheden for boligudlæg i Ringsted by er opgjort til 1493 boliger.

Restrummeligheden for boligudlæg i byzonelandsbyerne er opgjort til 1.195 boliger. Heraf vurderes det ikke sandsynligt at 617 af de 1.195 boliger vil blive opført inden for de næste 12 år, da der ikke har været nogen udvikling i længere tid. Disse boliger er derfor fratrukket restrummeligheden. Restrummeligheden i byzonelandsbyerne er derfor vurderet til at være 578 boliger.

Den samlede restrummelighed for Ringsted by og byzonelandsbyerne udgør 2.071 boliger.

3. Trin: Vurdering af behov for nye boligudlæg

Vurderingen af om der er behov for nye og flere udlæg vurderes ved:

Bruttobehov - rest-rummelighed = Nettobehov

Bruttobehovet er - under trin 1 ovenfor - opgjort til 200 boliger per år svarende til 2865 boliger i de kommende 12 år. Restrummeligheden er - under trin 2 ovenfor - opgjort til 2.071 i de kommende 12 år.

Det resulterer i følgende:

Bruttobehov for udlæg til boligarealer                                              2400 boliger         

Minus restrummelighed                                                                     2071 boliger         

Nettobehov (positivt)                                                                           329 boliger         

Der er hermed tale om et positivt nettobehov. Derfor udlægges der i kommuneplanen arealer svarende til  300-400 boliger i og i tilknytning til Ringsted by.

Da der allerede er udlagt arealer til boligformål i byzonelandsbyerne, der ikke er realiseret, udlægges der ikke arealer i tilknytning med byzonelandsbyerne.