4.4. Natur- og aktivitetshus i Vrangeskov

Retningslinjer angiver, hvor der kan bygges et Natur- og Aktivitetshus og på hvilke betingelser.

MÅL

  • Natur- og aktivitetshuset skal være et socialt mødested i det fri, hvor man fx kan mødes om en fælles interesse for friluftsliv eller i forbindelse med familiearrangementer.
  • Natur- og aktivitetshuset  skal have fokus på formidling og undervisning og skal indeholde praktiske funktioner til brug for en aktiv dag i nærområdet.

RETNINGSLINJER

4.4.1
Natur- og aktivitetshuset skal placeres i forbindelse med Traktørstedet i Vrangeskov.

4.4.2
Et Natur- og aktivitetshus skal som udgangspunkt rummer funktioner såsom opholdsrum/mødested, lokale til formidling/undervisning, toilet, depot, grejbank og simple køkkenfunktioner.

4.4.3
Ny bebyggelse skal placeres og udformes, så udsigten til søen fra Traktørstedet bevares.

4.4.4
Ny bebyggelse kan med fordel placeres i forbindelse med det skrånende terræn, så lukkede rum som depot, grejbank og toilet indbygges i skråningen, mens den øverste etage designes som en let konstruktion, der hviler på den plane flade ovenfor skråningen.

4.4.5
Ny bebyggelse skal udformes på en måde, så den respekterer områdets karakter som skovklædt naturområde.

4.4.6
Terrænregulering i forbindelse med nyt byggeri skal begrænses til et minimum.