6.5 Flyve- og helikopterplads

Retningslinjerne angiver blandt andet de restriktioner, Ringsted Flyveplads ligger på de omkringliggende arealer i forhold til støj og bygningshøjder.

MÅL

  • At bibeholde én regional flyveplads i Ringsted Kommune, som skal sikre fortsat flyvning med akuthelikopter til og fra flyvepladsen.
  • Støjkonsekvensområdet omkring flyvepladsen må ikke medføre væsentlige begrænsninger for byudviklingen i området omkring flyvepladsen.
Statisk kort

Kort 6.5 – Overblik over støjbelastning samt begrænsninger for bygningshøjder omkring Ringsted Flyveplads.

RETNINGSLINJER

6.5.1
Ringsted Flyveplads må ikke udvides, hvis det medfører, at konsekvensområdet for støjbelastningen og/eller højdegrænsen sætter yderligere begrænsninger for blandt andet byudvikling.

6.5.2
Ingen bygningsdele må overstige det højdegrænseplan, som er fastlagt af hensyn til Ringsted Flyveplads.

 

Ringsted Flyveplads benyttes til almen flyvning og er desuden base for akutlægehelikopteren. Pladsen drives af Midtsjællands Motorflyveklub, og den er indrettet som græsbane med banelys, hangarer og tilknyttede klublokaler. Helikopterpladsen er indrettet med mandskabslokaler og hangar.

Almen flyvning er motorflyvning med fly mellem 170 og 5.700 kg, og dækker de kategorier, som er defineret af Statens Luftfartsvæsen: Erhvervsflyvning (taxiflyvning), rundflyvning, landingsøvelser samt privatflyvning. Ringsted Flyveplads har status som offentlig godkendt flyveplads, hvorfor der uden særskilte tilladelser kan foretages erhvervsmæssig flyvning fra pladsen.

Støjbegrænsninger
Flyvepladsen anses for at være af regional vigtighed, og den gennemsnitlige støjgrænse henover døgnet for boligområder er 50 dB. Støjgrænsen på 50dB er højere end den normale støjgrænse på 45 dB på grund af flyvepladsens regionale betydning. I forbindelse med at Vestsjællands Amt meddelte miljøgodkendelse til flyvepladsen i 1999 blev der foretaget beregninger af støjbelastningen der viste, at boligområder i Høm og Ringstedmarken er støjbelastet med mellem 45 - 50 dB. Derudover er der ca. 20 boliger, som med samme aktivitetsniveau som i 1999, er belastet over 50 dB. Der er ingen boliger, som er belastet med støj over 55 dB.

Hospitalsrelateret flyvning er undtaget fra støjregulering. Til planlægningsbrug har Miljøstyrelsen fastlagt en døgngennemsnitlig støjgrænse på 50 dB ved boliger og støjfølsomme bygninger (fx skoler og plejehjem). For rekreative områder med overnatning (fx sommerhuse, kolonihaver og campingpladser) er støjgrænsen fastlagt til 45 dB ligesom for almene flyvninger. Den maksimale støj, som boliger og støjfølsomme bygninger bør udsættes for om natten er fastsat til 80 dB for hospitalsflyvninger. Det samlede støjkonsekvensområde for henholdsvis flyve- og helikopterplads er 50 dBLden / 80 dBLAmax for boliger og 45 dB for rekreative områder. For begge områdetyper er støjgrænsen 80 dB (maksimalstøj) ved natflyvning. Der må således ikke udlægges arealer til støjfølsom arealanvendelse inden for flyvepladsens støjkonsekvenszoner med mindre det kan ske på en måde, hvor de vejledende støjgrænser kan overholdes.

Højdegrænseplan
Højdegrænseplanet for flyvepladsen består af flere dele, som fastlægger grænser for, hvor høje bygninger, der må opføres inden for en fastlagt afstand fra flyvepladsen. Ethvert byggeri eller anlæg over 25 meter, der overskrider eller forventes at overskride højdegrænseplanet skal forelægges Trafikstyrelsen samt flyvepladsen til godkendelse.

Højdegrænseplanet består dels af de arealer, der ligger i umiddelbar nærhed af landingsbanen og dels af banens indflyvningskorridorer. Kotehøjden for højdegrænseplanet stiger i takt med afstanden til midtpunktet i flyvebanen. Højdegrænsefladen måles forskelligt i banens længde- og breddesnit.

Landingsbanen er placeret i kote 35 og er 650 meter lang og 40 meter bred. Hele vejen rundt om selve landingsbanen er der en 30 meter bred sikkerhedszone, som er beliggende i samme kote som selve landingsbanen. Landingsbanens længderetning er også indflyvningskorridor. Her stiger højdegrænseplanet, fra den yderste grænse af sikkerhedszonen i hver ende med 5 % over 900 meter til man er oppe i kote 80. På tværs af landingsbanen stiger højdegrænseplanet på begge sider med 20 % over 225 meter til kote 80. Det afspejler sig i grafikken på kortet – tryk på de enkelte områder og den maksimalt tilladte bygningshøjde fremgår – her er tale om de aflange felter langs flyvebanen. Vær opmærksom på, at bygges der fx i kote 37 inden for et område, hvor der må bygges i op til kote 65, så må der maksimalt bygges i op til 28 meter (65 - 37 = 28 meter). Det er naturligvis forudsat at den pågældende plan for området muliggør denne bygningshøjde.

Derudover er der fastlagt endnu to områder, som begrænser bygningshøjder i nærområdet. Det kommer til udtryk ved to cirkelslag. Disse områder ligger uden for landingsbanens indflyvningskorridorer og udgør en radius på henholdsvis 2 og 2,7 km. fra banens midte. Inden for en radius af 2 km må der bygges i op til kote 80 dvs. ca. 45 meter over terræn, hvis der bygges i kote 35. I den yderste ring, som er mellem 2 og 2,7 km. fra flyvebanens midte må der bygges i op til kote 115. Det afspejler sig i grafikken på kortet – tryk på de enkelte områder, og den maksimalt tilladte bygningshøjde fremgår – angivet som maksimal højdekote og ikke bygningshøjde. Vær altså opmærksom på, at bygges der fx i kote 37 inden for et område, hvor der må bygges i op til kote 80, så må der maksimalt bygges i op til 28 meter (80 - 37 = 43 meter). Det er naturligvis forudsat at den pågældende plan for området muliggør denne bygningshøjde.