4.3 Søsportshjørnet

Retningslinjer angiver hvordan og i hvilket omfang Søsportshjørnet kan udvikles. Der findes desuden to kommuneplanrammer, der regulerer anvendelse og udviklingsmuligheder ved Søsportshjørnet. I forbindelse med tilladelser til projekter vil der til enhver tid blive foretaget en konkret vurdering af projektet i forhold til blandt andet landskabelig tilpasningen og naturhensyn.

MÅL

  • Søsportshjørnet skal kunne benyttes og videreudvikles til rekreative formål med relation til søen - herunder roning, sportsfiskeri, badning og naturformidling.
  • Landskabelige og naturmæssige interesserne skal respekteres i forbindelse med ændringer i området - herunder opførelse af nyt byggeri.

 

Figur 4.3 - Helhedsplan for Søsportshjørnet

RETNINGSLINJER

4.3.1
Søsportshjørnet skal fortsat være et vigtigt knudepunkt og mødested for mange ringstedborgere.

4.3.2
Udvikling af Søsportshjørnet skal ske under hensyntagen til områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter

4.3.3
Der gives i begrænset omfang mulighed for at udvidde med flere og større bygninger og anlæg til gavn for blandt andet foreningslivet.

4.3.4
Bebyggelse skal placeres og udformes, så der opstår interessante udendørs opholdsrum.

4.3.5
Friarealer skal som udgangspunkt have et naturligt udtryk, og kun gangarealer og arealer til parkering og håndtering af grej vedligeholdes.

4.3.6
Parkering skal tilstræbes begrænset til arealer i den sydøstligste del af området, så parkerede biler ikke dominerer oplevelsen af området ved ankomst.

 

Der er udarbejdet specifikke rammebestemmelser for Søsportshjørnet, der angiver blandt andet byggemuligheder.