Retningslinjerne for detailhandel har til formål at angive detailhandelsstrukturen i Ringsted Kommune samt hvilken type og størrelse butikker, der kan placeres hvor. Formålet er dels at sikre, at de enkelte byer og bydele forsynes af dagligvare, dels at skabe den bedste balance og dynamik i kombinationen af dagligvare- og udvalgsvarebutikker samt butikker til pladskrævende varer.
MÅL
- Ringsted Kommune vil styrke sin position som en attraktiv handelsby og udvikle detailhandlen i bymidten med vægt på oplevelse og atmosfære, fx som centrum for de gode fødevarer, kunst, kultur, turisme og oplevelser.
- Vi vil arbejde for en sammenhængende bymidte, der kan skabe synergi mellem Ringsted Outlet, Ringstedet og den historiske bymidte. Det vil vi blandet andet understøtte ved dels at muliggøre for fortætning og omdannelse i bymidten, der kan bidrage til at skabe en mere levende bymidte og et attraktiv handelsliv. Dels ved at give mulighed for at større og andre butikker og bymidtefunktioner kan placeres i den historiske del af bymidten.
- Derudover vil vi generelt også understøtte den forsatte udvikling af et varieret udbud af forskellige typer af detailhandel - herunder udbygning af området ved Klosterparken med fx flere nye boksbutkker.
Kort 2.3 – Kort over detailhandelsstruktur
RETNINGSLINJER
Detailhandelsstruktur
2.3.1
Detailhandelsstrukturen afgrænses og udlægges i forhold til bymidte, bydelscenter, lokalcenter, enkeltstående butikker, pladskrævende varegrupper som vist på kortet ovenfor.
2.3.2
Det samlede bruttoetageareal til detailhandel må ikke overstige 131.650 i bymidten.
Bymidten
2.3.3
Rammeområde 1C1 (Klosterparks Allé), 1C8 (Ringstedet), 1C2 (Ringsted Outlet), 1C4 (Nørretorv), 1C3 (Den historiske bymidte), 1C11 (Nørregade), 1C5 (Tingade), 1C6 (Sct. Hansgade) og 1C7 (Tingade, Møllegade, Køgevej) er udlagt som bymidte i Ringsted by, hvilket fastholdes.
2.3.4
Stueetagen i rammeområderne 1C1 (Klosterparks Allé), 1C8 (Ringstedet), 1C2 (Ringsted Outlet), 1C4 (Nørretorv), 1C3 (Den historiske bymidte), 1C11 (Nørregade), må kun anvendes til butikker eller andre funktioner, der har åbent for offentligheden i den almindelige, daglige åbningstid og evt. også om aftenen.
2.3.5
I rammeområde 1C3 (Den historiske bymidte), 1C11 (Nørregade),1C5 (Tingade), 1C6 (Sct. Hansgade) og 1C7 (Tingade, Møllegade, Køgevej), kan der etableres dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på maksimalt 2.000 m². Det er ikke fastsat en øvre grænse for bruttoarealet for dagligvarebutikker.
2.3.6
I rammeområde 1C1 (Klosterparks Allé), 1C2 (Ringsted Outlet), 1C8 (Ringstedet) og 1C4 (Nørretorv) kan der etableres udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på 2000 m2.
2.3.7
I rammeområde 1C8 (Ringstedet) kan der etableres dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på maksimalt 3.900 m². Der må ikke etableres dagligvarebutikker i rammeområde 1C1 (Klosterparks Allé) og 1C2 (Ringsted Outlet).
Lokalcentre
2.3.8
Rammeområde 1C9 (Jyllandsgade - vest), 3C1 (Odinsvej - syd), 3C4 (Bragesvej - syd), 4C2 (Fuglebakken - øst) og 5C2 (Benløseparken - nord) er udlagt som lokalcentre i Ringsted by, hvilket fastholdes. Ramme 3C2 (Dagligvarebutik i Høm) udlægges også som lokalcenter.
2.3.9
I lokalcentrene kan der etableres dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker og serviceerhverv til lokalområdets daglige forsyning.
2.3.10
I rammeområder til lokalcentre kan der etableres dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på maksimalt 1.200 m² og for udvalgsvarebutikker på 500 m².
2.3.11
I hvert lokalcenter må der maksimalt etableres to butikker til dagligvareforsyning på mere end 500 m2.
2.3.12
Det samlede bruttoetageareal til detailhandel må ikke overstige 3.000 m2 i det enkelte lokalcenter.
Enkeltstående butikker
2.3.13
Rammeområde 1C10 (Dagligvarebutik på Næstvedvej), 4C1 (Dagligvarebutik på Kasernepark Allé), 5C1 (Dagligvarebutik på Roskildevej), 5C4 (Dagligvarebutik på Hesteskoen), 5C5 (Dagligvarebutik på Roskildevej - syd), 8C1 i Jystrup og 14C1 i Ørslev er udlagt som enkeltstående butikker, hvilket fastholdes.
2.3.14
Uden for bymidten og lokalcentrene kan der i Ringsted by og landsbyer i byzone etableres enkeltstående butikker til betjening af lokalområder. Enkeltbutikker må maksimalt være 1.200 m2 for dagligvarebutikker og 250 m2 for udvalgsvarebutikker.
2.3.15
Der kan etableres butikker med salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler i byzone.
Pladskrævende varegrupper
2.3.16
Butikker med pladskrævende varegrupper kan placeres i rammeområde 3C3 (Pladskrævende varer - syd) og i 1C1 (Klosterparks Allé) . Det samlede areal udlagt til særlig pladskrævende varegrupper fastsættes til 93.767 m2.
2.3.17
Butikstørrelse for den enkelte butik i rammeområde 3C3 (Pladskrævende varer - syd) fastsættes til minimum 1.500 m2 og maksimum 6.000 m2, mens den enkelte butik i rammeområde 1C1 (Klosterparks Allé) fastsættes til minimum 1.500 m2 og maksimum kan være 2500 m2.
Aflastningsområder
2.3.18
Område 5C3 kan anvendes som aflastningsområde med anvendelser i relation til jagt, fiskeri, ridning og friluftsliv. Det samlede areal udlagt til udvalgsvarer fastsættes til 4.670 etagemeter. Der kan ikke placeres dagligvarebutikker i dette område.
Øvrige butikker:
2.3.19
Uden for centerstrukturen kan der etableres butikker i tilknytning til fritliggende turistattraktioner, tankstationer, genbrugspladser, campingpladser, togstationer, lufthavne eller lignende. o.l. der betjener de kunder, der anvender anlæggets primære funktion.
Retningslinjernes bestemmelser er samlet i skemaet nedenfor:
Formål med detailhandelsplanlægningen:
Detailhandelsplanlægningen har til formål at sikre en velbalanceret fordeling af forsyning af dagligvare, udvalgsvare, pladskrævende varer og aflastningsområder i forhold til geografi og antal kvadratmeter. - Både internt i kommunen og i relation til nabokommuner og regionen.
Sct. Bendts Kirken, der ligger på Ringsted Torv har historisk set altid været byens centrale samlingspunkt og handelscentrum for handlende. Der er her fra de handlende ledes videre af Sct. Hansgade mod vest, Tingade og Søgade mod syd og Nørregade i nord.
Åbningen af butikscentrene Ringstedet i 2006 og Ringsted Outlet i 2008 har fordoblet byens butiksareal. Som et resultat heraf er detailhandlen vokset kraftig. Ringsted Kommune har fået øget sin oplandseffekt og konkurrence kraft i forhold til de øvrige byer i regionen specielt i kraft af Ringsted Outlet, der også er blevet et kommercielt udflugtsmål. Samtidigt har det desværre også sat den historiske bymidtes detailhandel (Nørregade, Søgade, Tinggade og Sct. Hansgade) under pres.
En af de største udfordringer er den fysiske forbindelse mellem den historiske bymidte og Ringsted Outlet, der er svag. Det har betydet, at det har været svært at udnytte den potentielle og nødvendige synergi mellem de to knudepunkter.
Målet er derfor at skabe forudsætninger for en sammenhængende og levende bymidte og derved styrke den samlede detailhandel i Ringsted Kommune.
Detailhandelsstruktur, arealopgørelse og behov:
Detailhandelsstrukturen i Ringsted Kommune afspejler kommunen bymønstre og består af en bymidte i kommunens hovedby - Ringsted by. I Ringsted by er der også et område til pladskrævende varer lige syd for bymidten og et mindre aflastningsområde nord for bymidten i Benløse. Derudover er der seks lokalcentre og otte enkeltstående butikker, der forsyner områderne uden for bymidten. I to af byzonelandsbyerne er der enkeltstående butikker, der forsyner landdistrikterne. Samlet set vil Ringsted Kommune fastholde og videreudvikle den velafbalanceret arbejdsdelingen mellem bymidten og de øvrige detailhandelsområder.
I alt har Ringsted Kommune 145.068 etagemeter detailhandlen, hvoraf der er mulighed for at udnytte yderligere 106.449 etagemeter. Der er derfor ikke behov for yderligere udlæg til detailhandel.
Dette er illustreret i Ringsted Kommunes arealregnskab for detailhandel vist nedenfor:
Bymidten
Detailhandlen i Ringsted bymidte spiller en afgørende rolle for hele kommunens detailhandelsudvikling. Bymidtens bymiljø og butiksliv er drivkraften for væksten i detailhandlen og skal derfor kunne appellere både til indbyggerne i Ringsted by og indbyggerne i oplandet. Det er derfor vigtigt, at der inden for bymidten kan sikres et varieret og moderne butiksudbud med let adgang for alle trafikanter.
Ringsted Outlet er ved at udvide med yderligere 10.000 etagemeter, og fungerer i høj grad som et udflugtsmål. Med sine ca. 2 mio. besøgende om året er der potentielle synergier mellem den resterende detailhandel - og kommunen i øvrigt - der med fordel vil kunne etableres og påvirke den samlede konkurrenceevne og detailhandel i Ringsted Kommune positivt.
Området ved Ringsted Outlet og Ringstedet – Klosterparken - rummer stadig mulighed for fx placering af nye kædebutikker /boksbutikker, der endnu ikke er at finde i Ringsted. Det vil kunne gøre området endnu mere attraktivt, tiltrække kunder fra et større opland og dermed konkurrere med nabokommunernes butikscentre.
Det nye Torv i Ringsted by blev indviet i 2018 efter det er blevet renoveret, klimatilpasset og vejføringen ændret. Med det nye Torv har Ringsted fået et storslået byrum, der inviterer til øget handel, ophold, leg og skaber rammerne for at uformelle og formelle møder kan finde sted. Dette er yderligere understøttet af alle de nye og tilbagevende events, som afholdes på Torvet som ’Ringstednatten’, ’Sommer i Ringsted’, ’Middelalderfestival’, ’Børnefestivallen’ osv.
Det nye Torv er en vigtigt brik i at styrke den historiske bymidte - bymiljøet. Den historiske bymidte skal tilbyde noget andet end Ringstedet og Ringsted Outlet. Her kan vægten med fordel være på detailhandel i specialbutikker, oplevelser, kunst, kultur, markedsdage, cafeer, restauranter, showrooms mm. som modvægt og til centerområdets standardvarer.
I den historisk bymidte, Nørregade, Tinggade og Sct. Hansgade er der samlet set også mulighed for at omdanne 9.842 etagementer til detail.
De yderste dele af bymidte - herunder den nordlige del af Nørregade, den syd-østligste del af Sct. Hansgade, Søgade og til dels den sydlige del af Tingade – er periodisk udfordret med tomme butikslokaler, hvilket har en negativ effekt på oplevelsen af den samlede bymidte. Det afholder i nogen grad investorer og ejere i at udvikle og renovere ejendomme.
Afgrænsning af bymidten
Bymidtens afgrænsning en lille smule. Rammen i Kommuneplan 2017 til detailhandel i Søgade udgår af planen, da der i en årrække ikke har været detail i gaden. Den øvrige afgrænsning fastholdes. Der skal udarbejdes et lokalplantillæg til lokalplan 199, der sikre detailhandel i bymidtens stueetager understøtter den nye bymidteafgrænsning.
Anvendelse af stueetager
Forhusene i stueetagen skal anvendes til formål, hvor der holdes åbent daglig for offentligheden i den almindelig åbningstid – hverdage mellem 10-17.30 og lørdag 10-13 – eller i eftermiddags- og aftentimerne. Dette er for at sikre at bymidten opleves som levende både i dag- og aftentimerne.
En mere sammenhængende bymidte
For at styrke en mere sammenhængende, attraktiv og levende bymidte der vil understøtte et attraktivt handelsliv giver kommuneplan 2021 mulighed for at fortætning og omdannelse i bymidten, men flere boliger og byfunktioner der naturligt hører hjemme i en bymidte. Derudover understøtter kommuneplan 2021 også etablering af flere stiforbindelser for gående og cyklende i, på tværs og omkring Ringsted bymidte, da skal skabe sammenhæng. Flere boliger i bymidten betyder flere borgere og besøgende i bymidten, der vil bruge byens funktioner og hermed også handler ind i byen. Kommuneplanen sætter derudover heller ikke længere en øvre grænse på størrelse af udvalgsvarbutikker, men lader det være op til en konkret vurdering for det enkelte sted af, hvad der kan indpasses. På den måde skabes der en mulighed for at andre større butikker fx større tøjbutikker, køkkenforretninger, kan placeres i den historiske del af bymidten.
Dette er nogle overordnede rammer for at styrke og udvikle en mere levende og sammenhængende bymidte, der ligger til grund for det videre arbejde med bymidteplanen, der skal udarbejdes efter vedtagelse af kommuneplan 2021. Bymidteplanen skal desuden følges op af lokalplaner
Arealer til pladskrævende varer
I den sydlige del af Ringsted er der udlagt arealer til pladskrævende varer, hvilke er fastsat med både mindste og største butiksstørrelse. Dette fastholdes. Hvis arealer udlagt til pladskrævende varer ikke tilbyder butikslokaler under 1.500 m2, vil de ikke være konkurrenter til de butikker, der ønsker at slå sig ned i lokaler af den størrelse, som netop findes i bymidten. Omvendt supplerer pladskrævende varer detailhandlen i bymidten og er vigtigt for den samlede detailhandel.
Aflastningsområde
Ramme 5C5 blev i oktober 2020 med Kommuneplantillæg 11- Hubertushuset udlagt til aflastningsområde, hvor den fremtidige anvendelse er jagt, fiskeri, ridning og friluftsliv. Det gør brugen af området mere restriktiv for Hubertushuset, og sikre, at området ikke kommer i større konkurrence med bymidtens butikker. Derudover sikres det også:
- At Hubertushusets aktiviteter samles, da de opererer med både detailhandel og erhverv såsom engrossalg. Erhvervsfunktionerne vil ikke kunne flyttes ind til bymidten.
- At kunderne til Hubertushuset ikke skal bevæge sig gennem bymidten med våben i forbindelse med f.eks. nyindkøb eller reparationer.
- At virksomheden fortsat kan ligge på samme adresse i kommunen, som de har gjort i over 50 år, og dermed kan forsyne Ringsted og et større opland.
Dette fastholdes. Der udlægges ikke flere arealer som aflastningsområder.
En bymidte har ofte sit afsæt i byens historiske bydel, byen Torv og centrale handelsgader, hvilket også er tilfældet i Ringsted. I en bymidte er der ofte foruden dagligvare butikker og udvalgsvarer butikker, cafeer, restauranter, en biograf, et spillested, et hotel, en station, en busterminal, lægekonsultationer, banker, et rådhus, et bibliotek, skoler, kulturtilbud, offentlig administration, serviceerhverv osv. inden for en kort afstand.
I et lokalcenter kan der lokaliseres butikker med den aktuelle bydel som opland. Lokalcenteret kan indeholde et bredt udbud af indkøbsmuligheder og skal have god trafikal tilgængelighed for gående, cyklister samt kollektiv trafik og privatbiler.
For at koncentrere detailhandelen, og især udvalgsvarerne i bymidten, sættes der begrænsninger på butiksstørrelserne i lokalcentrene.
Der er udlagt et lokalcenter i Ringsted nord, øst og vest, og to lokalcentre i Ringsted syd, hvilket fastholdes.
En enkeltstående butik som betegnelsen angiver en butik, der ligger for sig selv uden tilknytning til en bymidte eller et lokalcenter. Enkeltstående butikker, er en mindre butik, der alene forsyner et lokalområde med dagligvarer eller udvalgsvare.
Der er udlagt i otte enkeltstående butikker i Ringsted Kommune.
Udvalgsvarebutikker defineres i planlægningsmæssig sammenhæng som butikker, der forhandler udvalgsvarer og som ikke falder under definitionen af dagligvarebutikker.
Udvalgsvarer er varer, der bliver ved med at eksistere samtidig med brugen, og som først går til grunde efter nedslidning over en længere periode (det vil sige langvarige forbrugsgoder). Udvalgsvarer er fx bøger, elartikler, beklædning, hårde hvidevarer, radio/tv, kopper/tallerkner, sportsudstyr, legetøj, cykler, ure, smykker.
En særlig kategori under udvalgsvarebutikker er butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer.
Butikker der alene forhandler særlig pladskrævende varer eller varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold, omfatter fx motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer, møbler samt ammunition og eksplosiver. Listen er ikke udtømmende. En butik af denne type forhandler alene denne særligt definerede varegruppe. Det vil sige hvis butikken har mere end et ubetydeligt salg af andre varegrupper, er den at opfatte som en almindelig udvalgsvarebutik. Ved vurderingen af om der er mere end et ubetydeligt salg af andre varer, har det endvidere betydning, at de øvrige varer har en nær tilknytning til de af bestemmelsen omfattede varer. Fx vil planteskoler således foruden planter sælge andre havebrugsvarer så som krukker, plantejord og mindre haveredskaber. Bil-, lystbåd- og campingvognsforhandlere kan fx sælge reservedele og tilbehør samt midler til rengøring og vedligehold. Grus, sten- og betonforhandlere kan sælge betonblandere og andre redskaber til brug ved behandlingen af de varer, de sælger.
Outlets og lignende butikker, hvorfra der sker salg til private, betragtes som detailhandel og skal ligesom andre typer af detailhandelsbutikker placeres i bymidter, bydelscentre, aflastningsområder eller lokalcentre.