Grundstørrelser for boliger

Grundstørrelser for boliger

Nedenfor er et overblik over over generelle rammebestemmelser for grundstørrelser. Den generelle rammebestemmelser for grundstørrelser er specificeret i de enkelte rammer og kan fravige de generelle rammebestemmelser listet nedenfor.

I forbindelse med yderligere udstykning af allerede bebyggede områder eller i forbindelse med lokalplanlægning af nye boligområder skal det sikres, at:
grunde udlagt til åben-lav bebyggelse (fritliggende parcelhuse) har:

a. et grundareal på minimum 500 m2 i Ringsted Bymidte

  • et grundareal på minimum 700 m² eksklusivt eventuelt vejareal i Ringsted nord, syd, øst og vest
  • et grundareal på minimum 750 m² eksklusivt eventuelt vejareal i byzone uden for Ringsted by
  • et grundareal på minimum 800 m2 eksklusivt eventuelt vejareal i landzone

b. grunde udlagt til tæt-lav bebyggelse (sammenbyggede enfamiliehuse) skal kunne udstykkes med et grundareal eksklusiv vejareal og inklusiv andel af fællesareal på:

  • minimum 350 m2 i Ringsted bymidte
  • minimum 400 m² i Ringsted nord, syd, øst og vest
  • minimum 450 m2 i byzonebyerne uden for Ringsted by
  • minimum 500 m2 i landzonelandsbyerne

c. sommerhusgrunde har et grundareal på minimum 1.200 m2