Retningslinjerne for erhverv har til formål at angive hvor og under hvilken hensyn der kan placeres erhverv.
MÅL
- Ringsted Kommune vil medtænke erhvervslivets behov, når vi udvikler rammerne for bosætning, kultur- og fritidstilbud, og når vi markedsfører Ringsted Kommune udadtil. Ringsted Kommune vil aktivt medvirke til, at erhvervsarealerne i Ringsted Kommune fortsat er attraktive rammer om et erhvervsliv i vækst og sikre, at der er erhvervsarealer, som imødekommer erhvervslivets behov både nu og i fremtiden.
Kort 2.1 – Erhverv
RETNINGSLINJER
2.1.1
Arealer til erhverv er afgrænset og udlagt som vist på kort 2.1.
2.1.2
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for forureningspåvirkninger skal overholdes ved placering af nye erhvervsområder.
2.1.3
Nye områder, der giver mulighed for miljøfølsom arealanvendelse, må ikke placeres i virksomhedernes konsekvensafstand i henhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for forureningspåvirkninger.
2.1.4
Ved lokalplanlægning for erhvervsområder skal der redegøres for miljøforholdene i naboområder og for de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for forureningspåvirkninger.
2.1.5
Virksomheder med mange arbejdspladser skal placeres i tilknytning til eksisterende byzonearealer eller i tilknytning til eksisterende virksomheder.
2.1.6
Nye fremstillingsvirksomheder skal etableres i tilknytning til eksisterende byzonearealer eller i område udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav.
Udlæg til virksomheder med særlige beliggenhedskrav
2.1.7
Områder udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav skal forbeholdes denne type virksomheder. Der må ikke etableres andre typer virksomheder, der er følsomme over for andre virksomheders forurening i området.
2.1.8
Inden for en afstand på 500 meter fra rammeområdet udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, må der ikke etableres miljøfølsom arealanvendelse eller typer af virksomheder, der er følsomme overfor andre virksomheders forurening.
2.1.9
Etablering af særligt risikobetonet virksomhed omfattet af risikobekendtgørelsen vil blive vurderet i det konkrete tilfælde, da der er tale om meget forskelligartede virksomheder.
Udlæg til produktionsvirksomheder
2.1.10
Rammeområderne 3E7 og 3E8 er forbeholdt produktionsvirksomheder.
2.1.11
Inden for en bufferzone på 500 meter fra rammeområde 3E7 og 3E8 skal der foretages en konkret vurdering, hvis der planlægges for eller etableres miljøfølsom arealanvendelse eller typer af virksomheder, der er følsomme overfor andre virksomheders forurening.
Klimatilpasning
2.1.12
Ved planlægning af erhvervsområder og byområder skal der i lokalplaner indarbejdes mulighed for opstuvning af vand ved skybrudsregn på befæstede arealer.
Erhverv er af afgørende betydning for den samlede vækst og udvikling af Ringsted Kommune.
Ringsted Kommune har store udlæg til erhvervsformål, der med fordel kunne udvikles med stærke differentierede profiler.
Med udgangspunkt i en kortlægning af de faktiske forhold i de eksisterende erhvervsområder kan give et sammenhængende billede af potentialet for omdannelse og udvikling af områderne. Samtidig vil det kunne give et klart bud på en rollefordeling mellem kommunens erhvervsområder, som skaber grundlag for profilering af nye erhvervsområder og for såvel nationalt som internationalt orienteret markedsføringsmateriale.
Produktionsvirksomheder
Produktionsvirksomheder er virksomheder der er omfattet af kravet om miljøgodkendelse eller om regelmæssig tilsyn.
Det er af national interesse, at det i kommuneplanen sikres, dels, at der udlægges områder forbeholdt produktionsvirksomheder, dels, at produktionsvirksomheders udviklingsmuligheder sikres.
Formålet med udpegningerne er at fastholde produktionsvirksomheder og at undgå miljøkonflikter mellem produktionsvirksomheder og arealanvendelse til andre byformål fx boliger, kontorer, institutioner og rekreative formål.
Ringsted Kommune har udlagt tre arealer forbehold produktionsvirksomheder. I to af arealerne er lokaliseret virksomheder, der er udpeget til at have national interesse. Virksomhederne er transport – og logistik virksomheden Dansk Autologik og slagteriet Danish Crown. Begge virksomheder er lokaliseret i den sydlige del af Ringsted by.
Det tredje område der er udpeget er Ringsted Business Park, der ligger nord for motorvejen, øst for Ringsted by.
Omkring alle tre udlæg er en konsekvenszone på 500 meter, hvori det ved planlægning eller etablering af miljøfølsom arealanvendelse eller typer af virksomheder, der er følsomme overfor andre virksomheders forurening konkret skal vurderes.
I alle rammer, der ligger indenfor konsekvenszonerne, er det i rammens specifikke bestemmelser gjort opmærksom på at området ligger inden for konsekvensområdet og at virksomhedens drifts- og udviklingsmuligheder skal sikres.
Rammernes afgræsning er i revisionen ændret så de som udgangspunkt følger gældende lokalplaner og de tilhørende bestemmelser. Der er ikke ændret i anvendelsesbestemmelserne.
Produktionsvirksomhed af national interesse - Danish Crown
Danish Crown er et slagteri placeret i en af Ringsted bys sydligste rammer. Slagteriet ligger i et udbygget erhvervsområde. Der er bygget andre erhverv nord for slagteriet, mens arealet vest for er udlagt til pladskrævende varer. Syd for ligger Affald+ genbrugsstation. Øst for virksomheden i sammen ramme er et stort uudnyttet areal. Arealet grænser optil flyvepladsen. Her har Danish Crown gode muligheder for at udvikle virksomheden, hvis de ønsker det.
Følgende rammer ligger helt eller delvist inden for konsekvensområdet for Danish Crown: 3B1, 3B2, 3B3, 3BE1, 3B2, 3C3, 3C4, 3D1, 3E1, 3E7, 3R4, 3T2, 3T3, 3T4.
Produktionsvirksomhed af national interesse - Dansk Auto Logik
Dansk Auto logik er en logistik virksomhed, der modtager, opbevarer og fordeler personbiler. Virksomheden er placeret Ringsted syd i et udbygget erhvervsområde. Området hvor virksomheden er mod nord placeret langs banen. Der er etableret et spor indtil virksomheden, så transport til og fra virksomheden kan foregå både via jernbane og via vejnettet. Syd for virksomheden ligger der arealer udlagt til erhvervsformål.
Følgende rammer ligger helt eller delvist inden for konsekvensområdet for Dansk Auto Logik: 3B4, 3B5, 3B6, 3E1, 3E7, 3R4, 3T2, 3T3, 3T4, 4R4, 4D5, 4BE1, 4BE2, 4B14, 4B10, 4B9, 4B6.
Ringsted Business Park
For at sikre, at produktionsvirksomheder fremadrettet kan placeres i Ringsted Kommune er Ringsted Business Park i kommuneplan 2017 udlagt til erhverv med miljøklasse 4-7.
Ringsted Business Park giver mulighed for at forskellige virksomheder med høj miljøklasse kan placeres i Ringsted Kommune. Området ligger lige nord for Vestmotorvejen med tilslutning til Hovedstadsområdet og Fyn / Jylland gennem motorvejsnettet, og hele det øvrige Sjælland gennem hovedvejsnettet og motorvejsnettet. Dette giver området en unik placering for virksomheder.
Området kan indeholde virksomheder til produktionserhverv og til logistikerhverv, uden boliger påvirkes af forurening, der overstiger de vejledende grænseværdier
Risikovirksomheder
Ringsted Kommune er efter en konkret vurdering ved at få etableret kommunens første risikovirksomhed. Virksomheden kommer til at ligge midt i Ringsted Businesspark i ramme 5E5 og vil producere medicinal varer.
Der er markeret en konsekvenszone på 500 meter rundt om virksomheden og der i ramme 5E5 gjort opmærksom på risikovirksomheden og at virksomhedens drifts og udviklingsmuligheder skal sikres.
Planlovens krav om analyse af behov for arealer til erhverv
Som et led i udarbejdelsen af kommuneplanen skal behovet for nye udlæg til erhvervsformål for den kommende 12årige planperiode fastlægges.
Planloven har fastsat en metode bestående af tre trin til at vurdere behovet. Trinene er:
- Trin – Det forventede arealbehov de kommende 12 år (bruttobehovet). Dette gøres på baggrund af data fra anerkendte kilder fx befolkningsprognose, Danmarks Statistik, offentlig gjort fakta etc.
- Trin - Restrummelighed i udlagte områder. Dette er en opgørelse af rummeliged (hvor mange boliger, der kan opføres) i allerede udlagte arealer til byvækst.
- Trin: Vurdering af behov for nye boligudlæg (nettobehov). Hvis rest-rummeligheden er mindre det forventede arealbehov (bruttobehov) er der behov for nye udlæg af arealer til boligformål. Hvis rest-rummeligheden er ligmed eller større en det forventede arealbehov (bruttobehov) er der ikke behov for at udlægge nye arealer.
Måden hvorpå arealbehovet udregnes på er: Bruttobehov - restrummelighed= nettobehov
De tre trin bliver gennemgået på de efterfølgende sider.
1.Trin: Det forventede arealbehov de kommende 12 år
Ringsted Kommunes opgørelse af det forventede arealbehov for erhverv de kommende 12år er vurderet på baggrund af en historisk fremskrivning af bygget erhverv de sidste 10 år.
Historisk fremskrivning
Erhvervsbyggeri
Ringsted Kommune har gennemgået kommunen erhverv. Ifølge BBR er der historisk bygget ca. 8,2 Ha erhverv i gennemsnit om året fra 2010 til 2019.
Ringsted Kommune oplever generel stor vækst og efterspørgsel fra virksomheder, der gerne vil placere deres erhverv i Ringsted Kommune.
- Trin: Restrummelighed i udlagte områder
Restrummeligheden af alle allerede udlagte områder til erhverv opgøres på baggrund af en gennemgang jf. styrelsens vejledning af hvilke områder, der er:
- Kommuneplanlagt
- Kommuneplanlagt og lokalplanlagt.
- Kommuneplanlagt, lokalplanlagt og byggemodnet (disse arealer er ikke markeret særskilt, da arealerne ikke vil blive omfordelt.)
De kommuneplanlagte områder og de kommuneplanlagte og lokalplanlagte områder er illustreret i skemaet nedenfor.
Restrummelighed i allerede udlagte arealer til bolig
Restrummeligheden for erhvervsudlæg er 135 Ha.
- Trin: Vurdering af behov for nye boligudlæg
Vurderingen af om der er behov for nye og flere udlæg vurderes ved:
Bruttobehov - rest-rummelighed = Nettobehov
Bruttobehovet er - under trin 1 ovenfor – opgjort 8,2 Ha per år svarende til 120 Ha i de kommende 12 år. Restrummeligheden er - under trin 2 ovenfor - opgjort til 11 Ha i de kommende 12 år.
Det resulterer i følgende:
Bruttobehov for udlæg til erhverv 8,2 Ha
Minus restrummelighed 11 Ha
Nettobehov -3,2 Ha
Bruttobehovet svarer i store træk til rummeligheden og der er dermed ikke behov for at udlægge yderligere områder til erhvervsformål.