5.3 Grønt Danmarkskort

Ringsted Kommune er begunstiget med mange værdifulde naturområder. De store sammenhængende naturområder findes hovedsageligt i den nordlige del af kommunen. Nogle af de største og vigtigste naturområder er tunneldalen, der ligger på tværs af kommunen og rummer bl.a. Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, ådalene ifm. Ringsted Å og Suså i den sydlige del af kommunen samt skovene i den nordlige del af kommunen. I Ringsted Kommune har vi således et godt udgangspunkt for at skabe mere og bedre sammenhængende natur.

Grønt Danmarkskort udgør netop et samlet naturnetværk bestående af eksisterende natur og områder, der har potentiale til at blive til natur – steder, hvor vilde dyr og planters spredningsmuligheder fremmes. Det skal blandt andet ske gennem planlægning og administration af planlovens landzonebestemmelser, plejeforanstaltninger og konkrete projekter.

Udpegning
Grønt Danmarkskort består af temaerne ’Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser’, ’Økologiske forbindelser’, ’Potentielle naturområder’ og ’Potentielle økologiske forbindelser’.

Naturområder
Naturområder omfatter hhv. naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder. Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser dækker over værdifulde naturområder med høj andel af sjældne og bemærkelsesværdige arter, samt arealer, der strukturmæssigt understøtter høj biodiversitet, herunder samtlige Natura 2000-områder. I udpegningen indgår blandt andet arealer med stor tæthed af beskyttede naturtyper, store skovkomplekser, Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø, samt større ådale såsom Ringsted Å, Vigersdal Å og Suså. Endvidere indgår fredninger med biologisk formål.

De potentielle naturområder er udlagt, hvor der er gode landskabelige og geologiske forudsætninger for at etablere ny natur. Områderne grænser typisk op til naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, hvorved de kan bidrage til at udvide og binde eksisterende natur sammen. De kan dog også skabe sammenhæng mellem områder, der ligger adskilt fra hinanden. Potentiel natur er områder, hvor det vil være muligt at udvide eller skabe sammenhæng mellem værdifulde naturområder. Den samlede oversigt over områder beskyttet efter NBL’s §3 kan ses på Miljøportalen.

Økologiske forbindelse
De økologiske forbindelser er udpeget, hvor der er en høj tæthed af naturområder, hvilket giver dyr og planter mulighed for at sprede sig gennem landskabet. En økologisk forbindelse kan også udpeges på et areal med lidt lavere tæthed mellem naturområderne, men hvor der er en høj tæthed af småbiotoper – såkaldte trædesten.

De økologiske forbindelser tager udgangspunkt i forskellige typer af natur som vandløbssystemer, våde naturtyper som enge og moser, tørre naturtyper som overdrev, stejle skrænter og nedlagte jernbanestrækninger samt træbevoksede naturtyper som mindre skove, levende hegn samt områder med mange forskellige træer, store og gamle træer og dødt ved.

De potentielle økologiske forbindelser er udpeget dels omkring potentielle naturområder og hvor der mangler en forbindelse til et naturområde – fx en isoleret skov. Disse områder har i dag ikke de samme kvaliteter som de eksisterende økologiske forbindelser. Ved en indsats har disse dog potentiale til at opnå samme eller lignende kvaliteter som de eksisterende økologiske forbindelser.

Udpegningsgrundlag
Udpegningerne har fuldt de nationale kriterier i rækkefølgen 1 til 3.

1. prioritet: Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder Natura 2000-områder og værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne.
2. prioritet: Eksisterende og potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder, der kan udvides eller skabe sammenhæng mellem eksisterende, værdifulde naturområder inkl. Natura 2000-områder.
3. prioritet: Naturområder, som bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning, klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation.

Datagrundlaget er kvalificeret, så udpegningerne af naturområder og økologiske forbindelser er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens Digitale Naturkort.

Til udpegningerne er der benyttet en kvantitativ proces, hvor en række GIS-lag med natur, jordbundsforhold samt geomorfologi har bidraget til synliggørelsen af de områder der kunne indgå i temaerne. Endvidere er der inddraget lokalkendskab, så mindre kendte naturområder også er kommet i betragtning.

De Digitale Naturkort indeholder nyeste viden om en række truede arter, og viser samtidig hvilke områder, der er med så god struktur, at de kan være levesteder for disse arter. Til udpegningerne er særligt ’Bioscore’ og ’HNV-skov’ brugt til at identificere områder inden for alle fire deludpegninger. ’Bioscore’ viser områder, der er vigtige at passe på, fordi de er levesteder eller potentielle levesteder for arter, der er i fare for at forsvinde fra Danmark. Det samme gælder for ’HNV-skov’, blot er der fokus på truede arter og hvor de kan leve i skov. Af samme grund indgår områder med høje bioscorer og høje HNV-skov-værdier i temaet Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.

Natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 er også at finde i alle fire temaer. Hvor det er muligt, indgår de i Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Den beskyttede natur kan dog være af en kvalitet eller ligge steder, hvor det giver mere mening at de udpeges til at bidrage til at binde naturområder sammen, gennem Økologiske forbindelser eller ved at udvide udbredelsen af Potentielle naturområder.

Både Potentielle naturområder og Potentielle økologiske forbindelser indeholder områder med natur, der dog pt. vurderes at være af en kvalitet, der gør det svært for truede arter at leve der. I de to temaer indgår også geologiske udpegninger, der endnu er uden højt naturindhold, men grundet beliggenheden vurderes at kunne bidrage til at binde eksisterende naturområder sammen. Det forventes at de identificerede områder i fremtiden, og med de rette indsatser, kan bidrage til at styrke sammenhængen af natur og arter i kommunen.

For at opnå mest mulig funktionalitet, er eksisterende og potentielle økologiske forbindelser samt potentielle naturområder udpeget, så de naturtyper eller arter, der er knyttet til skov, vand eller lysåbne, tørre lokaliteter, hver har deres forbindelseslinjer.

Gennemførte, planlagte og potentielle lavbunds- og vådområdeprojekter, samt nabokommuners Grønt Danmarkskort indgår i forarbejderne til kommunens Grønne Danmarkskort for at sikre sammenhænge og mulighed for at opnå synergieffekter. Anbefalingerne fra Naturråd 17 er tillige inddraget i arbejdet.

Det er kommunens vurdering, at samling af de forskellige naturudpegninger i Grønt Danmarkskort skaber overblik og derved et styrket beskyttelsesniveau i forhold til at bevare, skabe sammenhæng og udvikle nye levesteder for biodiversiteten.

Naturindsatser
I Ringsted Kommune har der de seneste år væres fokus på at forbedre den eksisterende natur - mere end at skabe ny natur. Der har været særlig fokus på Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, som kommunen overtog i 2014, og de omkringliggende arealer. Der er skabt ca. 50 ha enge og moser omkring Gyrstinge Sø, da vandstanden blev sænket til et mere naturligt niveau. Det er altså tidligere sø, der er omdannet til enge og moser.

I regi af vandområdeplanen arbejder Ringsted Kommune med at restaurere både vandløb og søer for at forbedre levesteder for fisk, smådyr og planter. Dette sker blandt andet ved at fjerne spærringer, udlægge sten og gydegrus og fjerne næringsstoffer fra vandet.

Bekæmpelse af invasive eller uønskede arter fx på Humlebjerg, ved Gyrstinge Sø, Bjørneklo på naturarealer, samt bekæmpelse af mink er nogle af de andre tiltag kommunen har igangsat for at beskytte naturen.

Ringsted Kommune har 2021 igangsat et arbejde med bekæmpelse af mink, der er opsat fælder, hvor der er størst sandsynlighed for at vildtlevende mink holder til, de er udvalgt i nærhed til tidligere kommercielle minkfarme og hvor der tidligere er set mink i naturen ved søer og vandløb.

Ringsted Kommune bekæmper Kæmpe Bjørneklo med baggrund i indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo.

Ringsted Kommune bekæmper på forsøgsbasis Japansk Pileurt og Canatisk Gyldenris på kommunalt areal, Humlebjerg ved Haraldsted Sø, det er meningen at erfaringer derfra skal anvendes på kommunens øvrige arealer, hvor de pågældende arter findes. 

Ringsted Kommune vil fortsætte arbejdet med naturpleje ved afgræsning med private dyreholdere, det er både på kommunens naturarealer og på private arealer, for at forbedre forholdene for de eksisterende og de kommende arter. Afgræsning anvendes ligeledes til bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo, hvor forholdene tillader det.

Skov- og landbrugsdriften i den beskyttede natur skal gennem aftaler med lodsejerne søges udført på en sådan måde, at et alsidigt plante- og dyreliv tilgodeses. Det kan fx være aftaler om græsning og anden naturpleje.

Naturindholdet i den beskyttede natur skal forbedres gennem naturpleje og naturgenopretning. Naturkvalitetsplanen indeholder retningslinjer for prioritering af arbejdet med naturpleje og naturgenopretning.

Arealopgørelse
Tabellen nedenfor giver et overblik over den arealmæssige udvikling inden for Grønt Danmarkskorts fire deludpegninger fra Kommuneplan 2017 til Kommuneplan 2021. Da det er første gang Ringsted Kommune har udarbejdet Grønt Danmarkskort, er arealopgørelsen lavet på baggrund af de udpegninger i Kommuneplan 2017, der bedst kan sidestilles med henholdsvis ’Naturområder med særlig naturbeskyttelsesinteresser’ og ’Potentielle naturområder’.

 

Naturområder med særlige naturbeskyttelsesområder er mere end fordoblet (+26,07 km²). Det skyldes dels et nyt Natura 2000-område, og dels at denne deludpegningen som noget nyt også tæller arealer, der ikke er § 3-beskyttede, men som alligevel har et stort og værdifuldt naturindhold. I den forbindelse skal det også nævnes, at deludpegningen ikke omfatter alle § 3-beskyttede områder – blandt andet mindre, isolerede vandhuller.

Potentielle naturområder svarer til den udpegning, der i Kommuneplan 2017 kaldes ’ny natur’, og er blevet endnu større (+11,75 km²) for at sikre et større potentiale for på sigt at få den eksisterende natur til at hænge bedre sammen.

Det samlede areal af økologiske forbindelser er omvendt blevet væsentligt mindre (-13,16 km²) sammenlignet med Kommuneplan 2017. Det skyldes hovedsagelig, at de økologiske forbindelser langs vandløb er blevet langt smallere end tidligere, da det naturindholdet i forbindelse med vandløb findes i vandet eller i den umiddelbare nærhed til vandløbet.

Det samlede areal af de potentielle økologiske forbindelser er næsten som med Kommuneplan 2017. Dog er der sket væsentlige ændringer. Potentielle økologiske forbindelser langs vandløb er som de økologiske forbindelser blevet langt smallere. Omvendt er der udpeget nye arealer med potentiale til at blive såkaldt tør natur. De fleste af disse arealer er udpeget på baggrund af det materiale som undergrunden består af.

Vurdering af strategisk udpegning for natur

Det er første gang Ringsted Kommune har et Grønt Danmarkskort. Tidligere har kommuneplanen arbejdet med tilsvarende fire deludpegninger (beskrevet ovenfor), og den strategiske del er primært kommet til udtryk gennem en række indsatsområder, beskrevet i Naturkvalitetsplanen fra 2013.

Ovennævnte udpegninger er nu samlet i Grønt Danmarkskort, som blandt andet skal bruges til at prioritere naturindsatser.

Fordi det der er tale om Ringsted Kommunes første Grønne Danmarkskort er det ikke muligt at vurdere på effekten af Grønt Danmarkskort, før ved næste revision af kommuneplanen.

Andet
Ringsted Kommune arbejder på at oprette en naturpark efter Friluftsrådets koncept Danske Naturparker. Naturparkens geografiske afgrænsning er ikke fastlagt endnu, men potentielt vil centrale del af kommunens Grønne Danmarkskort kunne inddrages i en naturpark. Beskyttelse af natur og landskab er et vigtigt tema i en naturpark, hvor der blandt andet i en naturparkplan skal opstilles visioner og langsigtede mål for naturen. Det samme gælder inden for temaerne; friluftsliv, kulturarv, formidling, turisme og erhverv.

Ringsted Kommune har et Grønt Råd samt et § 17 stk. 4 udvalg, der skal arbejde for oprettelsen af en naturpark. Begge fora er velegnede til at drøfte og skabe debat om udpegningen og udviklingen af naturen inden for Grønt Danmarkskort.

Kommuneplan 2021 vurderes ikke at påvirke de Natura 2000-områder og internationalt beskyttede arter, herunder beskadigelse eller ødelæggelse af bilag IV-arters yngle- og rasteområder samt voksesteder.